Kategorier
Nyheder til hest Nyheder til rytter

Hestesportsmessen i Odense

[ratings]

På Hestesportsmessen vises nyheder indenfor bl.a. rytterbeklædning og tilbehør til hest og rytter.

Jeg føler mig heldig! Jeg har lige været på Hestesportsmesse i Odense, sammen med mine kollegaer fra Miljøfoder. Hestesportsmessen er en indkøbsmesse, hvor butikkerne får lov til at se (og købe!) årets nye kollektioner af bl.a. ridebeklædning, dækkener, underlag og bandager i næste sæsons modefarver. Det er en meget spændende dag, hvor det kæmpe udbud vurderes på en masse parametre, som fx kvalitet, pris, målgruppe osv.Der var mange rigtig flotte kollektioner i næste vinters farver, som domineres meget af olivengrøn, blå, rød og turkis med et tvist af petrol. Udover beklædningen fandt jeg nogle produkter særligt interessante.

Stemning fra Horselines stand
Stemning fra Horselines stand

Spændende produkter til hest og rytter

Jeg bed specielt mærke i Body Flux serien fra Equest (distribueres af Horseline), samt en airbag sikkerhedsvest af mærket Helite, samt korrektionsunderlaget Matrix fra Toklat (distribueres af Little Creek Western).

BodyFlux

BodyFlux fra Equest er en speciel vævning med titanfibre. Fibrene skulle eftersigende reflektere hestens kropsvarme og forbedre blodtilførslen, og ilttransport til musklerne. Lidt som det kendes fra Back on Track, men BodyFlux produkterne er måske lidt lettere end Back on Track. Den tyske springrytter Lars Nieberg er begejstret for produktserien, der omfatter stødabsorberende pad, sadelunderlag, sveddækken, multifunktionsdækken og bandageunderlag, så det er måske værd at se lidt nærmere på?

Trykaflastende pad fra Equest, med BodyFlux varmereflekterende underside
Trykaflastende pad fra Equest, med BodyFlux varmereflekterende underside

 

Når sikkerhed, design og funktion følges ad! Softshellvest med Airbag af mærket Helite
Når sikkerhed, design og funktion følges ad! Softshellvest med Airbag af mærket Helite

Helite sikkerhedsvest

Helite er en sikkerhedsvest med airbagteknologi. Nu tænker du måske på, at du ikke vil iføre dig noget der ligner en blanding af en jagtvest, motorcykeludstyr eller hundetræningsvest.. Men med Helite bliver disse tanker gjort til skamme! Ned med paraderne – nu kan du være smart og sikker på én gang! Helite har udviklet en speciel superflexibel softshell, som udgør det ydre lag af vesten. Det indre lag, (som er sikkerhedslaget/airbag) af vesten kan lynes af, så man kan flytte den over i softshelljakken eller hvis man fx vil vaske sin vest. Det synes jeg personligt er mega smart! Jeg mener: en pæn vaskbar softshell jakke eller vest, i en pæn facon  og med indbygget sikkerhed… what’s not to like?! Gaspatronen sidder diskret placeret ved hoften, så man som kvindelig rytter stadig kan se sine hænder, hvis man har lidt barm. (andre lignende mærker har den meget upraktisk siddende ved brystet). I øvrigt skal der et pænt tryk til at udløse vesten, ca. 25 kg, så den udløses ikke hvis man bare “rykker rundt” i sadlen, fx under springning.

Toklat Matrix

Nu er det ikke fordi jeg har en eller anden mærkelig hang til sadelpads, men det er svært at komme udenom, at ubalancerede sadler skaber en masse problemer for vores heste. Toklat Matrix er lidt anderledes end andre korrektionspads. Den er speciel fordi der findes flere forskellige typer indlæg: Skumtyper der kan aflaste og trykfordele rytterens skævhed mod hesten, eller omvendt. Og det synes jeg er meget interessant, da der findes rigtig mange skæve ryttere! Der er også små lommer inde i pad’en, som man kan lægge indlæg i, hvis sadlen fx er i forvægt eller bagvægt, eller til at udligne skævheder, hvis hesten er hul i muskulaturen.

Toklat Matrix sadelunderlag og pads.
Toklat Matrix sadelunderlag og pads, fra Little Creek Western

Noget der er særligt ved Toklat Matrix er også, at den går ned langs med skuldermuskulaturen og (eftersigende) lader skuldermusklen bevæge sig frit under pad’en. Når jeg skriver eftersigende, er det ikke fordi jeg tvivler på produktet, men jeg har endnu ikke nogen erfaring med det! Dog prøvede jeg på messestanden at smide en bowlingkugle ned i de forskellige skumtyper, for at få en fornemmelse af, hvordan de virker absorberer stød – og dét gør de… virker stødabsorberende altså! Underlagene er i øvrigt med Coolmax kunstigt lammeskind. Det har de gode trykfodelende egenskaber som ægte lam, men med den store fordel at det kan vaskes igen og igen.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *