Vitaminer og mineraler til din hest

0
220
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (10 bedømmelser, gennemsnit: 4,30 ud af 5)
Loading...

Diskuteres der foder i stalden? Får din hest mineraler og vitaminer i de rette mængder?

Igennem mine år som foderkonsulent er jeg ofte stødt på, at en diskussion om tildeling af mineraler og vitaminer, virkelig er noget der kan få hesteejere helt op i det røde felt… Altså sådan for alvor… På et niveau, hvor hesteejere sviner hinanden, foderproducenter, foder og tilskudsprodukter til, i en sådan grad, at man som tilstedeværende ikke helt ved om man skal grine, græde eller folde hænderne og bede en bøn… Jeg må indrømme, at jeg faktisk synes det er lidt sjovt! Ikke at folk sviner hinanden til, bevares, men at der diskuteres på baggrund af et meget tyndt eller ikke eksisterende grundlag. Grundstenen i fodringen af ENHVER hest, er et grovfoder af en ordentlig kvalitet. Med det mener jeg, et grovfoder der passer til den enkelte hest. Eksempelvis bør en hyggepony i baghaven og en toptrimmet væddeløbshest fodres med hø, der har vidt forskelligt næringsindhold!

Hestefoder indeholder vitaminer og mineraler i forskellig mængde. Foto. hestezonen.dk
Hestefoder indeholder vitaminer og mineraler i forskellig mængde.
Foto. hestezonen.dk

 

Grovfoderets andel

Grovfoderet bør for de fleste hestes vedkommende udgøre ca. 80% af den daglige fodring ( og ofte mere! Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser, men det passer meget godt til en gennemsnitlig dansk ridehest/-pony). Grovfoderet indeholder en del mineraler og vitaminer, uanset om det er hø, wrap -eller lucerne. (Halm og frøgræshalm er også i “grovfoderkategorien”, men grundet dets ringe fordøjelighed hører det som sådan ikke under de 80%, når jeg snakker grovfoder. Lucerne kan normalvis heller ikke stå alene som grovfoder.) Det sjove ved mange foderdiskussioner, hvor produkter/producenter virkelig kan få på puklen er, at hesteejeren ikke har analyse på sit grovfoder. Det synes jeg er sjovt, da det faktisk er 80% af fodringen der i mange tilfælde ikke er styr på, og samtidig diskuteres det, om der er 0,9 eller 1 mg selen i en foderblanding.

 

KER- eller NRC normer

Det næste parameter jeg kan undres over er, at der rask væk kan diskuteres løs, uden egentlig at vide, hvilke normer man gerne vil følge. De sidste år har det primært været KER-normerne eller NRC-normerne der har været anvendt her i Danmark, og foderproducenterne har i reglen lagt sig op ad disse to normer i produktionen af foder. Nu er der kommet nogle nye normer (Equine applied science and nutrition) som er lidt en blanding af disse to førnævnte normer, samt nogle andre europæiske normer. En hest er en hest og har, hvis man ser på hesten som et standardiseret dyr, det samme behov uanset hvor den er på kloden. Det der påvirker dens behov er fx. Klima, opstaldning, brug/træning og genetik (race). Med andre ord: Heste er svære at standardisere, da de fleste heste behandles individuelt! Og hvad har det så med normer og diskussioner at gøre? Alle normerne laves ud fra en række forsøg og vurderinger, som standardiseres. Det der er problemet, er jo bare, at en norm er en norm og ikke tager højde for at heste behandles og opfører sig individuelt.

 

Hesten har individuelle behov

Hvis der udregnes foderplaner i et dertil beregnet program, må man også være opmærksom på, at foderprogrammer er en regnemaskine, der ser på, om tildelingen af forskellige næringsstoffer er tilstrækkelig. Programmerne har absolut deres berettigelse, men de har den svaghed, at de ikke ser på hesten som et individ. Hvis vi sammenligner hest A og hest B, som begge er varmblodsheste med samme højde og drøjde, der begge er opstaldet i en boks, strøet med halm. De rides en time hver dag, kommer begge til at svede. Begge heste er på fold 10 timer pr døgn. Hest A hviler i sig selv og er “normalt opmærksom”. Hest B er en nervøs type, der er overdrevent opmærksom, og skal se alt og reagerer på mindste lyd. Den klippes 4 gange i løbet af vinteren.

Begge heste passer ind i rubrikken 500kg hest i middel træning i en Normtabel, men det er meget sandsynligt, at hest B vil have et væsentligt højere behov for foder i det hele taget, og ikke mindst for mineraler og vitaminer – den bruger simpelthen mere, (end normen) da den er mere “på” hele døgnet, ligesom den bruger mange ressourcer på pelssætning vinteren igennem. Med denne snak om grovfoder, normer og sammenligning af heste, vil jeg gerne derhen til, at jeg faktisk synes det er fedt at diskutere fodringen af vores heste. Jeg synes det er spændende, for hvis ikke vi stiller spørgsmål ved hvad vi gør, men bare blindt gør som vi plejer, så udvikler vi os ikke.

 

En hest er en hest

En hest er en hest: Ja! Men omgivelserne vi har hestene i, træningsmetoderne, dyrkningsforholdene for afgrøderne (herunder grovfoder!) mm. ændrer sig og hesteejeren er nødt til at følge med, og søge information der ligger til grund for spændende snak om foder. ( Eller finde en foderkonsulent der vil høre om hestens specifikke problemstillinger og komme med realistiske forslag til fodringen). Normerne er meget anvendelige værktøjer at læne sig op ad, når vi diskuterer om hestens behov er dækket, men jeg vil blive rigtig glad, hvis du også tager hestens grovfoder og hestens særheder med i betragtningen, når der skal udarbejdes en foderplan (eller diskuteres på staldgangen :-) ). Er du i tvivl om, om din hest er dækket ind på den mængde krybbefoder den får, tilbyder de fleste producenter en rådgivning, hvor du kan få svar på dine spørgsmål vedr. Deres foder.

Du må naturligvis også gerne stille et spørgsmål i kommentarfeltet nedenunder eller i spørgehjørnet – jeg besvarer så mange som muligt :)

EFTERLAD ET SVAR