Kategorier
Nyheder til hest

Porta grazer slowfeeder – nemt at fodre grovfoder på folden

 

Porta grazer er en oplagt løsning, hvis du vil fodre grovfoder på folden.

Kender du det med, at man lægger hø eller wrap ud på folden, og en masse går til spilde eller hesten æder det på ingen tid?

Selvom man fodrer i en kasse, et traktordæk eller lignende, er vores kære heste mestre i, at skubbe noget ud, for så at træde i det. Vi kan heldigvis selv lave en masse kreative løsninger til at fodre grovfoder i. Udfordringen er bare, at det er svært selv at lave noget, som hestene ikke kan komme til skade på. Det skal samtidig være let at håndtere og byde hesten lang ædetid, for at vi er tilfredse.

Porta Grazer på hest og Rytter messen

Hest og rytter messen 2018 bød på mange spændende ting. Der er ingen tvivl om, at der er en tendens i at bruge slowfeedere både på fold og i stald. Desværre tager mange af de tilbudte løsninger ikke tilstrækkeligt højde for hestens naturlige ædestilling.

En af undtagelserne er Porta grazer.

Den er i mine øjne lidt smart fordi den netop tilbyder hesten at kunne æde i en ret naturlig ædestilling. Porta grazer er lavet i brudsikker plast og man kan få indsatser til den, i forskellig hulstørrelse.

I forhold til at beskytte tænderne mod slid er det vigtigt ikke at vælge for små huller, selvom man har en ædedolk. Her vil jeg istedet foreslå at iblande grovfoderet lidt god halm, som kan være med til at forlænge ædetiden. Hullerne skal ifølge producenten vare 2,5 cm større end det smalleste sted på hoven.

Porta grazer kan rumme en god portion hø/wrap. Jeg vil vurdere, at der cirka kan være til et døgn til en almindelig stor hest i Porta grazer XL.

 

Hvad med støv?

Vi kan hurtigt være enige om, at den ultimative løsning er, at vores heste kan gå på en græsmark med tilstrækkelig græs, urter og buske til rådighed døgnet rundt. UDEN at de overspiser naturligvis. Det er dog nok lidt utopisk at forestille sig i de fleste hestehold. Derfor må vi prøve at tilbyde noget så “naturligt som muligt”, for at tilgodese hestens behov.

Porta Grazer fra Tjuvamossen
Ida fra Tjuvamossen fremviser Porta Grazer. Foto hestezonen.dk

Porta grazer er en af mulighederne, og det største minus jeg kan se ved den er, hvis man har en hest med luftvejsproblemer. Hesten vil i en Porta Grazer nemlig have sin mule “nede i et rør”, hvor der ikke kan cirkulere så meget frisk luft, hver gang den tager en mundfuld grovfoder. Støvet kan altså ligesom “samle sig lidt i røret”. Husk derfor altid at være omhyggelig med at ryste dit hø, før du fylder det i din Porta grazer.

Hvis du har en hest med lidt anstrengte luftveje bruger du formodentlig en lidt fugtig wrap eller damper dit hø, og så er der ikke noget problem.

 

Pris

Prisen varier i forhold til størrelse. Den største koster ca. 3400 kr ( i 2018). Det er absolut også en slags penge! Men hvis du bare en enkelt gang har haft en hest med kolik, så ved du også, at det kan et dyrlægebesøg i den sammenhæng også hurtigt koste.

Personligt er jeg tilhænger af så meget grovfoder som muligt i så fri tilgængelighed som muligt. Særligt i forhold til at reducere risikoen for fodringsrelaterede sygdomme som fx mavesår eller kolik har en slowfeeder sin berettigelse.

Du kan købe den her: https://tjuvamossen.se/da

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *