Kategorier
Hestebegivenheder Nyheder til hest

Spændende messenyhed på Hest og Rytter messen i Herning

[ratings]

På årets Hest og Rytter messe i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring, vil der være en del spændende nyheder. En af dem jeg vil se nærmere på, er ikke en ting, men en app ved navn Hooves.

Vi er omringet af teknologi og nu er ridesporten også ved at komme med på noderne, når det kommer til brugbare apps. Den nye app Hooves lyder i hvert fald lovende i mine ører. Jeg glæder mig, til at snakke med det kreative team bag Hooves, og få mere information om, hvad app’en kan. Hooves findes på Hest og Rytter messens stand J7165.

Hvad kan Hooves?

hest og rytter nyheder
God stemning på Hest og Rytter messen 2016
Foto. hestezonen.dk

Hooves er en app, der har til formål at gøre det nemmere at dele en hest. Den gør det nemt, at lede efter en hest indenfor en ønsket radius, træningsniveau og pris. Der findes jo masser af heste til salg, men når det kommer til at dele en hest, er der ret få annoncer. Nok fordi det kan være lidt besværligt, og måske fordi der mangler lidt tiltro til, at andre mennesker formår at tage vare på ens bedste ven.

 

Kommer besværet i forkøbet

Hooves gør det nemmere at dele en hest, idet der i app’en også findes kontrakter til at bruge, hvis man ønsker, at deles om en hest. Ligeledes er der en mindst ligeså vigtig funktion, der hedder “del”. Delefunktionen gør, at man kan synkronisere kalenderen og indtaste hvem der rider på et givent tidspunkt. Man kan også bruge funktionen som en træningsplan, hvor man kan se, hvad der er lavet med hesten, føre dagbog over hvordan hesten har det og endda vedhæfte billede eller video. Dele funktionen kan også bruges, til at holde styr på aftaler med dyrlæge og smed. Man kan også dele træningsresulater og video fra træningen med sin underviser.

Forsikring inkluderet

Hest og Rytter - Hooves
Det kræver tillid og konktrakter, at deles om en hest. Hooves gør det nemt at finde det rigtige match og hjælper hestens ejer og rytter til at sparre med hinanden. Foto. Hestezonen.dk

Hesten er ens dyrbare ven og dens udstyr er meget kostbart. De fleste af jer kan nok nikke genkendende til, at det kræver meget tillid, at lade andre træne sin hest. En af de ting, som jeg synes er mega smart ved Hooves app’en er, at der er mulighed for at tegne en forsikring, der dækker både hestens ejer, dens part-rytter og alt udstyret. Så lige meget hvad der sker, er alle parter og alt udstyr forsikret mod uheld.

Hest og Rytter

Som tidligere nævnt vil jeg ind og møde teamet bag Hooves på Hest og Rytter stand J7165. Jeg glæder mig til at høre om, hvordan de er kommet på ideen og har udviklet app’en. Og til at se den i funktion naturligvis. Du kan læse mere om app’en her: http://hooves.dk/da/

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *