Jeg er glad for, at jeg kender min hest, så jeg opdagede de små tegn der var på at den havde kolik!
Victoria, min skønne frederiksborghoppe på nu 16 år, har jeg været så heldig at have, siden hun var 3 år gammel. Jeg har haft hende til at gå rundt på folden, 50 meter fra mit stuevindue, og brugt mange timer på at se, hvordan hestene agerer indbyrdes. Heldigvis, for så ved jeg, hvordan de forholder sig, hvis der er noget galt!
Foto. hestezonen.dk
Foder – nej tak!
Det har været jul, og jeg må indrømme, at juledagene var lidt hektiske, så der blev kun sørget for at dække hestenes helt basale behov, såsom foder, vand og strøelse. Eftermiddagen før nytårsaften kommer jeg ud i stalden for at fodre. Min ellers meget sultne hest (lidt som en labrador), der også er førerhesten, nægtede at spise. Hun stillede sig hen foran sit foder, kiggede på det, flehmede (krængede overlæben tilbage) og kiggede på mig… Men ikke tale om, at hun ville æde!
Tjeckliste
Jeg vidste straks at noget var helt galt, men før jeg ringede efter dyrlægen, var jeg nødt til lige at kontrollere temperatur, om hun var dehydreret, farven i øjets slimhinde, lyde fra blindtarmen, puls samt kapillærfyldningstid. Altsammen parametre der kan være nyttig information til dyrlægen, ifht. om hesten fx har kredsløbsproblemer, koliksymptomer mm. Selvom hesten har kolik, udviser den ikke altid de klassiske tegn med at være urolig og rulle sig eller nappe efter sin flanke. Mine heste har de få gange jeg har oplevet at de fik kolik, bare stået helt passivt og flematisk, eller stillet sig som en gyngehest og strukket hals -eller som i dette tilfælde: nægtet at æde sit foder. Min 5 minutters miniundersøgelse viste normal temperatur, men kapillærfyldningstiden var langsom (mere end 3-4 sekunder), samt tegn på at være dehydreret og for få lyde fra blindtarmen… Altså greb jeg fluks telefonen og fik fat på dyrlægen, selvom jeg tænkte, at vi muligvis kunne få “gang i systemet”, inden han ville komme 1 1/2 time senere.
Førstehjælp
Min førstehjælp bestod af at tilbyde en meget, meget tynd portion lun Irish Mash (mere suppe- end grødagtig i konsistensen), nulre ørespidserne (her ligger nogle fordøjelses-stimulerende akupunkturpunkter), gå en lille tur i rask tempo… og så gentage processen igen og igen. Til at starte med, ville min hest jo selvsagt ikke spise, men efter den anden lille gåtur slubrede hun en portion mash i sig, afleverede en fin bunke hestepærer og virkede mere tilpas. Heldigvis! Da dyrlægen kom, havde vi gået tre små ture pakket ind i varme tæpper (husk: hvis din hest har kolik, og du går med den, skal du også give den pauser, under opsyn, da den i forvejen ikke har meget energi/lyst til at vandre nonstop i timevis) og jeg var så heldig, at mash’en bare smagte af mere, så hesten indtog ca. 12-15 liter væske. Min gode dyrlæge tjeckede hesten for, om det bare var en midlertidig bedring, men heldigvis slap jeg (og min hest!) med skrækken. Tandkødet havde igen fået en sund lys rosa farve, kapilærfyldningstid og tarmlydende var normale.
Hvorfor fik hesten kolik?
Ja hvorfor, er jo altid et godt spørgsmål, og svaret vil kun være gætterier… MEN… Jeg gætter på at vejret/kulde i kombination med manglende væskeindtag og motion er årsagen i dette tilfælde… Det kunne også have været for meget halm (de fik ikke halm), hø eller foder af dårlig kvalitet (alt var tip-top), forgiftning, svampesporer osv.
Man kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke
Det havde været frostvejr i nogle dage: Når det er koldt drikker mine heste, som går i løsdrift 24/7, konsekvent mindre (her gør det gamle ordsprog om at man kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke, sig i særdeleshed gældende!, selvom de tilbydes tempereret vand mange gange dagligt. Når jorden fryser efter en periode med meget regn, er det en ujævn fornøjelse at rende rundt på folden. Læs: hestene står mere eller mindre stille uden at bevæge sig det mindste. Det påvirker selvfølgelig både kredsløb og fordøjelse i negativ retning. Til hverdag bliver mine heste motioneret regelmæssigt, men ikke særligt hårdt. Dog nok til at få pulsen op og gang i kredsløb/fordøjelse. Det havde jeg ikke fået gjort, grundet juletravlhed og dårligt vejr. Når jeg har fat i hestene for at motionere dem, har jeg for vane også lige at hive ud i skindet på halsen og tjecke, om det flader ud med det samme, eller bliver stående lidt ( hvis det blive stående, er det tegn på evt. væskemangel) -det havde jeg heller ikke lige fået gjort.
Resultatet af manglende motion og – tid til nus/kontrol af væskeindtag var en hest med let kolik, og jeg blev en erfaring rigere… Fra nu af, får hestene vand og en håndfuld mash over deres krybbefoder hver dag, hvis jeg er i tvivl om de drikker nok!