Kategorier
Nyheder til hest

My Groom gør det nemmere at holde udstyret rent

[ratings]

Kystol fremviser My Groom, en spændende nyhed til hestefolket, på Hest og Rytter messen i Herning.

My Groom som “den danske verdensnyhed” hedder, er en spændende rengøringsmaskine til dækkener, gamascher, sadelunderlag, leggins med videre -men også til læder og seletøj . My Groom vandt prisen som Årets nyhed, på den franske Salon du Cheval messe i Paris. My Groom ligner mest af alt en betonblander, der er tilkoblet mulighed for vandindtag.

hestezonen på Hest og rytter messe. My Groom fra Kystol
My Groom på Hest og Ryttermessen i Herning 2015. My Groom vandt prisen for Årets nyhed på den franske messe Salon du Cheval.

Inde i maskinen er der ingen blandeskovl, men nogle få, store gummidutter.  My groom fungerer ved, at alt det der skal vaskes puttes i maskinen, for eksempel sadelunderlag og hestedækkener. Herefter tændes der for vandet -og eventuelt tilsættes der vaskemiddel. Man skal dog manuelt tømme det brugte vand ud, og skyllevaske med nyt vand. Ved rengøring af læder, tilsættes ingen vand, men der ilægges i stedet nogle dertilhørende klude, der er imprægneret med rense- og plejemiddel. Der er ikke mulighed for at indstille hvor lang tid den skal køre, da det afhænger meget af materialet og mængden af det der skal rengøres. Kystol anbefaler dog, at man selv kan sætte en timer i stikkontakten. My groom har ingen vægtbegrænsning som sådan, hvilket kan være en fordel i forhold til en traditionel vaskemaskine. My Groom koster 5995 kr. inkl.moms. På messen var der endnu ikke kommet priser på læderplejemidlerne.

My Groom, hestezonen, hest og rytter messe
My Groom og de tilhørende læderrengøring- og -plejemidler. Hest og Rytter messen i Herning 2015

Læderplejemidlerne kan både rense og pleje læderet, og en håndfuld af de på forhånd imprægnerede klude anslås at kunne anvendes ca. 8-10 gange. Hvor mange gange kludene kan anvendes afhænger naturligvis af, hvor beskidt og tørt læderet er.

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *