Kategorier
Hestebegivenheder

Hesteliv bød på store navne i små rammer

[ratings]

Kendte navne som Prinsesse Nathalie, Kyra Kyrklund, Bo Høstrup, Camilla Ernst og mange flere, måtte tage til takke med de små rammer på Hesteliv messen i Frederiksborg centret. Til gengæld var der en hyggelig og intim atmosfære, som oftest forsvinder til store arrangementer.

Hesteliv messen i det nordsjællandske er en hyggelig, lille messe for den hesteinteresserede, og man må sige, at hvad messen ikke har i størrelse, har den i intentioner! 3 forskellige steder på messen var der arrangementer, alle tre dage, hvor kendte og mindre kendte delte ud af deres erfaringer, viden og tanker. Det var efter min mening et rigtig godt program, med stor spændvidde, så der var noget for enhver hesteinteresseret.

Hesteliv fredag eftermiddag: Helene Melsen på (måske verdens flinkeste hest) Adrenalin Firfod undervisning af Prinsesse Nathalie. Der blev arbejdet med forbedring af travens kvalitet. Foto. hestezonen.dk
Hesteliv fredag eftermiddag: Helene Melsen på (måske verdens flinkeste hest) Adrenalin Firfod fik undervisning af Prinsesse Nathalie. Der blev arbejdet med forbedring af travens kvalitet.
Foto. hestezonen.dk

Desværre fungerede det ikke optimalt ,for de deltagende ekvipager, med den meget lille bane, der på en god dag er ca. 15 x 20 meter. Bevares – havde jeg selv et (mini)ridehus på den størrelse ville jeg være glad! Men til fremvising af alt fra polo, kørsel, reining og meget andet til mere kendte discipliner som dressur og springning, så er rammerne altså for små.

På Hesteliv blev der også vist dressurkørsel. Selvom Henriette Bendorff er vant til skarpe vendinger, var pladsen til tider lidt trang. Det var dog ikke mindre inspirerende af den grund! Foto. Hestezonen.dk
På Hesteliv blev der også vist dressurkørsel. Selvom Henriette Bendorff er vant til skarpe vendinger, var pladsen til tider lidt trang. Det var dog ikke mindre inspirerende af den grund!
Foto. Hestezonen.dk

Jeg tror samtlige af de deltagende, som jeg så, undskyldte for, at der var en del øvelser de ikke kunne vise, grundet banens størrelse. Det var synd og skam, for der var virkelig uddeling af guldkorn i verdensklasse!

Den gode nyhed

Den gode nyhed er til gengæld, at i 2017 står Frederiksborg Centrets nye multihal klar, så Hesteliv får nogle bedre forhold. Hvis de fortsætter de gode ambitioner, om at få fat på en bred skare af kendte og mindre kendte hesteentusiaster til de forskellige events, der finder sted under messen, så kan det kun blive godt! Lidt mere plads vil måske også kunne lokke flere udstillere til, så der bliver mere at komme efter for de besøgende gæster. I år var der ca. 70 udstillere, primært udstillere af foder og beklædning, men naturligvis var der også en del stande, med udstyr til hest og rytter.

Stemningsbillede fra Hesteliv. Messen var velbesøgt, trods det kraftige snevejr søndag. Foto. hestezonen.dk
Stemningsbillede fra Hesteliv. Messen var velbesøgt, trods det kraftige snevejr søndag.
Foto. hestezonen.dk

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *