Side 3

Hasse Hoffmann begejstrede i Herning

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 bedømmelser, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...

Hasse Hoffmann formåede torsdag aften, at gøre det, der ikke blev gjort tilstrækkeligt de sidste to år. Han fik budskaberne ud over kanten, på en lun og letforståelig måde.

De sidste to års clinics torsdag aften med hhv. Helen Langenhanenberg og Isabell Werth havde efterladt mig med følelsen af, at der “manglede noget”. Verdensstjernernes kompetence var der ikke noget at stille spørgsmålstegn ved.

Læs også: http://hestezonen.dk/werthensmesteren-gav-clinic-i-herning/

Samspillet mellem underviserne og deres elever var nærmest ikke eksisterende, med nogle elever der bare ikke gjorde hvad de fik besked på. Selvom det var noget så simpelt som at slippe tøjlerne. Det satte desværre (fra mit synspunkt) lidt en stopper for den magi, der kunne have været til clinics de forgangne år.

Hasses aften

Hasse Hoffmann Herning HorseshowTorsdag aftens clinic med Hasse Hoffmann i Messecenter Hernings hal M var tæt på at være udsolgt. Og det med rette. Hasse er kendt for, at være en fantastisk og entusiastisk formidler, der sætter hestens ve og vel i højsædet. I løbet af aftnen gentog Hasse da også adskillige gange, at “dressur er et spørgsmål om, at lave holdbarhed i hestens”.

På det punkt adskilte Hasses budskab sig ikke så meget fra hverken Werth eller Langenhanenberg – men det gjorde måden, hvorpå budskabet blev formidlet!

Læs også: http://hestezonen.dk/loesn-toejlen-og-lad-din-hest-lave-fejl/

Hasse beskrev selv sin aften som en workshop med titlen “Ryttere skal trænes, til at træne heste”, og jeg må sige, at han satte rammerne for en top inspirerende aften! På stolesæderne lå en folder, med illustrationer og beskrivelse af, hvordan der rides travers, schenkelvigning, versade og pirouette. Vi fik forklaret hvordan øvelserne skulle rides, og vi fik vist hvordan de skulle rides – men også hvordan de ikke skulle rides. Det var super brugbart og god formidling af budskaberne.

Fokus på at mærke hesten

Hasse gentog flere gange i løbet af aftnen, at det vigtigste er, at rytteren kan mærke hesten, for at kunne hjælpe den bedst muligt. Formålet er, at have en glad og holdbar hest, og som Hasse pointerede, så er der ikke ret mange af top grandprix hestene, der går i stykker. Haase Hoffmann Herning HorseshowRytterne på det niveau formår, ifølge mesteren selv, at tilpasse træningen til hestenes styrker og svagheder, så de kommer i balance og undgår skader.

Alle i hallen var involverede i Hasses workshop, og som publikum fik jeg fornemmelsen af, at det var ham meget vigtigt, at vi fik noget brugbart med hjem. Gentagne gange fik vi forklaret forskellene på at ride schenkelvigning, versade eller volte, og vi skulle have styr på, hvornår schenklerne var sideførende eller fremadførende. Men ikke nok med, at vi fik det forklaret – vi blev også hørt i lektien!

Fejl blev rost

Hasse Hoffmann delte gavmildt ud af forklaringer på hvordan og hvorfor de forskellige heste skulle rides. Her var plads til fejl – og fejlene blev rost og brugt som eksempler på, hvordan man kunne korrigere dem. Som publikum var det en befrielse at se det i praksis, og opleve nogle ryttere der turde gøre, hvad de fik besked på.

Spørge Jørgen gav god dynamik

Det var en meget lærerig og intens workshop. Som publikum har jeg til flere andre clinics oplevet at sidde og tænke på, hvorfor det ene resultat af en given hjælp kan være at foretrække frem for et andet. Det kan selvsagt være umuligt at få svar på, når man sidder blandt tusind andre. Hasse Hoffmann Herning HorseshowDerfor var det forfriskende at Michael Søgaard agerede Spørge Jørgen. Han afbrød Hasses entusiastiske undervisning, med fagligt relevante spørgsmål, så publikum kunne få endnu mere viden med hjem. Det gav en god dynamik, og understregede Hasses budskab om, at “det vigtigste for at blive dygtig er, at have gode ører”.

Ikke kun dressur

Workshoppen bød på masser af god dressur. Og på en masse inspiration til god dressur. For Hasse var det vigtigt at understrege, at dressur er ikke bare at sidde på hesten og trykke den flad i ryggen. Han er fræk som en slagterhund, men han mener det godt. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre der kan slippe godt afsted med at sige: “Det er synd for hestene, hvis rytteren bliver så tung i røven, at han/hun ikke kan lette sig fra sadlen. Det er en af grundene til, at det er godt for dressur rytterne at springe lidt engang imellem”.

Armstrækkere og kæpheste

For at demonstrere det, kom Hasse selv på banen, og viste hans evner ud i kørsel, voltigering og springning, ligesom børn med kæpheste fint viste eksempel på, hvor vigtigt det er at lytte og mærke hesten. Den kommende svigersøn skulle lave armstrækkere,Hasse Hoffmann Herning Horsehow samtidig med at en hest viste piaf, for at illustrere hvor hårdt det er for hesten. Ligeledes kom en cyklist på banen for at vise hvad der skete, hvis vi overbøjer hestene. Det var godt han havde hjelm på, da han væltede!

Dressurrytterne gjorde det også rigtig godt, og de gjorde, hvad de fik besked på. Det kan godt være, at det virker lidt hårdt af mig, at være så fokuseret på, at eleverne skal adlyde deres underviser. Men når man sidder som publikum til en clinic, så er det simpelthen det, der er afgørende for, at budskaberne kommer frem til modtageren!

Tak til arrangørerne for en god oplevelse!

 

Spændende messenyhed på Hest og Rytter messen i Herning

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 bedømmelser, gennemsnit: 3,50 ud af 5)
Loading...

På årets Hest og Rytter messe i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring, vil der være en del spændende nyheder. En af dem jeg vil se nærmere på, er ikke en ting, men en app ved navn Hooves.

Vi er omringet af teknologi og nu er ridesporten også ved at komme med på noderne, når det kommer til brugbare apps. Den nye app Hooves lyder i hvert fald lovende i mine ører. Jeg glæder mig, til at snakke med det kreative team bag Hooves, og få mere information om, hvad app’en kan. Hooves findes på Hest og Rytter messens stand J7165.

Hvad kan Hooves?

hest og rytter nyheder
God stemning på Hest og Rytter messen 2016
Foto. hestezonen.dk

Hooves er en app, der har til formål at gøre det nemmere at dele en hest. Den gør det nemt, at lede efter en hest indenfor en ønsket radius, træningsniveau og pris. Der findes jo masser af heste til salg, men når det kommer til at dele en hest, er der ret få annoncer. Nok fordi det kan være lidt besværligt, og måske fordi der mangler lidt tiltro til, at andre mennesker formår at tage vare på ens bedste ven.

 

Kommer besværet i forkøbet

Hooves gør det nemmere at dele en hest, idet der i app’en også findes kontrakter til at bruge, hvis man ønsker, at deles om en hest. Ligeledes er der en mindst ligeså vigtig funktion, der hedder “del”. Delefunktionen gør, at man kan synkronisere kalenderen og indtaste hvem der rider på et givent tidspunkt. Man kan også bruge funktionen som en træningsplan, hvor man kan se, hvad der er lavet med hesten, føre dagbog over hvordan hesten har det og endda vedhæfte billede eller video. Dele funktionen kan også bruges, til at holde styr på aftaler med dyrlæge og smed. Man kan også dele træningsresulater og video fra træningen med sin underviser.

Forsikring inkluderet

Hest og Rytter - Hooves
Det kræver tillid og konktrakter, at deles om en hest. Hooves gør det nemt at finde det rigtige match og hjælper hestens ejer og rytter til at sparre med hinanden. Foto. Hestezonen.dk

Hesten er ens dyrbare ven og dens udstyr er meget kostbart. De fleste af jer kan nok nikke genkendende til, at det kræver meget tillid, at lade andre træne sin hest. En af de ting, som jeg synes er mega smart ved Hooves app’en er, at der er mulighed for at tegne en forsikring, der dækker både hestens ejer, dens part-rytter og alt udstyret. Så lige meget hvad der sker, er alle parter og alt udstyr forsikret mod uheld.

Hest og Rytter

Som tidligere nævnt vil jeg ind og møde teamet bag Hooves på Hest og Rytter stand J7165. Jeg glæder mig til at høre om, hvordan de er kommet på ideen og har udviklet app’en. Og til at se den i funktion naturligvis. Du kan læse mere om app’en her: http://hooves.dk/da/

Klipper du din hest? Så bør du vide dette!

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (4 bedømmelser, gennemsnit: 4,00 ud af 5)
Loading...

Det er møgkoldt udenfor på denne årstid. Alligevel er mange heste klippede på kroppen, så de har kortere pels end de har om sommeren. Hvis din hest er klippet, bør du læse videre, for måske er der noget du ikke har tænkt over…

Bamsebjørn eller sportsmule

Som nævnt i overskriften er det på denne årstid, hvor hestejere har valget mellem at have en hest i forklædning som bamsebjørn – eller en væsentligt mere sporty udgave, der er klippet helt eller delvist på kroppen. Lad mig slå fast med det samme, at begge dele giver lige meget mening! Hvorvidt det er nødvendigt at din hest bliver klippet, afhænger af opstaldningsform, træningsniveau og management, men det skal det ikke handle om nu.

Hvorfor klippe hesten?

Nogle heste laver rigtig meget vinterpels, hvilket jo er super praktisk, når hesten skal holde varmen i vinterkulden. Mindre praktisk er det dog, hvis man træner sin hest, så den kommer til at svede meget. Hvis man ikke har tiden til at vente på, at hesten tørrer efter træning, kan det være en god idé at klippe den helt, eller delvist, og give den et dækken på. Hvorvidt hesten har brug for dækken eller ej, afhænger selvfølgelig af, hvor store partier på kroppen der klippes. Men det er en helt anden snak – nu tilbage til det, jeg egentlig ville fortælle dig. Nemlig noget om klippede heste og deres mineralbehov.

Læs også: http://hestezonen.dk/microvital-fra-st-hippolyt-produktanmeldelse/

Ny pels kræver ressourcer

De fleste, som har en klippet hest, har oplevet, at hesten måske skal klippes flere gange i løbet af vinterhalvåret. Der sker sjovt nok det, at når hesten er klippet, så registrerer hesten det og tænker “det er vinter, så jeg skal have en intakt vinterpels, for at holde varmen”. Dette resulterer i at hestens pels vokser der, hvor den blev klippet af. Hele processen med at lave vinterpels, blive klippet, lave ny vinterpels er enormt ressourcekrævende for hesten. Og nu kommer jeg så til pointen: Du bør give lidt flere mineraler end normalt, hvis du klipper din hest om vinteren. Jo mere pels der barberes af hesten, jo mere trækker det på dens ressourcer at sætte ny pels. 

Det er i virkeligheden ikke raketvidenskab at følgende faktorer kan have indflydelse på hestens mineralbehov:

  • omgivelsernes temperatur
  • hestens aktivitets- og træningsniveau
  • hestens almene sundhedstilstand (fx om den har muk, sår eller fordøjelsesforstyrrelser)
  • om hestens pels klippes helt eller delvist
  • om hestens vægt er optimal
Denne hest er klippet på halsen. Få professionel rådgivning, så du er sikker på din hest er godt rustet til at lave ny pels, Foto. hestezonen.dk
Denne hest er klippet på halsen. Få professionel rådgivning, så du er sikker på din hest er godt rustet til at lave ny pels,
Foto. hestezonen.dk

Flere mineraler – men undgå at overdosere

Hvis din hest klippes (flere gange på en sæson eller på større kropspartier), bør du konsultere en foderkonsulent og få fulgt op på din hests foderplan. Hvor meget din hest har behov for er meget individuelt, men min erfaring siger, det er ikke helt skævt at sammenligne med, at det svarer til at den trænes et niveau hårdere, end den måske fodres efter (i forhold til doseringsvejledning på det mineralholdige foder du bruger). Og her kommer så lige en advarsel: Du må heller ikke overdosere, da det kan være farligt for hesten. Vær særligt opmærksom, hvis du også giver forskellige tilskudsprodukter oven i foderet. Mit bedste råd er derfor, at du skal kontakte en hestefoderkonsulent, der er god til at spørge ind til alt omkring træning, opstaldning og management af din hest, og som kan lave en foderplan der tilgodeser din hests behov.

Læs også:http://hestezonen.dk/halm-noedvendigt-fodermiddel-heste/

Hold varmen – giv mere grovfoder

Nu har jeg fortalt dig, hvordan du kan undgå, at din hest kommer i underskud med mineraler, hvis den bliver klippet. Men udover at den klippede hest har brug for et dækken for at holde varmen, så skal du lige vide en ting mere: Uanset om din hest er klippet eller ej, så er det et faktum, at hesten bedre kan holde varmen, når den har nogle grønne fibre at tygge på. Så hvis din hest er en frossenpind, er det værd at overveje, om den måske kan få noget mere hø eller wrap i vintermånederne? Hvis den får mere letfordøjeligt grovfoder i form af hø eller wrap, vil den også have mindre behov for at æde halm, som nemt kan give forstoppelseskolik. Whats not to like?

 

Halm – er det et nødvendigt fodermiddel til heste?

2
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (4 bedømmelser, gennemsnit: 4,25 ud af 5)
Loading...

Skal heste have halm som foder, hvis de ikke har det som strøelse i boksen?

De fleste ved, at halm kan bruges som strøelse i hesteboksen. De fleste har også set, at hestene ofte æder af halmstrøelsen. Men er der noget i halm, som heste ikke kan undvære? Og skal heste, der er optaldet i en boks, med en anden type strøelse end halm, tildeles halm som et fodermiddel? Det er hyppigt stillede spørgsmål her i vinterhalvåret, og det med rette. De fleste hesteejere har nemlig ret godt styr på, at hesten skal have noget at tygge på de fleste af døgnets timer. Men er halm egnet – og er det nødvendigt?

Tyggetid

En hest er med sin lille mavesæk, der hurtigt tømmes, skabt til at æde et sted mellem 16 og 18 timer i døgnet. Den har dermed et stort behov for at tygge på fodermidler det meste af døgnet. Hestens naturlige føde er fiberbaseret og vil primært være græsser og urter, men også friske blade, bark og lignende vil være på menuen hvis der ikke er græsser og urter nok til rådighed. Når vi har hesten som husdyr, ven og atlet skal vi forsøge at tilgodese hestens behov så vidt muligt.

Modelfoto: Halm kan anvendes som tidsfordriv og som noget hesten kan tygge på - men det kan aldrig erstatte grønne fibre. Foto. hestezonen.dk
Modelfoto:
Halm kan anvendes som tidsfordriv og som noget hesten kan tygge på – men det kan aldrig erstatte grønne fibre.
Foto. hestezonen.dk

Fiberbehov

Hesten har et minimumsbehov for fibre, der skal dækkes via hestens foder. Krybbefoder kan (som regel) ikke dække hestens behov for fibre, da det særligt er de grønne fibre, i form af græs, hø eller wrap en hest har brug for. En absolut minimumsgrænse er 1 kg tørstof pr. 100 kg hest. Da hø og wrap ikke er helt tørt, vil det svare til ca. 1,2 kg hø pr 100 kg hest og mere, hvis der er fodres med wrap, da det indeholder mere vand. Temaet i dette indlæg er halm – så det vil jeg vende tilbage til.

Forskellige fibertyper

Planters skelet består af træstof i form af cellulose, hemicellulose og lignin, i større eller mindre mængde, afhængig af, hvor moden planten er. Træstof er planternes cellevægge, der gør at væksterne kan “stå op”. De grønne fibre fra græs, hø, wrap og lucerne består primært af cellulose og hemicellulose, som mikroorganismerne i hestens stortarm kan nedbryde og fordøje. Hesten kan så bruge energien der bliver frigivet til at holde varmen, samt naturligvis til muskelarbejde, når hesten trænes. Halm og frøgræshalm indeholder også træstof, som primært består af fibertypen lignin. Lignin er stort set umuligt at fordøje for mikrorganismerne i hestens stortarm. Halm er derfor en meget dårlig energikilde for heste. Tillige kan halm ikke danne en “flydemåtte” i hestens mavesæk, på samme måde som de grønne fibre, hvilket er meget relevant i forhold til om hesten udvikler mavesår.

frøgræs - leverproblemer - heste
Frøgræs ligger ofte ned og skaber god grobund for svampesporer, som kan give problemer, bl.a. i hestens lever. Tillige er frøgræshalm som oftest også ret ufordøjeligt for heste.
Foto. hestezonen.dk

Heste skal have træstof

Heste skal have dækket deres behov for letfordøjelige fibre (træstoffer) via grønt grovfoder, altså hø, wrap, græs (hvis der er nok af det) og til dels lucerne. Halm indeholder den ufordøjelige type træstof lignin – og det er ikke noget som hesten har et reelt behov for. For lige at komme tilbage til overskriften om heste skal have halm – så er det korte svar altså, at det skal de ikke – de kan fint klare sig uden. Men hvorfor så bruge det som fodermiddel tænker du måske? Det vil jeg forklare nærmere.

Halm som fodermiddel

Halm (og frøgræshalm) må aldrig være eneste grovfoder eller størstedelen af grovfoderet. I og med, at halm er meget svært nedbrydeligt for mikroorganismerne i hestens stortarm ( det er svært fordøjeligt), kan disse mikroorganismer “sultes ihjel”. Hesten er meget afhængig af at have en sund og stærk tarmflora, for at have et godt energiniveau, normal adfærd, tæt pels og gode hove, samt at være sund og rask. Når det så er sagt, så sker der ikke noget ved, at hesten æder lidt halm, som supplement til grovfoderet. Det kan være svært at sørge for, at hesten (eller ponyen!) har hø eller wrap at tygge på hele natten. Ligeledes skal heste på nedbidte marker også tilbydes noget at tygge på – og her kan halm fint anvendes som aktivitet/tyggetid.

leverproblemer nedsætter hestes præstationsevne
Præstationsheste skal have store mængder letfordøjelige grønne fibre, for at have energi nok og undgå mavesår. Halm er unødvendigt fyld i præstationshestens foderplan. Hø eller wrap efter ædelyst er en bedre løsning. 
Foto. hestezonen.dk

Halm er ingen erstatning for hø eller wrap!

Halm kan fint anvendes som en supplerende aktivitet der bidrager med tyggetid, såfremt at hesten eller ponyen har fået dækket sit minimumsbehov for grønne fibre – og at den vel og mærke får tildelt sit grønne grovfoder i flere portioner fordelt på hele døgnet. Har man en hest eller pony der er for tyk, skal den stadig have dækket sit behov for grønne fibre i form af hø eller wrap. Her gælder det om, at finde et grovfoder med analyse på, så du er sikker på, at der ikke er for meget energi i det, og så i øvrigt være kreativ i forhold til at forlænge ædetiden af det, fx ved brug af en slowfeeder.

Halm er tidsfordriv, men unødvendigt.

For at svare på det spørgsmål jeg indledte teksten med, altså om heste skal have halm, så er svaret nej! Men hesten skal have grønne fibre fra græs, hø, wrap eller til dels lucerne. Der er ikke noget i halm, som heste ikke kan undvære. Halm i for store mængder kan lave fordøjelsesforstyrrelser, i form af kolik eller diarré, ligesom det kan gøre hesten vommet eller utrivelig og energiforladt, med dårlige hove og grim pels. Når det så er sagt, så er byghalm i små mængder (og som strøelse) fint som aktivitet og noget at tygge på, men det kan aldrig erstatte at hesten ikke bør stå uden grønne fibre i max. 4-5 timer, i forhold til risikoen for at udvikle mavesår.

 

 

Hestens lever – et overset organ

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 bedømmelser, gennemsnit: 4,50 ud af 5)
Loading...

Nok lever hesten, men fungerer hestens lever? En god leverfunktion er vigtigt, for et godt stofskifte, energiniveau og præstationsevne

Et kontroversielt emne

Dette indlæg om hestens lever, er et indlæg, som jeg gerne har villet skrive i lang tid – faktisk lige siden jeg startede min blog. Men jeg synes det er lidt svært at skrive om, fordi det er et emne som er en lille smule kontroversielt. En hest der er belastet i sin lever kan ses både fra et dyrlægefagligt- og fra et fodringsmæssigt perspektiv, ligeså vel, som man kan sige der er flere grader af belastning.

Jeg har oplevet flere heste, som havde nogenlunde fine levertal i en blodprøve, men som alligevel reagerede positivt på en foderplan, med fokus på leveren. Så kan man så diskutere, om det mon ikke var fordi, at foderplanen så gavnede hesten på andre planer, eller om de pågældende hest lå lidt i udkanten af de normale referencerammer.

leverproblemer nedsætter hestes præstationsevne
Modelfoto. Præstationen kan nedsættes hvis hesten har problemer i leveren.
Foto. hestezonen.dk

Emnet er lidt kontroversielt fordi, jeg på ingen måde agter at begive mig ind på dyrlægens område, da en hest eller pony der er syg, som følge af problemer i leveren naturligvis skal være under dyrlægebehandling! Det jeg gerne vil have fokus på, er hvad der kan give problemer og hvilke tiltag du kan gøre, for at styrke hestens lever via fodringen.

