Kategorier
Anatomi

UTC spotter seneskaden – før den sker!

[ratings]

En relativt ny scanningsmetode, UTC, kan afsløre seneskader før de opstår. UTC er standardiseret, knivskarp scanning i 3D og farver, der adskiller sig fra de kendte sort/hvide ultralydsscanninger.

De fleste hesteejere er bekendte med ultralydsscanninger. Ultralydsscanning har i mange år, været et værktøj til lokalisering af skader i blandt andet sener og ledbånd. Ultralyd kan være ganske udemærket, men resultatet afhænger ofte, af at personen der scanner hesten har en stor erfaring og en rolig ensartet føring af ultralydsscanneren hen over hestens hud. Ultralyd er altså ikke standardiseret som sådan. På ENUTRACO 2015 fremviste Hans Van Schie en ret ny scanningsmetode kaldet UTC (Ultrasound Tissue Characterization).

Hans Van Schie er ved at scanne senerne med UTC scanneren. Foto. hestezonen.dk
Hans Van Schie er ved at scanne senerne med UTC scanneren.
Foto. hestezonen.dk

UTC adskiller sig fra Ultralyd

UTC ligner umiddelbart til forveksling ultralyd. Hovedet (proben) der anvendes til UTC scanningen ligner ultralydsscannerens hovede. Det billede som proben opfanger er det samme som det billede ultralydsscanneren ser, men forskellen er, at UTC er standardiseret og i farver. UTC – proben kører, i modsætning til ultralydsproben der holdes i hånden, i en motoriseret, støjsvag skinne, så vinklen og farten hvormed der scannes er standardiseret.

Billedet der opfanges er også tilknyttet et computerprogram, der kan beregne tætheden af senerne eller ledbånd der scannes, og omregne det til et tredimmensionelt billede. UTC er dermed leveringsdygtig i scanningsbilleder, der er nemt aflæselige, og særdeles brugbare i forhold til forebyggelse og behandling af skader i sener og ledbånd, såvel som til lokalisering og vurdering af omfanget af gamle skader.

3D scanning afslører skaderne – før de er der

Det der er særligt ved at kunne scanne standardiseret i 3D er, at man blandt andet får et meget bedre (!) og langt tydeligere billede af, hvorvidt der er en skade eller ej. Ved at kunne se scanningsbilledet i farver og i 3D, er det nemt at se, hvorvidt skaderne i senernes fibre er samlet ét sted eller om det er flere små steder i senens fibre der er skadet.

Billede af 3D UTC scanning på computerskærmen, fra ENUTRACO 2015 Foto. hestezonen.dk
Billede af 3D UTC scanning på computerskærmen, fra ENUTRACO 2015
Foto. hestezonen.dk

Grunden til, at man kan bruge UTC som værktøj til at se skaden før den opstår er, at man kan scanne fx før stævneindsats og under stævnet – og på en nem måde holde øje med, om der er sket overbelastning i hestenes sener og ledbånd, før hesten viser kliniske symptomer i form af fx varme, hævelse eller halthed. Hvis man på et scanningsbillede kan se, at skader er ved at opstå, kan man nå at give hesten et par dages pause før skaden sker, i stedet for flere måneder, når skaden er sket.

For mere information kontakt Hans Van Schie på mail: hans.vanschie@utcimaging.com

 

 

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *