Kategorier
Fodring

Sommergræs og dets følger?!

[ratings]

De fleste hesteejere har en forventning om, at deres hest eller pony kan leve af græs om sommeren – men kan den nu også det?

Hesten er, som de fleste ved, et dyr der lever af grønne fibre, der primært kommer fra græs. Om vinteren giver vi hesten hø eller wrap, og når det er sommer, erstattes det ofte af frisk græs. Når hesten kommer på græs er det nærliggende at tro, at fordi den har nemt ved at holde huld (eller måske endda bliver fed), så bør den på ingen måder få ekstra kalorier i krybben. Det kan der for så vidt godt være noget om – og så alligevel ikke.

Græs er ikke bare græs

Der er ungt-, der er modent- og så er der nedbidt græs. Ungt græs indeholder i reglen flere letfordøjelige fibre, mere energi (sukker sidder i græssets nederste del) og flere næringsstoffer, herunder protein. Senere på sæsonen vil græsset blive mere groft, modent og indeholde mere træstof – det bliver mere ufordøjeligt og næringsstofindholdet er lavere end i det unge græs.

heste får hø og undgår forfangenhed
Hvis ikke der er tilstrækkeligt med græs, er det nødvendigt at supplere med hø eller andre grønne fibre, for at hestens fordøjelse fungerer optimalt.
Foto. hestezonen.dk

Hvis der er græs nok i sommerperioden, vil hesten nogenlunde kunne få dækket sit behov for energi, protein og til dels vitaminer, men sjældent mineraler. Derfor er det absolut nødvendigt at give hesten et mineraltilskud, når den den går på sommergræs! Begrænses hesten i sit indtag af græs, fx ved tidsbegrænsning, mundkurv eller lignende, bør den faktisk få tildelt et koncentreret foder, med proteiner, vitaminer, mineraler – og evt. også grønne fibre.

tilskudsprodukter
Næringsindholdet i græsset varierer i forhold til længde temperaturer,nedbør, pleje af græsset, sollys og græssorter.
Foto. hestezonen.dk

Nedbidt græs

Det nedbidte græs indeholder ikke tilstrækkeligt med fibre til at mætte hesten og stimulere dens tarmflora positivt, ligesom det heller ikke indeholder tilstrækkeligt med næringsstoffer til at dække hestens behov. Er hesten meget begrænset i at kunne indtage tilstrækkeligt med græs, fx hvis den tykke pony får mundkurv på, eller “stribegræsses”, kan den sagtens være rigeligt tyk, men uden at få tiltstrækkelige næringsstoffer. Derfor bør den få et fiberholdigt foder, med lavt energiindhold, men som dækker behovet for vitaminer, mineraler og protein. Også selvom det virker selvmodsigende at fodre en pony der er for tyk, så er det vigtigt, for uden de rette mængder næringsstoffer, så taber ponyen sig aldrig, ligesom den kan få flere følgeproblemer. Det vender jeg lige tilbage til. Hvis ponyen virkelig er tyk og måske har stofskifteproblemer, så bør den i virkeligheden slet ikke komme på græs, da det er for svært at styre dens græsindtag.

Følger efter sommergræs

Jeg ser meget ofte heste, der har gået på sommergræs – som får nogle lidt kedelige eftervirkninger. Det er fx.

  • dårlige hove
  • fordøjelsesforstyrrelser
  • hudproblemer
  • mat pels
  • energimangel

Kan du nikke genkendende til ovenstående vil jeg råde dig til, at forsøge at hjælpe din hest eller pony rigtig godt, så den kan klare at skifte pels og gå vinteren i møde, uden at blive sløv eller få problemer med sit immunforsvar.

Er der balance og symmetri i din hests hove?
Dårlige hove kan skyldes mangel på næringsstoffer og fibre. Foto. hestezonen.dk

 

Sundheden ligger i tarmen

Før du giver din hest noget som helst tilskud, vil jeg råde dig til, at du skal have fokus på, at tilføre tilstrækkeligt med letfordøjelige fibre, med stor diversitet, til hestens foderplan. Det kan fx være Palatin Glyx-Wiese – eventuelt i kombination med lidt roefibre, hvis hesten har svært ved at holde huld. Grunden til, at jeg vil råde dig til at give hesten nogle gode fibre, før du giver forskellige tilskud er, at fibrene skaber basis for, at hesten bedre kan optage de tilskud, som den eventuelt har behov for.

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *