Prisliste

Foderplaner til heste.

Jeg hjælper gerne med at udarbejde en individuel foderplan, der fungerer for din hest!

Det vigtigste jeg har lært er, at heste fungerer som individer – og skal fodres, behandles og trænes som sådanne, hvis man vil have den bedste præstationsevne og arbejdsglæde frem i hestene!

Når jeg laver foderplaner arbejder jeg med de nyeste normer, og derudover tager jeg også højde for, hvordan hesten har haft det tidligere (om den har været syg eller lidt af fx sommereksem eller andet), samt selvfølgelig dit fodringsbudget.

En foderplan er mere, end bare en udregning i et foderprogram, da et sådant oftest ikke tager højde for hestens individuelle sundhedsstatus!

Der findes rigtig mange gode mærker af hestefoder, og det vigtigste for mig, når jeg laver en foderplan er, at det fungerer for både hest og ejer!

Pris for individuel foderplan: Jeg besøger dig og din hest i stalden (bor du ikke i nærheden, har jeg brug for et opdateret foto af din hest, hvor den står med siden til) og vi taler om dine og hestens behov, udfra vurdering af opstaldningsforhold, ønsket fodermærke, valg af grovfoder, huld, problemstillinger fx energimangel, hovkvalitet, fordøjelsesforstyrrelser, dårlig pelskvalitet mm Der sammensættes en foderplan der er optimeret efter nyeste normer:  500 kr. inkl. 3 mdrs. opfølgende rådgivning

Gratis foderrådgivning i forbindelse med osteopatisk behandling: Foderrådgivning består af vurdering af huld, problemstillinger fx energimangel, hovkvalitet, fordøjelsesforstyrrelser, pelskvalitet mm.

Kørsel er gratis indenfor 35 km fra 7430 Ikast – Kørsel derudover er 7 kr. pr. km.

Osteopatisk behandling af heste.

Osteopati er en blanding af forskellige teknikker, blandt andet massage, fysioterapi og blid manipulation (der kan minde lidt om kiropraktik). Jeg arbejder altså på at både muskler og led skal have den optimale bevægelsesfrihed.

Ved osteopatisk behandling af din hest, vil jeg ofte komme med individuelle forslag der understøtter din træning af hesten, fx. strækøvelser, lidt jordarbejde, rideøvelser og lignende. Du er den daglige fysioterapeut for din hest!

Osteopati kan anvendes ved mange problemstillinger, fx at hesten ikke vil stille sig i volten, har problemer med at springe an i galop, hænger med et forben over springet, løber fra hjælperne, virker stiv i træningen, virker låst et sted i kroppen, takter urent osv. osv.


Jeg bruger osteopati til at afhjælpe blokeringer og begrænsninger i hestens skelet og muskler, så din hest bliver blødere og smidigere, og du får en bedre rideoplevelse og god kemi med din hest.

Osteopati kan ikke erstatte dyrlæge og jeg behandler ikke på drægtige hopper eller syge heste. Jeg samarbejder gerne med dyrlæge eller anden behandler, såfremt der er en klar aftale mellem ejer og 3. part.

Det er ikke altid, at én behandling er tilstrækkeligt til at løse problemet fuldstændigt. Det afhænger af, hvor lang tid hesten har gået med problemet, og hvor slemt det er.

Pris for osteopatisk behandling 1. gang 1000 kr. (Typisk tidsforbrug er ca. 2 timer)

Opfølgende behandling/eksisterende kunder 500 kr.

Lille opfølgende behandling 300 kr.

Kørsel er gratis indenfor 35 km fra 7430 Ikast

Kørsel derudover er 7 kr. pr. km.