Støttebælte Be Balanced med magneter og tourmalin varme sten – Produktanmeldelse

0
448
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (5 bedømmelser, gennemsnit: 4,20 ud af 5)
Loading...

Produktanmeldelse af Be Balanced støttebælte med magneter og FIR tourmaline varme sten, fra B-Stensgaard.

Produktanmeldelser vurderes ud fra brugervenlighed, emballage, produktet i brug, og sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Jeg har i en periode på ca. 3 uger testet et støttebælte af mærket Be Balanced fra www.b-stensgaard.dk. Birgitte fra www.b-stensgaard.dk får selv produceret serien Be Balanced til hendes kunder. Det, der er særligt ved Be Balanced er, at det i modsætning til mange andre produkter på markedet, er en kombination af både magneter og tourmalin ler. Magneterne der anvendes i Be Balanced produktserien har også nogle høje Gauss-værdier.

 

Styrken på magneterne, opgives normalvis i enten  Gauss eller Tesla. 10 Gauss er ca 1 milli Tesla. Det vil sige hvis en forhandler opgiver magnetstyrken til feks. 0.12 Tesla, er magnetstyrken 1200 Gauss. De 22 magneter i støttebæltet er på 1200 til 2000 Gauss pr. styk! Det er altså ret mange Gauss der er samlet i støttebæltet, så hvis du vil prøve det, så følg anvisningen om max. 30 minutters brug i starten!

Be Balanced lændestøttebæltet kan justeres extra meget for optimal støtte. Foto. hestezonen.dk
Be Balanced lændestøttebæltet kan justeres extra meget, for optimal støtte.
Foto. hestezonen.dk

Om magneter og FIR Tourmalin.

Magneter menes at kunne øge blodcirkulationen til muskler og væv, hvorfor der kan ske en iltning og bedre udskillelse af affaldsstoffer. Tourmalin ler, der kaldes FIR, i Be Balanced produkterne, kan reflektere kroppens varme og dermed kan der også ses en øget blodgennemstrømning på hud og i musklerne. Kombinationen af magneter og ler, kan altså være særligt effektiv, og det anbefales også, at man maximalt bruger produkterne fra Be Balanced i 30 minutter pr. gang indtil kroppen vænnes til det. Når man har ondt et sted i kroppen er der ofte inflammation/ophobning af affaldsstoffer i området, med nedsat tilførsel af ilt og næringsstoffer til de angrebne muskelområder – det kendes bl.a. fra myoser, som mange af os får i skuldre eller nakke. En øget blodgennemstrømning i vævet kan hjælpe med til, at kroppen bedre kommer af med affaldsstofferne og genfinder sin naturlige (smertefrie) balance.

 

Min erfaring med støttebæltet Be Balanced fra www.b-stensgaard.dk

Som før nævnt har jeg testet støttebæltet Be Balanced i ca. 3 uger. Jeg har testet det i forskellige dagligdags situationer, såsom kontorarbejde, sofa-afslapning, havearbejde, madlavning med mere. Jeg har dog ikke haft det på i længere tid end max. en time pr gang. Når nu dette er en hestezone, så vil jeg lige tilføje, at jeg ikke har prøvet at ride med det – endnu. Min krop er simpelthen ikke blevet nok tilvænnet til magneterne og tourmalin lerets påvirkning. Til at starte med, havde jeg støttebæltet på i ca. 25 minutter, og så fik jeg det så varmt, at det nærmest føltes som om jeg brændte den ene side af min lænd. Da jeg tog det af, kunne jeg se, at der var en rødmen i huden, der hvor jeg (sjovt nok) har en gammel skade. I den anden side af lænden, og på maven, havde jeg ikke samme brændende fornemmelse, kun en lidt varmere hud. Med andre ord, føltes det virkeligt som om, at der skete “noget” i det gamle skadede væv i min lænd. Med varmen fulgte også en lindring af smerter i min lænd, så det var jo en dejlig oplevelse! Jeg har prøvet andre lændestøttebælter uden magneter og tourmalin ler. De gør på ingen måde det samme, for mig, så jeg må indrømme at jeg flere gange, mens jeg testede støttebæltet har udbrudt: “Hold nu k… der er smæk for skillingen i det her produkt!” – og dét mener jeg der er! Faktisk, så brugte jeg også støttebæltet, med god effekt, mod smerter, da det var “den tid på måneden” – tippet er hermed givet videre :-)

 

Brugervenlighed: Be Balanced støttebæltet fra www.b-stensgaard.dk er nemt at justere. Mit er i str. Xl og det går lige an, men det måtte ikke være mindre – jeg bruger str. 38 i bukser. Støttebæltet er nemt at justere, så det passer flere størrelser. Støttebæltet er nemt at lukke, og velcrolukningen virker til at være en god kvalitet. Der er også mulighed for at stramme støttebæltet for yderligere støtte, ved at justere på de to elastikremme der sidder fast bagpå og hæftes foran med kraftig velcro. Man kan stramme ind til en korsetagtig støtte, hvis det ønskes. Jeg har brugt den relativt løst, mest for at teste effekten fra magneterne og FIR tourmalin ler.

Be Balanced lændestøttebælte fra www.b-stensgaard.dk. Bæltet har både magneter og tourmalin ler, der kan virke smertelindrende. Samtidigt giver bæltet en god støtte til lænden. Foto: hestezonen.dk
Be Balanced lændestøttebælte fra www.b-stensgaard.dk. Bæltet har både magneter og tourmalin ler, der kan virke smertelindrende. Samtidigt giver bæltet en god støtte til lænden.
Foto: hestezonen.dk

 

Produktets i brug: Støttebæltet er nemt at bruge, det giver en god støtte, og så er der virkelig “smæk for skillingen” i forhold til effekten af magneterne og FIR tourmalin leret i kombination. Støttebæltet må ikke maskinvaskes, men kun skylles i håndvask og dryptørre.

Pris/kvalitet: Kvaliteten af elastik og velcro virker kraftig og holdbar. Der er ikke nogen synlige brugsspor efter 3 ugers brug. Den er heller ikke “krøllet sammen” i elastikken, selvom jeg har siddet med den, og ikke har mave som et vaskebræt :-D Som før nævnt er der 22 magneter i støttebæltet, i varierende styrke mellem 1200 og 2000 Gauss pr. styk. Dette kombineres med FIR tourmalin ler. Prisen på Be Balance støttebæltet ligger på 795 kr. inkl. fragt i webshoppen www.b-stensgaard.dk. Jeg synes det virker til at være en absolut fornuftig pris i forhold til produktets effekt og kvalitet.

Min samlede vurdering: Hvis du har lændesmerter/rygsmerter eller bare “kvindesmerter” på den tid af måneden, så vil jeg helt sikkert anbefale dig at prøve Be Balanced støttebæltet. Det kan også være at du har brug for lidt ekstra støtte af din lænd, hvis du laver hårdt fysisk arbejde, og her kan støttebæltet også være relevant. Det virker som om man får en rigtig god kvalitet støttebælte til pengene, samt at magneterne er så kraftige, at de rent faktisk har en mærkbar effekt! Et lille minus er, at man ikke kan vaske bæltet i vaskemaskinen, hvis man nu vil bruge det i situationer, hvor man sveder meget. Man kan selvfølgelig tage det uden på tøjet, men så er der også større afstand til magneter og tourmalin stenene.

Summa summarum: Du får en rigtig god kvalitet og en brugervenlig vare til prisen!

OVERBLIK OVER ANMELDELSER
Brugervenlighed
Produktet i brug
Pris/kvalitet
DEL
Forrige artikelFantastisk hjælp!
Næste artikelENUTRACO 2015: Konkurrenceheste kan præstere uden korn!

EFTERLAD ET SVAR