Kategorier
Produktanmeldelser St. Hippolyt

Makor fra St. Hippolyt – Produktanmeldelse

[ratings]

Produktanmeldelse af Makor fra St. Hippolyt

Produktanmeldelser vurderes ud fra brugervenlighed, emballage, produktet i brug, og sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Makor fra St. Hippolyt er et koncentreret og letoptageligt magnesiumtilskud. Magnesium har indflydelse på kredsløb, nerver og musklernes funktion. Det kan derfor være gavnligt at tildele heste ekstra magnesium, i forbindelse med vejrskifte, stress, muskelspændinger eller tilbøjelighed til kolik eller hævede ben.

Makor fra St. Hippolyt Letoptageligt magnesium med vitamin E, C og B12 Foto. hestezonen.dk
Makor fra St. Hippolyt
Letoptageligt magnesium med vitamin E, C og B12
Foto. hestezonen.dk

Hvad er Makor?

Makor er et letoptageligt magnesiumtilskud, der er baseret på organiske magnesiumforbindelser. Makor indeholder, udover letoptageligt magnesium, også en pæn mængde C-vitamin og E-vitamin, der fungerer som antioxidanter. Tillige indeholder Makor også B-12 vitamin, der har indflydelse på dannelse og kontrol af nerver. Makor er pelleteret (koldpresset, ligesom St. Hippolyts øvrige pilleprodukter) for nem dosering og bedre smag.

Makor fra St. Hippolyt er et pelleteret magnesiumtilskud. Foto. hestezonen.dk
Makor fra St. Hippolyt er et pelleteret magnesiumtilskud.
Foto. hestezonen.dk

Hvor anvendes Makor:

Makor er anvendeligt til at udligne enhver form for magnesiummangel. Magnesiummangel kan godt være en lidt vanskelig størrelse at måle i en blodprøve, da magnesium i kroppen primært er lagret i knoglerne. Magnesiumniveauet i kroppen kan variere fra dag til dag og uge til uge. Det er helt normalt, at situationer der stresser kroppen, koster ekstra forbrug af magnesium fra kroppens depoter. Det kan fx være i forbindelse med vejrets skiften, hvor hestene står mere stille på folden. Her kan magnesium være en hjælpende hånd, til at opretholde normal funktion af kredsløbet. Hjertekredsløbet påvirker blandt andet hestens fordøjelse. Hjertekredsløbet stimuleres når hesten bevæger sig. Hvis hesten står meget stille i boks eller på fold, eller temperaturen falder, kan kredsløbet godt have brug for lidt hjælp, så man forebygger fx kolik eller hævede ben. Makor er også meget anvendelig i forbindelse med situationer, der kan stresse hesten, fx staldskifte, stævner, øget træning eller hvis hesten ser spøgelser eller sitrer meget i huden ved den mindste berøring. Drægtige hopper, der viser for tidlige veer, kan også have magnesiummangel.

 

Brugervenlighed:

Makor er koldpressede pellets og supernemt at bruge. Der er en fin forklaring med doseringsanvisning på emballagen, samt et vedlagt måleske i dåsen.

Emballage:

Emballagen er en dåse der indeholder 1 kg. Der er vedlagt en måleske i bøtten, og det er desuden angivet på dåsen, at en måleske indeholder ca. 15 gram.

I dåsen med Makor er der en praktisk måleske. Foto. hestezonen.dk
I dåsen med Makor er der en praktisk måleske.
Foto. hestezonen.dk

Produktet i brug:

Anbefalet dosering af Makor er 5 gram pr. 100 kg kropsvægt, svarende til 30 gram eller to skefulde til en hest på 600 kg. Tillige er det angivet, at der ved behov kan gives dobbelt dosis i en kortere periode. Makor koster 320 kr. for 1 kg. Med en dosering på 30 gram pr. dag er der til lidt mere end en måneds dagligt brug, til en 600 kg hest.

Min samlede vurdering:

Makor er et superkoncentreret magnesiumtilskud som er drøjt i brug. Desuden indeholder Makor organisk bundne, letoptagelige magnesiumkilder. Mange heste, som får problemer med muskelømhed, evt. i forbindelse med træning, mangler også E-vitamin. I Makor er der et ret højt indhold af E-vitamin – faktisk ligeså meget, som i flere gængse E-vitamintilskud. Det kan selvfølgelig trække lidt ned, hvis man vil have et helt rent magnesiumtilskud. Omvendt kan det trække op, at Makor “slår to fluer med et smæk”  og indeholder både magnesium og E-vitamin, hvis man står og overvejer, om man vil købe enten magnesium eller E-vitamin til sin hest. Makor indeholder også ekstra C-vitamin som antioxidant samt B12-vitamin, der også er vigtigt for nerverne. Jeg vil anbefale dig, at bruge Makor i perioder, hvor du eller hestens omgivelser forlanger mere af den end normalt. Det kan være i forbindelse med genoptræning, intense træningsdage, stævner, staldskifte eller uro i stalden – eller slet og ret, hvis vejret skifter. Det gode ved magnesiumtilskud er, at man kan give det forebyggende, på de dage, hvor man ved, at man har presset hesten lidt, elelr vejret skifter og så undlade det, på de dage, hvor den ikke laver så meget. Hvis man kan mærke, at hesten viser tegn på magnesiummangel, fx ved at være mere nervøs, spooky, sitre i huden, vise nedsat arbejdslyst eller have hævede ben (uden sygdom) vil jeg dog anbefale, at give det dagligt i en periode indtil symptomerne er aftaget. Makor er ikke det billigste produkt på markedet, men til gengæld er det et effektivt tilskud, der indeholder både organisk magnesium, samt store mængder E-vitamin og C-vitamin. Smagen accepteres desuden af de fleste heste, hvilket ikke er uvæsentligt. Makor kan købes her: Makor

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *