Tilvænning til græs

1
410
tilvænning til græs
Start med at vænne hesten langsom til græsset, så den ikke bliver syg af det. Foto.hestezonen.dk

Tilvænning til græs – sådan hjælper du bedst din hest.

Nu er det forår og græsset pibler frem rundt omkring. Set i lyset af, at der ikke blev produceret så meget grovfoder sidste sommer kan det være fristende at lukke hestene på græs hurtigst muligt.

Det er dog ikke nødvendigvis en god ide.

Det energirige forårsgræs kan nemlig ofte være årsagen til fodringsrelaterede lidelser som fx. diarré, kolik og forfangenhed.

Dette indlæg er for dig med en almindelig sund, rask hest der ikke har fedtdepoter, har været forfangen eller har EMS/Cushings/PPID

Græs er ikke bare græs

Sæsonens første græs er meget blødt og saftigt med et lavt indhold af fibre. Dertil kommer, at så længe vi har dag- og nattetemperaturer under 7-8 grader, så indeholder græsset en del sukker.

Måske har du lyst til at læse mere om sukker i græsset: Der er mindre sukker i græsset, når vejret er gråt.

indgræsning hest
Langsom tilvænning til græsset kan være afgørende for at hesten ikke bliver syg af det.
Foto.hestezonen.dk

Langsom indgræsning

Hesten er trods dens størrelse og styrke et dyr med en meget sart fordøjelse. Du har sandsynligvis hørt, at når man skifter foder skal man skifte det over en periode på 3 uger.

Det gør sig også gældende når hesten skal på græs.

Start med at lade hesten græsse på den fold den skal gå på i 15 min om dagen og øg gradvist (det er nok en god ide at have hesten i snor, så den ikke går egne veje).

Målet er fx at hesten kan gå på græs 8 timer pr dag.

Det betyder at der faktisk skal øges en del hver dag. Du kan med fordel øge tilvænning til græs over længere tid end 3 uger. 3 uger er et minimum! Del målsætningen op, så du har styr på hvor meget du skal øge med:

  1. Uge: målet er fra 15 min til 2 timer
  2. Uge: målet er 2 timer 4 timer
  3. Uge: målet er fra 4 timer til 8 timer

Når jeg skriver at det er den fold den skal gå på, den bør indgræsses på, så er det fordi, at der ofte er forskel på græsserne (og dets sukkerindhold) på forskellige jordstykker.

Undlad at lade hestene komme på græs om morgenen så længe det er koldt om natten – der er risikoen for et højt sukkerindhold størst!

Hjælp tarmens mikroorganismer

Det er primært tarmens indhold af mikroorganismer der afgør om tilvænning til græs går godt eller skidt (forudsat at der ikke er nogen stofskifteproblemer i spil). Derfor giver det rigtig god mening at passe godt på dem.

Sørg for at hesten har fået hø/wrap, før den tilbydes græs, så græsset ikke kommer ned på “tom mave”.

Lad være med at fjerne noget grovfoder mens hesten indgræsses!

Det er en udbredt misforståelse at fjerne grovfoderet, når hesten indgræsses, af frygt for at hesten bliver tyk. Motioner den hellere lidt mere og fjern hø/wrap gradvist, når hesten er vænnet til græsset.

tilvænning til græs har stor betydning for at undgå forfangenhed
Her ser du hestens stortarm, hvor mikroorganismerne findes i stort tal. De holder din hest sund og rask! Pas godt på dem med fibre og evt. gærkulturer <3
Foto. hestezonen.dk

Fiberdiversitet

Giv evt. et fibertilskud med meget høj fiberdiversitet. Begynd gerne med det 1-3 uger før du begynder hestens tilvænning til græs og suppler evt. med en gærkultur.

Der findes en del gode fiberprodukter på markedet, men det kan fx være denne: Produktanmeldelse af Palatin Glyx-Wiese (som jeg selv er glad for).

Hvis du er mere til en reel mash med en del forskellige fibre i, samt lavt sukkerindhold kan disse være et bud:

Metamash fra Dangro

Alpengrün mash fra Agrobs

Halm er ret udskældt som fodermiddel. Og det kan bestemt ikke stå alene! Når det så er sagt, så er jeg tilhænger af, at hesten har mulighed for at æde lidt halm af god kvalitet, hvis den har lyst til det. Hvis din hest på træpiller og den i øvrigt ellers får nok hø/wrap – så kan det være en ide at tilbyde et par kg halm som supplement

Læs også: Halm er det et nødvendigt fodermiddel til heste?

Gærkulturer

Der findes et hav af fordøjelses balancerer på markedet. Nogle af dem er virkeligt gode og andre indeholder så få aktive ingredienser, at det er spild af penge at investere i dem.

Jeg har virkelig gode erfaringer med gærkulturen Levucell SC, som findes i et par produkter på det danske marked. Der findes også nogle få flydende fermenterede produkter på det danske marked. De indeholder ikke en specifik gærkultur men mange forskellige, og har lidt en anden virkemåde.

Jeg kan personligt godt lide en af disse:

Digestive fra Urtefarm indeholder lidt fibre og prebiotika, der kan understøtte effekten af gærkulturen. Horselux Gærkultur er en ren Levucell gærkultur.

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here