Hvor meget råprotein pr. FE?

0
10

Hej Hestezonen.

Er der en tommelfinger regel for hvor mange gram råprotein en hest har brug for pr kg – i vedligeholdelse.

Jeg har læst et sted, at den skal tildeles 80 – 90 g pr FE. Det synes jeg lyder meget lavt.  Et andet sted har jeg læst, at den skal bruge ca. 1,26 g pr kg hest. Det lyder efter min mening mere korrekt, men måske stadig lige i underkanten. Hvad er fup og hvad er fakta.

På forhånd Tak.

Hilsen Susanne

Svar:

Kære Susanne

Jeg vælger lige at adskille FE fra proteinbehovet- da behovet for FE afhænger væsentligt mere af hestens stofskifte, end proteinbehovet gør.
Til vedligehold har en hest brug for ca 1,4 gram råprotein pr kilo hest. Altså ca 700 gram råprotein til en 500 kg hest.
Vær opmærksom på, at der dog er stor forskel på tilgængeligheden af protein – kaldet fordøjeligt råprotein.
Derfor kan man nemt overfodre en hest med protein af en dårlig fordøjelighed, men den kan stadig mangle protein, fordi den ikke kan udnytte det der er i foderet.
En hest i vedligehold har normalvis brug for ca 1 FE pr 100 kg hest, så hvis man omregner så er dine proteintal lidt lave – medmindre det er tallene for fordøjeligt råprotein, for så passer det lidt bedre :-)
De bedste hilsner,  Louise/Hestezonen.dk

EFTERLAD ET SVAR