Side 25

Baloun dressursadel fra Flexisadler – Produktanmeldelse

1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (14 bedømmelser, gennemsnit: 4,21 ud af 5)
Loading...

Bomløs sadel fra Baloun gav mig en “ny hest”.

Jeg havde besøg af Line Jepsen fra Flexisadler. Hun forhandler semibomløse og bomløse sadler af flere mærker, blandt andre Baloun, og jeg må sige min begejstring for bomløse sadler har fået et tak opad!

Line fra Flexisadler kom ud til min hest og havde medbragt flere forskellige sadler til prøveridning. Jeg faldt for Baloun sadlen, der med sin meget flexible læderbom, rygsøjlefrihed, mulighed for at ride uden kopfjern og afhøvlede puder ved hestens skuldre, gav hesten optimale forudsætninger for at bruge sine muskler korrekt. At sadlen samtidigt optisk fremstår som en almindelig dressursadel og med sin monosadelklap giver ekstra tæt kontakt med hesten ser jeg som et yderligere plus!  

Baloun F1 dressursadel fra Flexisadler. Sadlen er semi bomløs og giver en tæt kontakt til hesten. Foto. hestezonen.dk
Baloun F1 dressursadel fra Flexisadler. Sadlen er semi bomløs og giver en tæt kontakt til hesten.
Foto. hestezonen.dk

Baloun kontra lammefætter

Jeg havde besøg af Line Jepsen fra Flexisadler og fik lov at prøveride nogle forskellige bomløse sadler af mærket Baloun… og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at få armene ned!

Jeg elsker normalvis at ride dressur (og skridtture) i min “lammefætter” fra Christ – uden stigbøjler vel at mærke. Jeg elsker fornemmelsen af at mærke, når hesten bruger sine muskler korrekt, eller muligheden for prompte at mærke, når den bruger sig forkert. Ridning uden sadel giver også mig som rytter større udfordringer, i forhold til at have fokus på min egen krop under ridning, og det kan jeg faktisk godt lide.

Bomløs sadel til rund hest

Jeg er dog kommet i den luksus situation nu, at mine heste, der tidligere var “lidt runde” (fede, med EMS-tendenser) nu endelig efter flere år, er kommet i optimal foderstand og rent faktisk har fået en rygsøjle… Ja rygsøjle har de nu hele tiden haft, men den har været godt gemt i fedt, og hestene har haft “tagrende” på ryggen. Enhver der har en rund hest, med fremskudt gjordleje ved, at det er næsten umuligt at finde en passende sadel. Det var også tilfældet for mig.

Baloun sadlen har paneler, der sikrer fuld rygsøjlefrihed. Foto. hestezonen.dk
Baloun sadlen har paneler, der sikrer fuld rygsøjlefrihed.
Foto. hestezonen.dk

Erfaring med Barefoot London bomløs sadel

Jeg fandt tidligere lykken i en Barefoot London: En bomløs sadel i “dressur look” (lidt derhen ad i det mindste), der ligger godt på de fleste runde heste, hvis man vel at mærke får flyttet gjordstropperne frem (de sidder, efter min mening, placeret for langt tilbage, hvilket kan bevirke, at sadlen trækkes frem, grundet gjordens placering).

Barefoot London kunne tilgodese mit behov for tæt føling og kontakt med hesten, jeg måtte starte DRF-stævner i den, og jeg kunne ride på tur i lidt højere fart, med mulighed for at stå i let sæde. (testede sadlen med min Port Lewis testpad, med et godt resultat) Hestene virkede også fint tilfredse med den – ihvertfald mere tilfredse end med traditionel (tilpasset) bomsadel. Nu er mine heste bare ikke runde mere, og så kommer Barefoot London for tæt på/rører ved torntappene på hestens ryg.

Bomløse sadler fra Baloun kan tilpasses individuelt

Balounsadlerne ligner fuldstændigt en helt almindelig dressursadel (eller springsadel) og findes i flere udgaver. Eksempelvis kan de fåes med lidt fremskudt knæstøtte (som kan flyttes) til ryttere med lidt kortere lårben, eller med almindeligt lige sadelklap.

Monoblad-sadelklap er standard på flere modeller, og der findes også forskellige udgaver i forhold til graden af skulderfrihed, forskellige gjordsystemer og mulighed for individuel styling (ruskind i sæde, tilvalg af d-ringe, farve mm,), forskellige sædestørrelser ( og anlægsflader).

De forskellige Baloun modeller havde indflydelse på min opstilling

Jeg testede dressurmodellen med fremskudt sadelklap (jeg har ikke verdens længste ben) og afhøvlede puder mod hestens skuldre, samt modellen med almindelig, lige sadelklap og tilskårede puder mod hestens skuldre.

Baloun F1 med afhøvlede puder ved skuldrene - perfekt til at give bedre skulderfrihed. Desuden er Knæstøtten justerbar/aftagelig, hvis man ønsker det. Foto. hestezonen.dk
Baloun F1 med afhøvlede puder ved skuldrene – perfekt til at give bedre skulderfrihed. Desuden er Knæstøtten justerbar/aftagelig, hvis man ønsker det.
Foto. hestezonen.dk

I den først nævnte sad jeg fantastisk! Tæt, tæt kontakt til hesten, som bare arbejdede fantastisk godt, energisk og løsgjort, med et godt løft i brystkassen og god brug af ryggen. Med fare for at lyde som Mette Blomsterberg i Den store bagedyst, så var jeg helt glad indeni!

