ENUTRACO 2015: Konkurrenceheste kan præstere uden korn!

[ratings]

Svensk forskning viser, at det er muligt, for selv hårdt præsterende heste at klare sig på højt niveau, uden at få stivelsesholdige fodermidler. På ENUTRACO 2015 præsenterede Anna Jansson Ph.D. fra Sveriges Lantbruksunivesitet, nogle resultater af flere års forskning. 

På ENUTRACO konferencen i Bingen, Tyskland blev der diskuteret fodring og træning af heste. ENUTRACO står for Equine Nutrition and Training Conference og det er en spændende konference at deltage på, hvis man vil høre nyt om forsøg og forskning indenfor fodring og træning af heste. Her kommer professorer, forskere og andre kloge mennesker fra hele verden og præsenterer deres resultater og erfaringer, for interesserede personer indenfor hestebranchen. Svenske Anna Jansson, professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet, præsenterede på ENUTRACO nogle af resultaterne, af flere års forskning indenfor præstationsheste og grovfoder.

 

Heste har behov for fibre, uanset præstationsniveau

At hesten er skabt til at æde det meste af tiden, og at dens føde i naturen består af en fiberbaseret foderplan hersker der ingen tvivl om. Hestens aktivitetsniveau  i naturen kan dog på ingen måde sammenlignes med nutidens præstationsheste, der presses til deres yderste over længere tid, og nogle gange over flere dage. Præstationshesten, der skal give sit bedste på konkurrencebanerne, har dog stadig det samme behov for en fibre i sin foderplan, som hesten i naturen. Desværre er tendensen, at rigtig mange præstationsheste, fodres med enddog meget store mængder stivelse og (for) lidt grovfoder. Det er ikke unormalt, at en travhest i træning får 5-6 kg havre pr dag, til trods for, at det i flere videnskabelige forsøg er påvist, at store mængder stivelse kan være en medvirkende faktor til bl.a. kolik og mavesår. Det til trods, er det stadig til diskussion, om hestene kan præstere på en fiberbaseret diæt.

 

Fordommene om fiberbaseret fodring af præstationsheste er mange:

• Hestene bliver vommede og for “tunge” til at kunne præstere hurtigt og godt nok!
• Hestene mangler energi.Hestene kan ikke holde huld på hø alene.
• Hestene gider ikke æde tilstrækkelige mængder.

 

Fordomme er der rigeligt af, men lad os holde os til nogle facts.

Heste der fodres udelukkende, eller primært, med grovfoder har flere fordele:

• Mindre forekomst af mavesår
• Reduceret forekomst af stereotypisk adfærd, som fx krybbebidning, vævning mm.
• Meget ædetid, der kan tilfredsstille hestens naturlige behov for at æde det meste af døgnet
• Sundere tarmflora
• Reduceret risiko for kolik
• Mere stabilt præstationsniveau

 

Forsøgene

På ENUTRACO 2015 i Bingen/Rhein præsenterede Anna Jansson hendes sidste nye forskning, der bekræfter, at heste kan præstere på højeste niveau, også når de fodres udelukkende med hø/wraphø. Hestene der indgik i forsøgene var varmblods-travheste i flere aldersgrupper, fra plage/ungheste i vækst, som endnu ikke var i træning, til udvoksede travheste i hård træning. Årsagen til at de helt unge travheste fra 16 måneders alderen indgik i forsøget er blandt andet, at for at hestene skal kunne præstere på en grovfoderbaseret diæt, som voksne, så er de nødt til at være vant til diæten før de bliver budt de stressede forhold det er, at blive sat i træning og konkurrere. En anden årsag var, at man også ville undersøge, om de unge heste der kun blev fodret med grovfoder, kunne have en optimal vækst og være klar til træning og konkurrence, sammenlignet med en jævnaldrende gruppe, der blev fodret mere traditionelt, med meget stivelse – og det havde de!

Læs også: Køber du grovfoder til din hest?

