Kategorier
Nyheder til hest

Nyhed fra Brogaarden

Nyhed fra Brogaarden

Brogaarden var på banen med flere nyheder på årets hest og rytter messe, nemlig Icelandic Nature og Hartog Lucerne Mix Digest.

 

Hartog Lucerne Mix Digest

Hartog Lucerne Mix Digest er en nyhed fra Brogaarden. Den har vundet flere priser. Blandt andet i Holland og Belgien, hvor det er kåret som årets bedste grovfodersupplement.

Lucerne Mix Digest er som navnet antyder en lucerneblanding, men den er mere end det. Den indeholder nemlig også:

  • halm
  • græs,
  • frugt
  • grøntsager
  • inulin der er en præbiotika fibertype fra gulerod og cikorie
  • tanniner fra kastanjer
  • lakrids
  • butyrat

Her bliver det måske lidt langhåret, for butyrat er en type fedtstof der dannes i tarmen, når fibre nedbrydes.

Butyrat har i forsøg med rotter vist sig effektivt på særligt inflammation i tarmene og derfor synes jeg det er en ganske interessant ingrediens.

Der er ikke tilsat noget melasse og sukkerindholdet er helt nede på kun 3,5%. Produktet holdes støvfrit og “fugtigt” ved hjælp af glycerin.

 

nyhed fra Broggarden hartog lucerne-mix digest
Lucerne-mix digest findes hos forhandlere af Brogaardens produkter

 

Personligt havde jeg nok foretrukket at tilsætte en god olie i kombi med naturligt e-vitamin eller nogle procent flydende melasse.

Men igen – jeg har ingen erfaring med glycerin i hestefoder!

Jeg kan bare godt lide at alle ingredienser bidrager med en eller anden form for næringsstoffer. Og tro det eller ej… i melasse findes der fx chrom, som kan være svært at finde i andre råvarer.

Hartog Lucerne Mix Digest koster 199 kr. for 15 kg.

 

Icelandic Nature

Icelandic Nature er absolut en nyhed fra Brogaarden. Den er nemlig et helt nyt skud på stammen i deres Optimal serie, der i den grad optimeres her i starten af 2019.

Den er i mine øjne lidt at betragte som en “lillebror” til Icelandic Power og et alternativ til Suregrow til de nøjsomme typer der kun skal fodres til vedligehold eller let arbejde.

 

nyhed fra Brogaarden - icelandic Nature
Icelandic Nature er en nyhed fra Brogaaarden

 

Icelandic Nature indeholder udover havreklid og havrehalm en del forskellige fibre fra flere forskellige frugter, grøntsager og bær, samt urter og gærkultur. Stivelsindholdet er nede på 8% og sukkerindholdet på 7%.

Den daglige dosering er ca 150 gram  pr 100 kg hest og prisen er 199 kr for 15 kg.

Du kan læse mere om Brogaardens produkter på: https://brogaarden.eu/

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *