Kategorier
Produktanmeldelser St. Hippolyt

Ungulat fra St. Hippolyt – Produktanmeldelse

sponsoreret indlæg

[ratings]

Ungulat hovkur fra St. Hippolyt

Produktanmeldelser vurderes ud fra brugervenlighed, emballage, produktet i brug, og sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Ungulat er en hovkur fra St.Hippolyt. Et særligt kendetegn for alle produkter fra St. Hippolyt er, at der anvendes forskellige urter i stort set alle produkter, produktionen er co2-neutral og råvarerne er dyrkede efter økologiske principper (dog ikke certificeret økologisk). Alt korn børstes og forspires, (før det evt. varmbehandles, hvilket gælder fx majs og byg) så det er renere og nemmere fordøjeligt for hestene. Alt pillefoder koldpresses, så næringsstofferne bevares bedst muligt. St.Hippolyts produkter er ret gennemtænkte, og sammensat, så hestens sikres bedst mulige optagelighed. Eksempelvis er der i hovkuren Ungulat ( På latin er Ungula = hestehov) ikke kun et højt indhold af biotin, men også et højt indhold af alle de andre næringsstoffer der skal til, for at hoven er sund og elastisk. Læs mere om funktionen af hestens hove her.

Ungulat hovkur fra St. Hippolyt er en hovkur der indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige for en sund og stærk hov. Ungulat er en hovkur med dokumenteret effekt. Foto. hestezonen.dk
Ungulat hovkur fra St. Hippolyt er en hovkur der indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige for en sund og stærk hov. Ungulat er en hovkur med dokumenteret effekt.
Foto. hestezonen.dk

Keratindannende aminosyrer (byggesten i hoven), fedtsyrer, mineraler, og urter arbejder sammen, for at sikre bedst mulig effekt af produktet – og som et lille twist, er der også tænkt på ingredienser der understøtter fordøjelsen. Det er nemlig sådan, at hvis fordøjelsen ikke fungerer optimalt, så optager hesten selvsagt ikke sine næringsstoffer så godt.

Dokumenteret effekt

Det er efter min mening ret genialt at tænke på hele hesten, og hvad der skal til, for at hovkuren virker optimalt – i stedet for “kun” at tænke på hovene. Det er altså også rimelig vildt, at der er chlorellaalger (som bidrager med aminosyrer/byggesten og samtidigt medvirkende til at binde affaldsstoffer, så de transporteres ud af kroppen) i en hovkur… Jeg køber chlorellaalger til mig selv  i helsekosten, og må sige, at det er en effektiv, men luksuriøs råvare! Særligt for Ungulat er også, at der er gennemført et studie på 6 fuldblodshopper, ( i samarbejde med Universitet for Life Science i Breslau) der fik Ungulat hver dag i 6 mdr. Der blev taget prøver af hovene og hovkvaliteten blev vurderet af smede, men også analyseret i rasterelektronmikroskop – og det blev dokumenteret, at der var en forbedret hovkvalitet hos de heste der fik Ungulat ( læs evt. om studiet her )

Min erfaring med Ungulat

Jeg har tidligere lavet foderplaner, med ungulat til heste med hovproblemer, men aldrig selv haft årsag til at prøve hovkuren (lucky me!). Nu ville skæbnen bare, at min hest fik en hovbyld i en periode hvor jordbunden skiftede mellem at være totalt pløre, eller knoldet bar frost… Min hest går normalvis i løsdrift, med frit valg, om den vil være ude eller inde. Dyrlægen blev selvfølgelig tilkaldt og skar hovbylden fri, men derefter var jeg lidt på bar bund i forhold til det rekonvalescerende forløb. Jeg fik besked på at bade hoven i sæbevand og stikke vat med klorhexidin op i hullet hvor hovbylden var, pakke det ind i en muddertæt bandage (nærmest umuligt!) samt at holde hesten på et jævnt, ikke for blødt eller hårdt underlag (totalt umuligt, i forhold til årstiden). Nuvel, hesten fik boksro i ca. to døgn, og så ville den UD… og da den var kommet ud, ville den ikke fanges og på stald igen! Ungulat og LaminForte blev købt ind, og tildelt i dobbelt dosis, for maximal effekt, når nu hesten havde en akut skade, og jeg må indrømme jeg er imponeret!

Jeg har ganske vist ingen personlig erfaring med hovbylder eller hovproblemer, men hullet, hvor hovbylden var skåret ud, blev halveret i dybden på bare en uge! Det er altså rimeligt imponerende! Dertil kom selvfølgelig, at hoven fik normal temperatur og hesten blev rengående igen. Det skulle den selvfølgelig også gerne, når hovbylden var skåret fri, men i forhold til hvad jeg har hørt af tidsramme fra andre, som har haft mere optimale jordforhold, synes jeg stadig det er imponerende! Tillige må jeg klappe i hænderne over at give et tilskud, som min hest nærmest kastede sig over. Eftersom hesten får rigelige mængder hø, og ikke sulter, må jeg konstatere, at Ungulat forekommer at være meget velsmagende!

Brugervenlighed:

Det er et pillefoder, så det er nemt at håndtere og det kan anvendes i foderautomater. Kan iblandes foderet, eller udfodres som det er. Der er en god smagbarhed på produktet, og i og med det er piller, kræver det ikke noget “opblandingsfoder”.

Emballage:

Emballagen er en 10 kg’s grøn lystæt plastspand, med en tydelig angivelse på emballagen i forhold til doseringen. Der er desuden et målebæger inde i spanden.

Produktet i brug: 

Der er en tydelig angivelse på emballagen med anbefalet daglig tildeling på 40 gram/100 kg hest/dag, svarende til 200 gram til en 500 kg hest. Der er vedlagt et målebæger, der kan indeholde ca. 120 gram, så bægrets størrelse er udregnet efter daglig dosering på 240 gram til en 600 kg hest. Det havde været rart, om der var vægtangivelse på bægret, hvis man fx skal bruge det til en pony. Det er nemt at opbevare produktet i spanden, der er nem at åbne og lukke helt, så produktet holdes frisk.

Pris/kvalitet:

Ungulat koster 845 kr. for 10 kg, svarende til 50 dages brug til en 500 kg hest. Det kan umiddelbart lyde dyrt, men eftersom Ungulat indeholder alle de næringsstoffer, som hovkomplekset har brug for, og i øvrigt har dokumenteret effekt, så er der absolut en sammenhæng mellem pris og kvalitet!

Min samlede vurdering:

Ungulat er ikke den billigste hovkur på markedet, men til gengæld virker den efter hensigten! Den er nem at dosere, og har en god smag. Hvis jeg skal brokke mig lidt over noget, var det, at der godt kunne være vægtangivelse i målebægret. Hvis man har en pony, kan man godt komme ud i at skulle “sjusse sig lidt frem”, i forhold til dosering, og det trækker lidt ned i den samlede vurdering. Det ændrer dog ikke ved, at jeg er imponeret over hovkurens effekt, og til enhver tid vil anbefale den til heste med hovskader eller dårlige hove! Ungulat kan købes her: Ungulat

2 kommentarer til “Ungulat fra St. Hippolyt – Produktanmeldelse”

Er det nok at give en kur hvis hesten har dårlig vækst af hovene, eller skal man regne med varigt tilskud ?

Tak for et godt spørgsmål!
Det tager ca. et år for hoven af vokse ud, fra kronrand til tå. Dog kan hovkvaliteten godt forbedre sig indenfor det år, selvom det ikke er nyt horn.
Hvis man giver sin hest et tilskud til at forbedre hovkvalitet, så skal man regne med at skulle gøre det i 6 mdr til et år. Nogle heste kan godt have brug for det i længere tid end et år, hvis de har meget dårlige hove.
Hvis hesten har dårlige hove, er der ofte (men ikke altid) en sammenhæng med dårlig fordøjelse, fx diarré eller surt lugtende hestepærer. Heste med en sund tarmflora danner i reglen selv tilstrækkeligt med biotin, til at have en sund hovkvalitet, så det er vigtigt at have fokus på, at fordøjelsen også fungerer, hvis hesten har dårlige hove.

Læs også mit indlæg om hove her: Uden hov, ingen hest!

Der findes en jungle af tilskud til forbedret hovvækst og hovkvalitet. Det er vigtigt, at vælge et produkt der ikke kun indeholder biotin, men også zink, kobber og aminosyrer som fx lysin, methionin og cystein. Et yderligere plus er det, hvis produktet også indeholder fordøjelsesstimulerende stoffer, så hesten hjælpes til selv at danne mere biotin.

Mange har også glæde af, at smøre kronranden med Cornucresine salve fra Carr, Day & Martin – det laver lidt en blistereffekt og øger blodtilførslen i læderhuden, hvilket kan hjælpe til at speede lidt op for dannelsen af nyt horn.

Svar

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *