Forfangenhed – Hvad er det?

0
627
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 bedømmelser, gennemsnit: 4,50 ud af 5)
Loading...

Forfangenhed er med god grund en frygtet sygdom hos heste. En tredjedel af heste der rammes af forfangenhed er nemlig aflivet indenfor et år på grund af forfangenhed!

Forfangenhed er kort fortalt en meget smertefuld sygdom, der rammer hesten i dens hove. Forhovene rammes oftere end baghovene. Det der sker, når hesten bliver forfangen er, at knoglen der kaldes hovbenet løsner sig fra hovkapslen, og på grund af trækket fra hestens dybe bøjesene (den hæfter fast på hovbenet), så roterer hovbenet og kan i værste fald gå ud igennem hestens hov. Hesten kan altså i værste fald komme til at stå direkte på hovbenet!

Læs også: Uden hov – ingen hest

Forfangenhed er nok en af de mest smertefulde sygdomme for hesten, og dyrlægen skal altid tilkaldes, hvis man er i tvivl om hesten af forfangen. Dyrlægen kan ganske vist ikke heldbrede hesten som sådan, men han/hun kan lindre den forfangne hests smerter og komme med forslag til, hvordan forfangenheden kan stoppes.

forfangenhed
Heste kan rammes af forfangenhed, hvis de spiser for store mængder græs.
Foto. hestezonen.dk

 

Årsag til forfangenhed

Forfangenhed er i virkeligheden en meget kompleks sygdom, som ikke kun finder sted i hoven, men også har en stor sammenhæng med hestens fordøjelse og hestens hormoner fx insulin. Forfangenhed kommer ofte snigende men opdages først akut. Forfangenhed kan ramme alle typer heste, men der er en væsentlig større forekomst af forfangenhed blandt overvægtige ponyer og heste. Flere forskellige årsager  kan udløse forfangenhed:

  • Tilbageholdt efterbyrd
  • Forædning -særligt i frisk græs eller foder med højt indhold af stivelse og sukker
  • Overbelastning, fx hvis hesten har galoperet på asfalt eller frosset knoldet jord
  • Hormonelt betinget, fx heste der har EMS eller Cushings/PPID
  • Dårlig foderhygiejne, fx grovfoder eller korn med højt indhold af svampesporer (mycotoxiner)

 

Forebyggelse er bedre end (et forsøg på) helbredelse

Forebyggelse er bedre end helbredelse, når det kommer til forfangenhed! Forfangne heste har en rigtig kedelig statistik, når det kommer til at overvinde sygdommen og blive 100% fit for fight igen. Forfangenhed skyldes mange forskellige faktorer og er således meget vanskeligt at helbredde. Derfor er ca. 1/3 af heste der rammes af forfangenhed aflivet indenfor et år!

 

Undgå forfangenhed

Jeg ville vildt gerne, at jeg kunne give dig en garanti for, at hvis du følger mine råd, så undgår du at din hest bliver forfangen! En garanti er der ikke nogen der kan give, da forfangenhed er så komplekst, at det giver forskere verden over “grå hår” i deres forsøg på at finde ud af alle mekanismerne i hestens krop, der finder sted op til, under og efter forfangenhed. Alligevel giver det god mening at læse følgende, så du bedst muligt forebygger at din hest bliver forfangen.

