Svampesporer i hø (eller andre steder) er hestens skjulte fjende

1
1518
Svampe og svampesporer i hø er ikke det samme, men beslægtede. Foto. hestezonen.dk
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (7 bedømmelser, gennemsnit: 4,43 ud af 5)
Loading...

Svampesporer i hø – eller andre steder i hestens miljø? Man bør gøre alt, hvad man kan for at undgå svampesporer, da de kan ødelægge enhver god hest!

Det er i skrivende stund vinter, og mange steder døjer heste med forskellige problemer i form af hoste, diarré, hudproblemer, energimangel, dårligt immunforsvar, gentagne og måske uforklarlige koliktilfælde – og rigtigt mange af disse problemer, kan tilskrives for høj forekomst af svampesporer i hestens foder og omgivelser.

Svampesporer findes overalt

Svampesporer findes i større eller mindre grad i hestens foder og strøelse. Der er som regel svampesporer i marktørret frøgræshalm, hø, wraphø, halm og andre former for strøelse. Heste kan rammes meget hårdt, hvis den hygiejniske kvalitet af disse ikke er i top.

Brug derfor aldrig hø, halm eller strøelse, eller foder der støver og lugter jordslået eller ”af kælder”!

Hvis det gør det, er der med garanti et alt for højt indhold af svampesporer i det!

Korn der er høstet sent er også en hyppig kilde til svampesporer. Det står på marken og bliver inficeret i lun og fugtig luft, som det oftest er sidst på sommeren. Frøgræshalm er ikke just på min egen hitliste, da 9,9 ud af 10 baller er de rene svampespore – bomber.

Læs også: Kolik hest?

Frøgræs knækker oftest i strået (grundet svampesporer i kombination med græsfrøets vægt) og ligger hen over jorden i en rum tid, før det høstes. Mellem jorden og stråene kan der være særdeles gunstige forhold for vækst af svampesporer!

Grunden til, at heste kan rammes hårdt af svampesporer i foder og strøelse er, at den både kan inhalere det, der er i omgivelserne, og indtage det der er i (grov-)foderet. Samtidig indtager den det også, hvis den æder inficerede fodermidler, fx korn der ikke er børstet og varmebehandlet.

Svampe og svampesporer i hø er ikke det samme, men beslægtede. Foto. hestezonen.dk
Svampe og svampesporer i hø er ikke det samme, men beslægtede.
Foto. hestezonen.dk

Godt management er bedre end tilskudsprodukter

Der er ikke noget fodertilskud, der er bedre end godt management og god hygiejne!

I hestes omgivelser findes ofte utroligt mange kilder til svampesporer, men mange af problemerne med svampesporer kan undgås, ved for det første at købe foder og strøelse af god kvalitet, og for det andet: At opbevare det korrekt!

Læs mere om Hay-Gain her: Hay-Gain hø damper reducerer svampesporer i grovfoderet.

Alt for meget superlækkert hø opbevares dårligt, således at det inficeres med svampesporer.

Grovfoder, strøelse og foder skal dufte så godt, at du selv kan have næsen i det, i ligeså mange timer, som din hest skal.

Hvis ikke det gør det, så kan man sige, at du selv lidt er med til at skabe problemerne for din hest. Hvis du ikke har opbevaret dit grovfoder korrekt, kan det være nødvendigt at ty til fodertilskud, som et forsøg på at genoprette skaden.

Uanset hvad, så fjerner det dog ikke problemet og de skader som svampesporer kan forårsage. Det svarer lidt til at fjerne sikringen til bilens lysende lampe for lavt olieniveau, i stedet for at hælde olie på bilens motor!

Med andre ord, er godt management bedre, end noget tilskudsprodukt!

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here