Tegn på ubalancer i leveren

Der kan være mange diffuse tegn på, at en hest eller pony kan have nedsat leverfunktion (før jeg skriver mere, så lad nu være med at tilskrive din musse-hest, der altid har været den meget rolige, solide type, at den nødvendigvis har leverproblemer ;-)) Få dyrlægen til at tage en blodprøve, hvis du har mistanke om at der er noget galt.

Som jeg netop antydede kan træthed og nedsat præstationsevne være tegn på at omsætningen af næringsstoffer ikke foregår helt som det skal i hestens lever. Andre milde tegn kan være, men er ikke nødvendigvis:

  • uforklarlige hudproblemer
  • hestepærer der mugner hurtigt (så det ligner små pelsdyr)
  • insulin resistens/fedtdepoter uden nogen umiddelbar forklaring
  • lavt energi niveau
  • uforklarlig træthed
  • nedsat præstationsniveau
  • sløvhed i kombination med at “se spøgelser”
Billedet viser en fjordhest, med en voldsom reaktion på insektstik
Denne hest reagerede meget kraftigt på insektstik, men tolererer insektbid væsentligt bedre, efter en individuel tilpasset foderplan i samarbejde med dyrlæge. Foto. hestezonen.dk

Har du mistanke til, at din hest kan have problemer i leveren vil jeg anbefale, at du får dyrlægen til at tage en blodprøve og undersøge de relevante markører for leverens funktion. En sådan blodprøve koster ca. 300 kroner plus kørsel og evt. honorar og den udvidede pakke, hvor man undersøger nogle flere stoffer i blodet koster ca. 850 kroner plus kørsel og honorar (priserne kan variere afhængig af hvem din dyrlæge er og hvor i landet du bor).

Belastende faktorer

Hestens lever kan belastes af giftstoffer – og formentlig også af fysisk og mentalt stress, selvom sidstnævnte er noget der ikke er enighed om i litteraturen. Giftstoffer kan være

  • Svampesporer i hø, wrap eller strøelse (frøgræshalm er ofte særligt slemt)
  • Svampesporer i foder, fx korn der har været svært at høste og er blevet gråt/sort i skallen
  • Ormekure (hos sensitive heste, der måske har en høj belastningsfaktor i forvejen)
  • Medicin over længere tid
  • Giftige planter
  • Rester af sprøjtegifte
  • For store mængder stivelse/ufordøjeligt stivelse fx majs eller byg der ikke er varmebehandlet.
frøgræs - leverproblemer - heste
Frøgræs ligger ofte ned og skaber god grobund for svampesporer, som kan give problemer, bl.a. i hestens lever.
Foto. hestezonen.dk

Hvad du kan gøre for at forebygge

Sørg for, at du altid bruger fodermidler af højeste kvalitet, som på ingen måder virker støvede eller “lugter af kælder”. Vær ligeledes opmærksom på, at dit grovfoder kommer fra marker, hvor der ikke vokser giftige planter! Hvis hestene går tæt op ad marker der sprøjtes, især kartoffelmarker (som sprøjtes op til ca 15-20 gange på en sæson), men også korn og juletræer, så lav en aftale med landmanden om at han giver besked før sprøjtning, så du kan holde hestene inde, mens han sprøjter. Brug kun foder, der indeholder stivelse der nemt kan fordøjes (alt andet korn end havre bør være varmebehandlet/poppet/mikroniseret) og brug kun moderate mængder af det. Undlad at tage afsted til stævne hver weekend eller flytte stald ofte. Vælg de vigtigste stævner og giv din hest tid til restitution, socialisering med artsfæller og mulighed for, at se andet end fire vægge og en stor sandkasse. Har din hest fået medicin gennem længere tid eller har blodprøven vist, at der er ubalancer i leveren, så kan det give mening at give den et tilskud som understøtter leverens funktion, fx EquiMeb Hepa fra St. Hippolyt eller Legaphyton fra Equistro/Equidan Vetline.

Hvis skaden er sket

Hvis skaden er sket, så har du formentlig dyrlægen med på sidelinien ;-) Din hest skal naturligvis også have noget at æde, og her vil jeg opfordre dig til at få lavet en foderplan af en fagligt uddannet foderkonsulent, som kan samarbejde med dyrlægen, om at lave en individuel foderplan til din hest.