  • Pulsen op: Heste der bliver for tykke har et stofskifte der i forvejen er mere belastet, og over halvdelen af de heste ( i Danmark) der bliver forfangne er tykke heste med en bodyscore på 7 eller derover. Heste i super god form får også yderst sjældent EMS, som er en stofskiftelidelse der på en måde kan sammenlignes med diabetes 2 hos mennesker.
  • Mærk efter: Heste med EMS symptomer er i stor risiko for at blive forfangne!!! Heste der har EMS eller er ved at få det, får ofte en spændt og svulmende fedtkam på oversiden af halsen, der ofte forveksles med, at hesten har en god halsmuskulatur. En fedtkam der er blød og blævrende er i reglen ikke ligeså farlig som en fedtkam der er spændt og hård. Uanset hvad, så bør heste med EMS holdes på en stramt styret diæt, som ikke må forveksles med, at de skal sultes!
  •  Brug næsen: Forfangenhed kan også udløses af, at foderet indeholder giftstoffer, som fx svampesporer. Undgå derfor at bruge støvet hø og anvend evt. en hødamper, hvis du er i tvivl. Vær opmærksom på at frøgræs, korn og majs også kan indeholde store mængder svampesporer. Svampesporerne kan belaste hestens fordøjelse, lever og nyrer. Giftstofferne transporteres via hestens blod og kan ende med at give forfangenhed i hestens hove.
  • Tag dig tid: Hestens fordøjelse er meget følsom. Foderskift skal derfor ske langsomt over 3-4 uger. Det gælder i særdeleshed også når hesten skal på sommergræs eller på stald i efteråret. Tag dig god tid til at indgræsse hesten og læs evt. min artikel om: kolde nætter øger risikoen for forfangenhed hos heste.
  • Tænk: Heste der én gang har været forfangne er pr definition “altid forfangne”. Det betyder, at hvis hesten én gang har været forfangen, så er der meget større risiko, for at den bliver forfangen igen. Overvej om det er risikoen værd, at lukke hesten på sommergræs eller give den meget stivelses- eller sukkerholdigt foder!
  • Analyser: Det er alfa og omega, at hesten får det grovfoder der er det rigtige for den. Gå derfor efter at købe hø eller wrap med tilhørende analyse. Sukkerindholdet bør være max 10% og til heste der er fede, forfangne eller har EMS må det meget gerne være mindre! Proteinindholdet bør ligge på ca. 10-12% afhængig af hestens arbejdsniveau. Hvis du har en hest, der har svært ved at holde huld, så gå efter et grovfoder med høj fordøjelighed, så den kan æde og udnytte større mængder. Omvendt, hvis du har en nøjsom hest, så må den godt få et grovfoder der er mindre fordøjeligt/ mere groft i strukturen.
  • Undlad at galopere på meget hårdt underlag og pas på med at få beskoet/ordnet hove på hesten, lige når jorden er blevet frossen. Dette kan være udslagsgivende for det man kalder mekanisk forfangenhed. Her spiller fordøjelsen ikke helt samme rolle, da beskadigelsen af lamellerne sker pga. for stort pres udefra, når hoven rammer det hårde underlag.
  • Tilkald dyrlægen når din hoppe har folet. Så kan du få tjecket at hoppen er kommet af med hele efterbyrden og ved samme lejlighed også få kontrolleret at føllet er sundt og raskt.

 

Symptomer på forfangenhed

Det er særdeles smertefuldt når hovens lameller i læderhuden løsner sig fra hovbenet, og hoven evt. begynder at rotere! Forfangenheden opdages ofte ved at hesten får en stikkende gang er halt på et eller flere ben, eller ligger unormalt meget ned. Den vil ofte nægte at gå frem, og forsøge at aflaste det/de ramte ben. Det er næsten altid forhovene der rammes først, men det er også her der fra naturens side er den største vægtbelastning. En forfangen hest vil ofte stå med bagbenene ind under sig for at aflaste vægten fra forbenene. Der vil også ofte være øget puls i hestens ben og ømhed ved tryk på kronranden. Der skal altid tilkaldes dyrlæge ved mistanke om forfangenhed – det går ikke over af sig selv!

 

Behandling af forfangenhed

Behandlingen af en hest med forfangenhed består ofte i, at dyrlægen giver hesten noget smertestillende og evt. noget medicin der virker betændelseshæmmende og sammentrækkende på blodkarene. Hesten skal evt. have specialbeslag med trækiler eller styropor-klodser. En forfangen hest skal fodres med et absolut minimum af sukker og stivelse, men den må aldrig sultes! Den forfangne hest har brug for den samme mængde grønne fibre (hø) som hvis den ikke var forfangen – det er hestens natur at æde det meste af døgnet og det ændrer sig ikke, hvis den bliver forfangen! Ved at sulte den forfangne hest får den med stor sandsynlighed mavesår og mangel på næringsstoffer til at komme sig. Få fat i noget hø (evt. lade – eller ovntørret) med et lavt indhold af sukker. Halm og frøgræs er i sig selv ikke tilstrækkeligt, og græs har et ukendt/højt indhold af sukker!

Læs også: Der er mindre sukker i græsset, når vejret er gråt

EFTERLAD ET SVAR