Analyser på grovfoderet

Der blev lavet analyser på alt grovfoderet, der blev brugt i forsøgene. Grovfoderet havde et energiindhold på over 10,5 Megajoule fordøjelig energi pr. kg. tørstof (og mere end 12 MJ fordøjeligt energi/kg. tørstof til præstationshestene). Tørstofindholdet varierede fra 45-85% og alt grovfoderet i form af wrap og wraphø var pakket ind i plastik. Alle hestene fik i øvrigt også tildelt en vitamin – mineralblanding, for at sikre, at deres behov for disse blev opfyldt. Hestene havde fri adgang til grovfoderet og deres indtag var ca. 2 kg tørstof pr 100 kg kropsvægt. For en normal varmblodstravhest svarer det til ca. 10 kg tørstof. Mængden af wrap/hø varierer i kilo afhængigt af tørstofindholdet. I enkelte tilfælde var det nødvendigt at supplere hestene i vækst med lucerne, for at de fik tilstrækkeligt med protein i følge NRC-normerne. En anden gruppe fik suppleret deres grovfoder med melasserede roefibre, for at være sikker på, at de fik nok energi i den totale foderration – simpelthen fordi at grovfoderet havde et for lavt energiindhold.

Læs også: Sådan vælger du hø eller wrap til din hest

Fordomme og resultater

Anna Jansson forklarede, at den største fordom hun var stødt på under forsøget var, at hestene ville tage på og blive for tunge/vommede til at præstere optimalt. Under forsøget viste det sig dog, at hestene der kun fik en grovfoderbaseret diæt vejede under 1% mere (ifht højde) end hestene på en meget stivelsesholdig diæt. At hestene ikke kan få energi nok fra grovfoderet til at præstere, er også en fordom der blev skudt til vægs. Forsøgene viste, at blandt de 2 års travheste bestod 100% af dem et prøveløb. Da hestene blev 3 år og skulle løbe kvalifikationsløb bestod 90% af hestene, og da hestene blev 4 og var klar til at konkurrere for alvor, forblev 56% af dem i sporten. I 2012 var vinderen af 3 års travderbyet fodret udelukkende med grovfoder og vitamin-mineraltilskud. Det er resultater der er lig med, eller over det gennemsnitlige, for svenske travheste!

 

Kvaliteten af grovfoderet er altafgørende for resultaterne!

Græsset til hø/wraphø skal høstes ret tidligt i sæsonen, for at have et fiberindhold, der er så let fordøjeligt som muligt, og dermed også så højt et energiindhold at hestene kan holde huld og præstere på det. Tillige har tidligt høstet græs også et proteinindhold, der som oftest kan tilgodese præstationshestens behov. Ifølge Anna Jansson, er det altså altafgørende, at grovfoderet har det optimale indhold af energi og protein, hvis en konkurrenceheste skal kunne præstere optimalt på det! Ligeledes spiller den hygiejniske kvalitet en stor rolle, for at hestene vil indtage tiltrækkelige mængder af grovfoder. Har man en hest, der er vant til at skulle præstere på en foderplan, der indeholder store mængder stivelse, kræver det desuden en gradvis omstilling til en fiberbaseret diæt. Kroppens energistofskifte skal have noget tid til at omstille sig, og hesten skal lære at bruge mere tid på at æde. Når det så er sagt, kan præstationsheste stort set altid drage fordel af, at få flere fibre i deres foderplan.

 

Konkurrencedisciplinen er også af betydning

Efter min mening kan der dog ikke helt drages paralleller fra et travløb til ridekonkurrencer, der strækker sig over længere tid eller flere dage. Præstationsheste, der konkurrerer i flere klasser på én dag, eller over flere dage i træk, kan have behov for stivelsesholdige fodermidler, for at få fyldt hurtigt nok op i glykogendepoterne, der bliver udtømt efter konkurrence. Hvis ikke hestene får fyldt op i glykogendepoterne hurtigt nok, så går det ud over præstations- og energiniveauet i næste klasse. Jeg mener ikke, at man skal skovle rå mængder stivelse i hesten, men bruge stivelsesholdige fodermidler fornuftigt, og i de rette mængder, til de heste der har brug for det.