Kategorier
Hestebegivenheder hestezonen.dk

VM for Islandske heste

[ratings]

Der er VM for Islandske heste i Herning.

Jeg har været i Herning til VM for Islandske heste, for at blive klogere på, hvordan et sådant stævne foregår, hvordan der rides, hvordan stemningen er, og for at se, hvad det er der gør den Islandske hest til noget særligt.

Min egen erfaring med den populære 5 gænger, begrænser sig til at ride på min stedmormors renracede (stambogsført og med papirer!) 3 gænger Gloá. Gloá var rolig, sød og rar, ikke synderligt smuk, men fantastisk god til at sno os børn om sin “lillefinger”. Hun var uvurderlig! Efter at have været til VM for Islandske heste, kan jeg konstatere, at der er langt fra Gloá, til de toptunede “fuldblodsislændere”, der gav den max gas på banerne i Herning! Hestene her virkede meget arbejdsivrige og veltrænede i at vise de 5 forkellige gangarter – og så var de også betydeligt kønnere end føromtalte Gloá!

VM for Islandske heste i Herning 2015. Foto. hestezonen.dk
VM for Islandske heste i Herning 2015.
Foto. hestezonen.dk

Jeg er som allround-fritids-storheste-rytter på ingen måder inde i stævneverden omkring den Islandske hest. Dog lagde jeg mærke til, at flere af dem viste tunge/tænder og ringe accept af biddet under ridningen. Flere var sadlet, så gjord og sadel lå lidt vel langt tilbage. At de viser tænder, når der konkurreres på fart, er ikke et ukendt fænomen – det gør væddeløbsheste også! Men når jeg ser det i en samlet gangart, så er det, for mig, et udtryk for stress eller ubehag. Jeg ved ikke om det er normalen, og velaccepteret – men når min “storhesteverden” støder sammen med “islænderverden”, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at havde det været til et VM for store heste, så var disse ekvipager lagt fremlagt i en ophedet debat – hvilket jeg tager afstand fra! Konstruktiv debat må være vejen frem! Jeg vil gerne understrege, at jeg har en stor respekt for rytterne til VM for Islandske heste, der både skal få hesten til at vise 4 eller 5 forskellige gangarter i forskellige tempi/samlingsgrad -og derudover også konkurrerer i væddeløbdiciplinen flyvende Pas.. til samme stævne!!!! Hatten af for det!

Nok om mine erfaringer og tanker om den Islandsk hest – jeg har samlet lidt facts om VM for Islandske heste og om den Islandske hest til dig :-)

 

Frivillige hjælpere fra Sydafrika ved VM for Islandske heste

Til VM for Islandske heste er der ca. 500 frivillige hjælpere, for at stævnet kan afvikles under bedst tænkelige forhold. De frivillige hjælpere har fundet hele vejen til Herning fra bl.a. Tyskland, Island, Danmark Finland, Norge, Sverige, Holland, Slovenien, Storbrittanien og Sydafrika. De hjælper til ved stalde, billetsalg, pressearbejde, på toiletter, på banerne – og også med at holde VM-pladsen pæn og ren. Søndag når stævnet er slut holdes der en stor, velfortjent fest for alle de frivillige hjælpere!

 

Den Islandske hest er fra Skandinavien

Den Islandske hest er på nuværende tidpunkt regnet for, at være en af de mest renracede heste i verden. Det har den dog ikke altid været, idet den Islandske hest er skabt på grundlag af de heste, som vikinger fra det øvrige Skandinavien, men især fra Norge, medbragte til Island for over 1100 år siden. Vikingerne har naturligvis medbragt de stærkeste og mest udholdende af deres heste, så de var sikre på, at nogle af dem overlevede turen til søs, og også besad de ønskede egenskaber. Den Islandske hest er således baseret på blod fra blandt andet den norske Dølehest, Fjordhestetyper og den svenske Gotlandsruss. Målet var dengang, som i dag, en alsidig og udholdende hest.

 

Ingen returrejse til Island for den Islandske hest

Til VM for Islandske heste i Herning deltager der også heste fra Island. Imidlertid vil disse heste nok kun være de “næstbedste” af de Islandsk fødte heste, der findes på Island. De Islandske heste må nemlig ikke rejse tilbage til Island igen! Dette skyldes, at en lang række hestesygdomme ikke findes på Island, og man vil undgå at importere heste, der potentielt kan bære disse sygdomme. Samtidig er der på denne måde sikret en lukket genpulje med heste af den bedste kvalitet. Dét er smart! De Islandsk fødte heste, der deltager ved VM for Islandske heste er dog stadig af en virkelig høj kvalitet!

 

Lille, men stærk

Med sin højde på ca. 137 – 145 cm (nogle større, nogle mindre) har den Islandske hest reelt set en højde der gør, at den i Dansk Ride Forbunds regi må betegnes som en pony. Det er man imidlertid uinteresseret i, hvis man rider Islandsk hest. Her betragtes alle de Islandske heste som heste, og det er derfor velset og tilladt at voksne rider stævner på den Islandske hest. Den Islandske hest har ry for at være extremt stærk, men uanset dette ry, vil jeg gerne opfordre til selvkritik, hvis man vil ride Islandsk hest. Hvis man selv er en høj og eller tung rytter, gør man både sig selv og hesten en tjeneste, ved at vælge en der passer i størrelse!

