Zinobel Organic Boost, hudpleje til dig med hest

0
107
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (7 bedømmelser, gennemsnit: 3,29 ud af 5)
Loading...

Zinobel Organic Boost er top lækker hudpleje til folk med udsat hud.

Måske tænker du, hvad hudpleje har at gøre med hestezonen.dk ? Det tænkte jeg faktisk også selv lidt over – om det nu er relevant. Og jeg er kommet frem til, at de her produkter fra Zinobel er så lækre, at dem er jeg bare nødt til at fortælle dig om! Zinobel Organic Boost er hudplejeprodukter, der er udviklet af Joan Arler, som har beskæftiget sig med næringsstoffer de sidste 18 år – blandt andet gennem hendes tidligere arbejde ved Blue Hors, hvor hun havde et indgående kendskab til plejeprodukterne, fodertilskud og fodringen af stutteriets heste.

Zinobel Organic Boost
Joan Ahler fra Zinobel Organic Boost på Hest og Rytter messen 2015.
Foto. hestezonen.dk

Jeg kender Joan fra “hesteverden” og ved, at hun er virkelig dygtig til det med næringsstoffer! I og med at Joan selv færdes i hesteverden, så har hun indsigt i, hvad vi hestepiger (og -drenge) udsætter vores hud for: Isnende kulde, sne, regn og blæst om vinteren. Skarp sol om sommeren. Ammoniakdampe fra stalden, når vi muger ud og støv, skidt og snavs, der gnides godt ind i huden, når vi strigler, klapper og krammer vores elskede heste… Det er med andre ord hård kost for huden, at være med i stalden og på ridebanen!

Økologiske råvarer og cosmeceuticals i ét produkt.

Som navnet Zinobel Organic Boost antyder, så er råvarerne i hudplejeprodukterne de allerfineste, økologiske olier i kombination med velunderbyggede anti-aging koncentrater (cosmeceuticals) og et højt indhold af antioxidanter. Filosofien er rene produkter, uden mistænkeligt indhold af nogen art for mennesker og miljø, og med høj koncentration af udsøgte aktive ingredienser, der fugter, beskytter og lader huden regenerere. Den filosofi er der mange andre i skønhedsindustrien der også følger – men i min optik, er der mange der gradbøjer hvad “mistænkeligt indhold” er. Dette er dog ikke tilfældet med Zinobel, der virkelig er rene effektive produkter! Zinobel Organic Boost er en overskuelig hudplejeserie der består af serum, dagcreme, natcreme, ansigtsolie, kropsolie, ansigtsrens og håndcreme. Priserne ligger i et leje fra 129 kr – 299 kr. Om du synes det er dyrt eller ej, vil jeg ikke gøre mig til dommer for, men personligt synes jeg, det er absolut fair priser, i forhold til, hvad produkterne har gjort for min hud.

 

Jeg er en sippe, hvad cremer angår!

Jeg har haft et meget ambivalent forhold til cremer, til trods for at jeg går meget op i at pleje min hud. Jeg har bevidst valgt mange (rigtig mange!) cremer fra, da de indeholdt for mange suspekte ingredienser (læs: unødig kemi, hvor der er tvivl om, hvorvidt det er farligt eller ej, men argumentet ved kosmetologen er oftest, at det er i så små mængder, at det er ufarligt, i forhold til hvor pæn min hud kan blive… well… Jeg har ikke lyst til at smøre mig i noget, hvor der er kendskab til, at det er potentielt skadeligt, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og så videre, uanset hvor pæn hud jeg får! Huden er vores største organ og kan optage ca. 60% af hvad vi smører på den!), eller også havde jeg følelsen af, at cremen bare ikke trængte ordentligt ind, så jeg i stedet fik en “hinde” på min hud (yikes!). Jeg har (ifølge kosmetologen) en sart, let tør hud med tendens til rosacea og urenheder. Og jeg har testet mange produkter, uden at blive særligt begejstret – men til gengæld en betydelig sum penge fattigere!

lækker creme til hestfolk fra Zinobel Organic Boost
Zinobel Organic Boost lækker og effektiv håndcreme, der er ideel til tørre hænder, f.eks. af kold, tør luft, staldarbejde og hestepleje. Hest og Rytter 2015.
Foto. hestezonen.dk

Jeg har nu brugt Zinobels serum, dagcreme og ansigtsolie siden Hest og Rytter messen, og nu er det påske, så det er ca. en måned jeg har testet det. Denne måned har indbefattet 4 dage på Hest og Ryttermesse i Herning og 5 dage på hotel og Equitanamesse i Tyskland. Jeg har virkelig været hård ved min hud!!! Normalt ville min hud være totalt flaky, uren, rød og irriteret efter sammenlagt 9 dage i airconditioneret luft… Men jeg bøjer mig altså i støvet for Zinobels produkter: Min hud er blevet pænere, glattere og selv hvis der kommer lidt urenheder, så forsvinder de hurtigere igen – til trods for alle messedagene. De fine linier omkring øjnene er også minimerede. Produkterne trænger ind med det samme og gør bare det de skal (men som jeg ikke turde tro på)… Jeg er fan! 

 

Zinobel Organic Boost er flere gange nomineret til en Beauty Award

Der er vist andre end mig, der også synes produkterne er super lækre og effektive. Zinobel Organic Boost har været nomineret til Danish Beauty Award 3 år i træk – og sidste år vandt de sågar en Award! Det er altså virkelig godt klaret, når firmaet er grundlagt i 2011, og bare laver det de er bedst til, nemlig hudpleje, uden at have et kæmpe marketingsbudget der kan gøre dem kendte.

 

OVERBLIK OVER ANMELDELSER
Brugervenlighed
Emballage
Produktet i brug
Pris/kvalitet
DEL
Forrige artikelFlusa Extra mod lus på heste?
Næste artikelÆblefibre kan være gavnlige for hestens fordøjelse.

EFTERLAD ET SVAR