Gaver der glæder

0
286
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (4 bedømmelser, gennemsnit: 3,75 ud af 5)
Loading...

Julen står for døren, og måske ved du ikke helt, hvad du vil give din rideveninde eller “bedstemor, der kun ønsker sig søde børnebørn”? På Hesteliv, messen i Hillerød, og til Blue Hors dressurfestival fandt jeg lidt inspiration til julegaver.

Kender du det, med gerne at ville give en gave, men ikke helt ved hvad det skal være? Hvis man spørger personen, gaven er tiltænkt, hvad vedkommende ønsker sig, får man måske i tillæg svaret: “Det ved jeg ikke.” Jeg har selv udlignet barndommens alen-lange ønskelister, med at være sådan en irriterende “Jeg ønsker mig ikke noget, når bare min familie, mine venner og heste er sunde og raske -type”. Men selvfølgelig elsker jeg stadig at få gaver! Derfor har jeg fundet lidt forskellige ting, som jeg selv ville blive glad for at få – i håbet om, at det kan inspirere dig!

Smertelindring fra Be Balanced

De fleste kan have ondt i kroppen et eller andet sted, og for rigtig mange har magnetprodukter en smertelindrende virkning. Be Balanced serien fra B-Stensgaard er netop udvidet med en række nye produkter, blandt andet til knæ, ankel og skulder.

Be Balanced shoulder support med FIR keramisk ler og magneter. Foto. hestezonen.dk
Blue Hors dressurfestival: Be Balanced shoulder support med FIR keramisk ler og magneter.
Foto. hestezonen.dk
Be Balanced ankelstøtte med FIR keramisk ler og magneter. Foto. hestezonen.dk
Ankelstøttebind også fra Be Balanced med FIR keramisk ler og magneter.
Foto. hestezonen.dk

Læs også min produktanmeldelse: Be Balanced Lændestøttebælte

Hest i træ, med praktisk formål

Vi ved det godt – vi skal stige op på hesten fra en skammel, for at aflaste hestens muskulatur og skåne sadlen. Jeg ved ikke om den søde hest fra O.M. Spring gør det sjovere, men det gør ikke noget, at få lidt at smile over, allerede før man sidder i sadlen!

Opstigningshest fra O.M. Spring. Den er lavet i træ og er skridsikker på trædefladen øverst. Foto. hestezonen.dk
Blue Hors dressurfestival: Opstigningshest fra O.M. Spring. Den er lavet i træ og er skridsikker på trædefladen øverst.
Foto. hestezonen.dk

Læs også: Hestens rygmuskulatur ændres under ridning

Gaver der gavner

Den største glæde er, at give andre gaver. Men mon ikke glæden bliver endnu større, hvis man samtidig kan støtte andre, der har brug for hjælp? På Hesteliv faldt jeg over Sannes Kaffe. Sannes Kaffe sælger special kaffe fra Uganda, der er Fairtrade mærket og støtter u-landsprojekter i landet. Tilsvarende gør sig gældende for flere andre produkter hos Sannes Kaffe, blandt andet chokoladen, samt smykkerne fra Pernille Bülow. Jeg elsker tanken om, at kunne gøre en forskel for de, der vitterligt ikke har noget. Sanne fortalte, at Pernille Bülows smykkeprojekt med de enlige kvinder i Ghana, muliggør, at kvinderne tjener penge, til at kunne sende deres børn i skole.

Kalender kaffe eller kaffe kalender? 24 forskellige fairtrade kaffe fra Sannes Kaffe. Foto. hestezonen.dk
Hesteliv: Kalender kaffe eller kaffe kalender? 24 forskellige fairtrade kaffe fra Sannes Kaffe.
Foto. hestezonen.dk

Heste har også brug for hjælp

Hvis du gerne vil støtte foreningen Nyt Hesteliv, så kan du også her give gaver der gavner. Foreningen arbejder ikke kun på at opkøbe heste og ponyer i nød, og hjælpe dem videre til et godt hesteliv. De arbejder blandt andet også for at forbedre hestevelfærden i Danmark, nedlæggelse af hestemarkeder samt forbud mod langtidstransport af levende slagtedyr. Hos Nyt Hesteliv kan du købe et donationsbevis, bøger med mere. Jeg fandt denne toiletrulleholder, som jeg synes er lidt sjov. Alt overskud fra salget går til foreningen Nyt Hesteliv.

Hesteliv: Toiletrulleholder fra foreningen Nyt Hesteliv. Foto. hestezonen.dk
Hesteliv: Toiletrulleholder fra foreningen Nyt Hesteliv.
Foto. hestezonen.dk

 

 

EFTERLAD ET SVAR