VM for Islandske heste. En hyggestund torsdag aften. Passer hest og rytter sammen ? Foto. hestezonen.dk
VM for Islandske heste. En aftenhyggestund. Passer hest og rytter sammen ?
Foto. hestezonen.dk

 

Anderledes fordøjelse

Den Islandske hest adskiller sig fra andre hesteracer. Ikke kun fordi den udover de tre almindelige gangarter, skridt, trav og galop også behersker de to ekstra gangarter tölt og pas. Dens fordøjelsessystem er nemlig også en smule anderledes. Som førnævnt er racen Islandsk hest opstået af de heste, som vikingerne medbragte til Island for over 1100 år siden. Disse heste har derfor tilpasset sig til det miljø og de hårde kår de skulle leve under. Med andre ord, er der noget enestående ved, at have så stor en gruppe genetisk set ens heste samlet et sted, uden at hestene de sidste mange år er blevet tilført fremmed blod fra andre hesteracer, eller domesticeret på samme måde som fx varmblodsheste er det. Studier af Islandske hestes fordøjelsessystem har vist, at den Islandske hest har en procentvis mindre mavesæk, end store heste. Mavesækken udgør ca. 2% af det samlede fordøjelsessystem hos den Islandske hest, mod ca. 10% hos varmblodsheste. Det betyder, at den Islandske hest generelt tåler mindre krybbefoder end andre hesteracer, men samtidig er den virkelig god til at udnytte de fibre den får fra fx græs eller hø. Den Islandske hest er altså oftest meget nøjsom!

Charme, selvtillid og lækkert hår! Foto. hestezonen.dk
Charme, selvtillid og lækkert hår!
Foto. hestezonen.dk

Dertil kommer, at den Islandske hest stammer fra et land med vulkansk jord, der er meget mineralholdigt. Min erfaring, i forhold til fodring af Islandske heste er, at de oftest stiller større krav til både mængde og kvalitet af mineraler.

Læs også: Heste på græs. Er mineralbolcher optimalt for din hest?

Mange tildeler mineraler til Islandske heste, efter en vægtkategori som egentlig er pony, altså ca. 350 kg. Jeg har dog oplevet adskillige Islandske heste, der blev væsentlig pænere og velfungerende ved at få (organiske) mineraler, som vejede de 450 – 500 kg. (Hvis der anvendes rene vitamin-mineralblandinger. I specialfoder er der som regel taget højde for dette behov!) Måske hænger det til dels også sammen med, at mange Islandske heste er skarpt rationerede i indtaget af græs/hø/wrap, fordi de netop er så nøjsomme, så de får for få næringstoffer via det danske grovfoder.

Læs også: Sådan vælger du hø eller wrap til din hest og Køber du grovfoder til din hest?

 

2 kommentarer til “VM for Islandske heste”

Hej.
En kommentar til din undren over at sadlen på en islandsk hest ligger langt tilbage på ryggen i forhold til de “store heste”.
Det er en nødvendighed at placere sadlen således, hvis du skal ride hesten i ordentlig tølt. Den islandske hest skal have skulderen fuldstændig fri, så den kan bevæge sig frit og uafhængig med alle fire ben. Desuden er ryggen stærk det, hvor sadlen placeres. Det er blevet undersøgt til uendelighed. I praksis kan det blandt andet konstateres ved, at flere af de heste, som deltog ved VM2015 i Herning var både 21.og 22 år – og altså stadig i fuld vigør.

Vi rider desuden først vores heste til, når de er omkring 4 til 5 år for netop at få knoglestruktur og muskulatur udviklet korrekt inden hesten ridebelastes.

Du kan ikke bare sige, at hesten ikke accepterer eller ikke kan lide biddet fordi den viser tænder under ridning, Prøv at rid en af disse islandske heste – de er som vulkaner at sidde på. Der er masser af positiv iver og utrolig vilje i dem – de viser tænder, fordi de er opsatte på at skulle afsted.
Desuden er der dyrlæge tjek af hver eneste hest efter hvert eneste ridt under sådanne konkurencer – der er MEGET meget få skader i munden efter bid.

Der er klart forskel på den måde islænder rytterne sidder på heste og rider hesten i forhold til at ride “store” heste – der er en verden til forskel – det skal man lære.
Men TUSIND tak fordi du tog dig tid til at komme ud og se VM2015. Vi vil rigtig gerne fortælle meget mere om vores heste og vores ridning.

Hej Vibeke
Tak for din kommentar – og tak for muligheden, for at se nogle top lækre Islandske Heste!
I forhold til placering af sadlen, så er det ikke så meget det, at sadlen er godt fri af skulderen jeg undrer mig over (det har alle heste brug for, omend ikke alle heste får fuld skulderfrihed), men mere det, at det på afstand så ud til, at sadlerne kom længere bagud end bageste ribben – altså ud på lændehvirvlerne? Måske er det synsbedrag fra min side?
I DRF regi (og FEI ) trækker det ned i karakteren til dressurstævner, der vedr. hestens accept af biddet, hvis hesten åbner munden, viser tænder, rækker tunge eller lignende – derfor er det noget af den adfærd, ifht. bid, jeg så til VM for Islandske Heste, med “Dressur-øjne” manglende accept af biddet. Det trækker ned til dressurstævner, fordi det også ,forskningsmæssigt set, kædes sammen med at være et udtryk for en stressreaktion. Men som både du og jeg nævner, så ER det virkelig også en udfordring at skulle ride “dressur” og væddeløbstempo på samme hest!
Jeg opfattede visning af gangarter på ovalbanen som en parallel til “dressur” – ret mig, hvis jeg tager fejl :-)

Svar

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *