Icehorse festival 2023 finder sted fra 30.3-2.4. i Herning
Herning er nærmest blevet Danmarks hestecentrum, med to store hestearrangementer der finder sted lige efter hinanden: Nemlig Dansk varmblods Hingstekåring med tilhørende Hest og Rytter messe, samt Icehorse Festival cirka 3 uger efter.
Som nogle af jer (måske) ved, er jeg ikke heste-racist. Jeg kan se noget dejligt ved alle racer, og jeg elsker at lade mig inspirere af, hvad jeg synes der gøres godt indenfor de forskellige discipliner!
Jeg har planlagt at tage til Icehorse Festival, og se, om jeg kan finde nogle eksperter i islandske heste, der vil fortælle mig lidt mere om udstyrskontroller til stævner i FEIF regi.

Foto: Hestezonen.dk
Men før jeg tager afsted, vil jeg lige fortælle dig lidt om, hvad Icehorse Festival er. For måske er det også noget du gerne vil opleve?
Det kan du opleve til Icehorse Festival 2023
Som navnet antyder er Icehorse Festival ikke blot et indendørs stævne. Det er også et stort stævne, med 288 deltagende ekvipager. Det er 4. gang det afholdes. Det foregår i MCHs hal M, hvor der bygges en 250 m ovalbane til formålet.
Udover at det er et stort stævne, er det også 4 dage som arrangøren beskriver som: “et overflødighedshorn af oplevelser og guf for islandsheste-elskeren.”
Du kan udover de forskellige stævneklasser opleve:
- ”Icehorse Clinics”, to gratis foredrag om
torsdagen. Et med kiropraktoren Kirsten Levinsen der fortæller om ”bedre sæde, bedre ridning”. Og et andet med islandske
Oddur Ólafsson, der fortæller om, hvordan man kan forbedre og systematisere sin ridning. - 8 forskellige DI (Dansk Islandshesteforening) talks. Det er foredrag med viden om alt fra hestevelfærd og hestetænder, alrid til pas.
- messeområde med 50 forskellige udstillere
- hingsteshow lørdag aften
Hvis du sidder og overvejer at tage afsted, så kan du finde billetter her: I øvrigt er alt det ovennævnte inkluderet i billetprisen, som du kan købe over sporti.dk https://www.sporti.dk/icehorsefestival/billet – her er både partout og dags-billetter.