Kategorier
Anatomi

Uden hov, ingen hest!

[ratings]

Det gamle ordsprog “uden hov, ingen hest”, er stadig aktuelt. Hestens hovkvalitet og beskæring er af afgørende betydning for hestens holdbarhed.

Hestens hove er en kilde til stor frustration for mange hesteejere. Det kan være, at hesten ofte taber sko, har fået en hovbyld, lider af sur stråle, eller bare har en virkelig dårlig hovkvalitet og måske skal have påsat kunsthorn, for at kunne få sko på. Måske har du som hesteejer brugt mange penge på forskellige tilskudsprodukter der ikke havde den ønskede effekt? Læs med her om hovens funktion og opbygning – og bliv klogere på, hvorfor sunde hove er alfa og omega for hestens præstationsevne.

Hovens kvalitet og form er afgørende for hestens holdbarhed. Foto. hestezonen.dk
Hovens kvalitet og form er afgørende for hestens holdbarhed.
Foto. hestezonen.dk

 

Hovens funktion

Når man snakker hestehove, har du måske hørt ord som hovspil og hovmekanisme. Disse betegnelser dækker over, at hestens hove skal kunne modstå et ekstremt tryk, på et meget lille areal (hovens størrelse i forhold til resten af hesten) og samtidig have en stødabsorberende funktion. Ved nedslaget af hoven mod underlaget, udvider hoven sig, og trækker sig sammen igen, idet den løftes fra underlaget. Hoven forandrer sig altså elastisk, hvilket fungerer som støddæmper (sammen med muskler og ledbrusk) for sener, led og knogler. Derudover indgår hovspillet også som en del af stofskiftet.

Billedet viser en lidt kedelig skoning af en hest. Der er dårlig symmetri i hoven både horisontalt og vertikalt.
Billedet viser en skoning der godt kunne være bedre. Læg mærke til højdeforskellen på ballerne (mellem de røde streger), hvor tæt skoen ligger på ballerne/strålen, og forskel i symmetri på begge sider af den rosa linie.

Hovspillet sikrer at venepumpefunktionen fungerer og affaldsstoffer transporteres væk fra hove og ben. Hoven indeholder et stort forgrenet netværk af blodårer og hvis man sammenligner med andre pattedyr og hestes gennemsnitlige hjerte vægt, vil op til 30 % af blodcirkulationen udgøres af hovmekanismen hos hestene. Hvis hovspillet begrænses af fx. for små sko, forkert beslag, beskæring, forkert hovform eller lignende, kan affaldsstoffer ophobes og næringsstoffer der skulle have været transporteret ud i hoven belaste lever og nyrer, og i værste fald lokalt føre til forfangenhed. Hovene kan således også være en drilsk faktor, hvis hesten har problemer med stofskiftelidelser, hudlidelser mm. Det kan være en god idé at gøre det til en daglig rutine, at mærke efter hovenes temperatur. En meget kold hov er tegn på, at den bliver hæmmet i sit hovspil, og dermed begrænset i venepumpefunktionen. Omvendt er en meget varm hov ( og evt øget puls i benet) tegn på betændelse (fx hovbyld) eller skader i hoven.

 

Hovens form

Hoven hos nyfødte føl, er ens på alle fire ben, og ændrer form i takt med belastningen af kropsvægten mod underlaget i de første måneder af føllets levetid. Begrænset belastning, eksempelvis, hvis føllet holdes inde i en blød, dyb strøelse, kan derfor være årsag til fejludvikling af hove og benstilling (fx bukkehov) Netop på grund af belastningen af kropsvægten og hestens bevægelser, er der forskel på formen på forhove og baghove. Hos den udvoksede hest har tåvinklen på forhovene en vinkel på ca. 45-50° og ca. 50-55° på baghovene. Længden på hovens tå i forhold til dragten er 3:1 på forhovene og 2:1 på baghovene. Grundfladen på forhovene er rimelig rund, hvor baghovene nærmere har form som et æg (uden toppen af skallen). Det er lidt nogle tørre kedelige facts, men du kan bruge det til at se efter, om din hest er beskåret korrekt, eller måske til en faglig snak med din smed? Mange heste skoes eller beskæres med for langt interval imellem. Det kan være årsag til, at hoven får “vinger”, hvor hoven nærmest flader ud i den nederste tredje del af siden på hoven, eller at hesten får underløbne dragter, for blot at nævne nogle eksempler.

 

Hestehovens anatomi

Hesten har udviklet sig gennem 60 mio år, fra at være et rævelignende dyr med flere tæer/poter til kun at gå på den midterste tå, svarende til vores langemand. Inderst i hoven er hovbenet, som egentlig er den sidste “tå” hesten har tilbage at gå på. Hestens hov består yderst af en hornkapsel, der omslutter hovbenet og dets læderhud (det “bløde” inde i hoven). Helt øverst ved kanten mellem hud/pels og hov er kronranden, hvor hoven dannes og vokser udfra. Kronranden har en viskelæderagtig konsistens modsat hovkapslen, der er meget hård. Øverst og udenpå dette hornlag, lige under kronranden er et bælte på ca 1-1,5 cm som ligner en form for hinde. Det er hovens glasurlag, der bidrager til, at give hoven fugtighed. Hovens horn svarer til vores negle, og indeholder ingen nerver – det er med andre ord totalt ufølsomt, hvilket er årsagen til, at vi kan sko vores heste. Derimod er læderhuden inde bagved, meget følsom for tryk eller slag. Det yderste lag horn på hoven kaldes det trådede horn og består af horntråde, der udgår fra vækstområdet i kronranden. Det næste lag horn består af lameller der kaldes bladhorn, som hæfter sig sammen med den del af læderhuden, der omslutter hovbenet, og som tilsvarende har lameller, kaldet læderhudsblade.

Hovens indre fylder 1 kvadratmeter!

Det vi ser som hestens hov, hæftes altså groft sagt fast på hestens knogle inde i hoven (hovbenet) ved hjælp af lameller. Der er ca. 600 primære lameller i en hov, og hvis man bredte dem ud, ville deres overflade udgøre ca. 1 m²! på de primære lameller sidder yderligere 150-200 sekundære lameller, hvilket selvsagt giver en endnu større overflade og større styrke for hovkapslens vedhæftning på hovbenets læderhud. Faktisk er lamellernes styrke så stor, at to fuldvoksne mænd ikke kan trække et stykke på 2x2mm fra hinanden! Du kan prøve at købe en klov og se nogle af lamellerne (bladhorn) på indersiden af kloven – klove sælges som tyggeting til hunde for ca. 5-10kr.

Hesten sanser med sine hove

Hovens hårde underside kaldes (horn-)sålen og den er ca. 6-10mm tyk, med stor variation mellem racer og individer. Når man løfter hoven kan man se, at der er en lysere kant ca. 1 cm. inde mellem sålen og hovvæggen. Det kaldes den hvide linie, og her kan man se lamellerne. Den hvide linie er det punkt, hvor hovvæggen og hornsålen hæfter sammen. I undersiden af hestens hov ses også strålen. strålen er v-formet og opbygget af meget vandfyldt horn. Strålen indeholder sanseceller, der giver hestens hjerne besked om, hvilket underlag bevæger sig på. Hornsålen hvælver sig udefra hovvæggen og ind mod strålen – dette bidrager til hovens støddæmpende mekanisme, når hestens hov rammer underlaget. En sund hornsål vil have en naturlig form for afskalning, hvor lidt af hornet falder af i små flager.

 

Hovkvalitet og fordøjelse hænger sammen

Som du måske kunne læse ud af ovenstående, er hovene en kompliceret størrelse. Hovmekanismen bidrager til ca. 30 % af blodcirkulationen – når hoven er sund og velfungerende, vel at mærke. Hvis hoven ikke har den ønskede kvalitet, fx i form af for tynde såler, skørt eller mørt horn, kan det være tegn på næringsstofmangel. Eksempelvis får heste, der har haft diarré gennem en længere periode ofte dårlig hovkvalitet. Hesten danner selv biotin der har en stor rolle for hornets kvalitet, når den har en velfungerende fordøjelse. Mange hesteejere giver biotintilskud i årevis, uden den ønskede effekt. Det kan skyldes, at fordøjelsen ikke er velfungerende, at biotin ikke kan fungere uden sin medspiller zink, eller simpelthen at hesten mangler byggesten til hele hovkomplekset og ikke kun til hovkapslen. Hovene har også brug for, at de nødvendige fedtstoffer, aminosyrer, vitaminer og mineraler er til stede – og dertil kommer også, at det tager et år for hoven at vokse ud i tåen og ca 6 mdr i dragten.

Intet fodertilskud erstatter en dygtig smed

Mit råd til dig, der vil investere i et tilskud til hove, er, at du skal se på hestens beskæring/skoning først, og mærke efter hovenes temperatur (kolde hove er tegn på dårlig blodcirkulation og dermed også reduceret tilførsel af næringsstoffer). Hvis ikke hovene plejes optimalt, så kan du spilde dine penge på tilskud. Intet tilskud erstatter en god smed! Hvis der er behov for det, og du vil investere i et tilskud, så læs indholdsfortegnelsen… Et godt tilskud til hovene indeholder som minimum biotin OG zink, og består ikke af 70%hvedeklid… hvedeklid gør ikke noget farligt (eller noget gavnligt i det hele taget!), men det er et billigt fyldstof, som giver dig mindre effekt. Dermed kan det billigste produkt hurtigt blive det dyreste, hvis man ser på indhold af aktive stoffer, i forhold til pris og dosering!

 

2 kommentarer til “Uden hov, ingen hest!”

Tak for en god artikel, jeg sad og manglede en sekundær kilde til en opgave om forudsætninger for optimal opvækst af føl, nærmere betegnet fundament og hove. Din artikel her kan bruges, mange tak for et godt samlet overblik på skrift..!
Hilsen en jordbrugsteknologstuderende

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *