[ratings]
Mange longerer deres heste, som et løsgørende alternativ til ridning. Brugen af longegjorde, er udbredt, men de færreste tænker over, at longegjorden kan klemme hesten og være en medvirkende årsag til udvikling af seneskader i hestens forben.
Langt de fleste ryttere er bevidste om, at sadlen skal passe til hesten, og får den tilpasset til hesten af sadelmageren. De færreste tænker over, at også longegjorden skal passe til hesten. Hvis ikke den gør det, kan den komme til at fungere som en “knivtang” om hesten. Det kan dog være en lidt vanskelig opgave at finde en anatomisk korrekt longegjord, da de færreste producenter, efter min mening, virker til at have tænkt over form og tilpasningsmuligheder på hesten. Hvis hesten longeres med det formål at løsgøre og smiddiggøre den, giver det altså god mening at kigge lidt nærmere på, om udstyret sætter nogle begrænsninger.
Longegjorden kan klemme.
Longegjorden kan meget nemt komme til at klemme omkring mankestykket og dets tilhørende muskelgrupper. En longegjord uden tilstrækkelig manke- og rygsøjlefrihed kommer også nemt til at trykke direkte ned på mankens torntappe, og jo højere og mere markeret manken er, jo større er problemet. Når der trykkes ned på torntappene vil hesten ofte føle ubehag ved at løfte sig i brystkassen og runde sig på volten, og hesten vil blive begrænset i sin skulderfrihed, da det hænger sammen med hestens evne til at løfte sin brystkasse. Manglende løft af brystkassen er uønsket, når man gerne vil have hesten til at “vende rigtigt” i sin overlinie, og kan forårsage unødig belastning af forbenets sener.
Større puder er ikke bedre
Omvendt er en longegjord der er godt polstret med store puder ikke nødvendigvis bedre, da den ganske vist giver frihed til rygsøjlen og manken, men til gengæld kan puderne lave et massivt pres på hestens trapezmuskulatur. Når hesten begrænses i at kunne løfte brystkassen og bevæge skulderpartiet frit, er der stor risiko for seneskader og overbelastning i kodeleddet. Dette kan yderligere forstærkes, hvis der kommer ekstra pres på gjorden frem mod skulderen, hvis der fx anvendes “hjælpetøjler”.
Hvorfor bruge longegjord?
De fleste bruger en longegjord til det formål, at spænde en eller anden form for “hjælpetøjle” fx chambon eller indspændinger fast i den, for at få hesten til at søge frem og ned til tøjlen. Hvis hesten søger støtte på “hjælpetøjlen” forstærker den trykket fra longegjorden på mankebenet eller skuldermuskulaturen. Dette pres kan føre til, at hesten stamper i bevægelsen, nægter at gå frem, hopper på stedet, trykker brystkassen væk og vanskeligør brugen af overlinien eller måske protesterer mod at runde sig.
Først sadel, så longegjord
Hvis du vil bruge en longegjord, som regel til montage af hjælpetøjler, kan det være hensigtsmæssigt, at spænde den fast ovenpå sadlen (der selvfølgelig passer til hesten), så du hjælper hesten til bedst muligt at kunne bevæge sig frit, uden pres på mankeben eller skuldermuskulatur.
Drop hjælpetøjlerne og skån senerne
Ved at longere uden hjælpetøjler, får hesten mulighed for at finde balancen og bevæge sig smidigt, uden at blive begrænset i sine bevægelser. Når hestens hoved fixeres i en fast holdning, fx med indspændingstøjler, kan det være en ekstrem belastning for senerne i hestens forben. Allerbedst – og lidt mere krævende – er det derfor at longere uden nogle former for hjælpetøjler, allerhelst i kapsun. Hvis man longerer med longelinen direkte i biddet, stiver hesten sig ofte i muskulaturen ved 1. og 2. nakkehvirvel. Det samme gør sig gældende, for de fleste heste der longeres i grime.
Mange longerer i grime (måske fordi den er lige ved hånden?), men personligt foretrækker jeg helt klart kapsunen, da den muliggør en fin signalgivning og gør det nemt at bede hesten om at stille sig ind i volten, og træde bedre ind under sig. De fleste heste der longeres i grime, stiver sig ved 1. og 2. nakkehvirvel – og kan have nemmere ved at bryde ud af volten eller gå deres vej. Derfor anbefaler jeg at longere i kapsun fremfor grime.