Line mente dog, at hesten kunne bruge sig endnu bedre, og fik mig til at prøve modellen med tilskårede skulderpuder.

Jeg faldt lidt forover og fik et forkert lændesvej (“anderøv”), med den type sadelklap, der efter min vurdering er bedre til lidt længere ben, eller smallere heste.

Mere skulderfrihed gav mere bevægelse

Men hold nu op, hvor det “lille ekstra” i forhold til hestens skulderfrihed gjorde meget godt for vores ridning!!! Hesten gik endnu mere fantastisk, rummeligt, lækkert smidig og løsgjort med denne underside af sadlen, end med første model, som ellers var rigtig, rigtig god!

Stigremsophænget på Baloun F1 fra Flexisadler. Foto. hestezonen.dk
Stigremsophænget på Baloun F1 fra Flexisadler.
Foto. hestezonen.dk

For første gang i lang tid (kan ikke huske hvornår det sidst skete!) rundede hesten sig i sin overlinie – også i galoppen, og slog ikke fra i galop-trav overgangene.

Sandsynligvis fordi hestens skuldre, med tilhørende muskulatur ikke blev klemt.

Det var som at få en ny velgående udgave af min egen hest! Jeg sidder stadig og smiler over hele femøren, når jeg tænker på dagens ridetur i en Baloun sadel :)

 


Er semibomløse/bomløse sadler for alle heste og ryttere?

Ja – og nej… så kort kan det siges. Der findes et utal af bomløse sadler i alle kvaliteter og prisklasser. Som med så meget andet hænger pris og kvalitet ofte sammen. Generelt er man tættere på hesten i en semibomløs/bomløs sadel så hvis man som rytter har nogle udprægede skævheder eller meget dårlig core-stabilitet eller kropskontrol generelt, er det ikke sikkert at hest og rytter får en god oplevelse i en sådan sadel. Alle har individuelle opfattelser af en god ridetur, men det vigtigste i mine øjne er, at sadel passer både hest og rytter.

Brugervenlighed:

Jeg vil mene, at det er meget brugervenligt, at man kan få lov at prøveride forskellige sadler, så man undgår dyre fejlkøb. Man kan til Balounsadlerne vælge sædestørrelse, sædetype, sadelklap, læderkvalitet, farve og ekstra tilbehør fx. D-ringe. Sadlen er desuden meget let, hvilket er et plus for både hest og rytter.

Produktet i brug:

Baloun sadlerne er meget flexible og tilpasser sig nemt til forskellige heste. Den største udfordring består måske i, at bruge et pad under sadlen, hvis man som jeg har valgt at fjerne kopfjernet, selvom hestens manke er meget markeret.

Den håndværksmæssige kvalitet af sadlen er god og læderet er handskeblødt – dog kan det, at læderet er så blødt måske betyde reduceret holdbarhed på sigt? Efter 6 mdr. brug, ser læderet dog stadig utroligt pænt ud, så jeg vurderer, at det er en god kvalitet.

Stigremsophænget er åbent, omend det ikke er med sikkerhedslås. Jeg vil derfor anbefale sikkerhedsstigbøjler eller brug af swiss-clip, for en sikkerheds skyld.

Pris/kvalitet:

Baloun er en bomløs sadel – og så alligevel ikke. Den har en meget flexibel læderbom og skumpolstrede puder, samt fri rygsøjlefrihed. Kopfjernet kan fjernes, hvis man ønsker det, og hesten ikke vildt markeret i mankestykket. Inde i puderne ligger en form for flexible plastikpaneler, der hjælper med til at fordele vægten fra rytteren og presset fra stigbøjleophænget.

Dertil kommer, at det er en sadel, som man kan style på flere måder, og oven i det, er kvaliteten og håndarbejdet på sadlen rigtig pænt! Sadlen koster det samme, som mange andre kvalitetssadler og Line fra Flexisadler yder en super service!

En hest med kolik er altid en kedelig oplevelse!

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (7 bedømmelser, gennemsnit: 3,71 ud af 5)
Loading...

Jeg er glad for, at jeg kender min hest, så jeg opdagede de små tegn der var på at den havde kolik!

Victoria, min skønne frederiksborghoppe på nu 16 år, har jeg været så heldig at have, siden hun var 3 år gammel. Jeg har haft hende til at gå rundt på folden, 50 meter fra mit stuevindue, og brugt mange timer på at se, hvordan hestene agerer indbyrdes. Heldigvis, for så ved jeg, hvordan de forholder sig, hvis der er noget galt!

Forstoppelse, sand og fejlgæring kan være årsag til kolik. På billedet ses hestens stortarm. Foto. hestezonen.dk
Forstoppelse, sand og fejlgæring kan være årsag til kolik. På billedet ses hestens stortarm.
Foto. hestezonen.dk

 

Foder – nej tak!

Det har været jul, og jeg må indrømme, at juledagene var lidt hektiske, så der blev kun sørget for at dække hestenes helt basale behov, såsom foder, vand og strøelse. Eftermiddagen før nytårsaften kommer jeg ud i stalden for at fodre. Min ellers meget sultne hest (lidt som en labrador), der også er førerhesten, nægtede at spise. Hun stillede sig hen foran sit foder, kiggede på det, flehmede (krængede overlæben tilbage) og kiggede på mig… Men ikke tale om, at hun ville æde!

 

Tjeckliste

Jeg vidste straks at noget var helt galt, men før jeg ringede efter dyrlægen, var jeg nødt til lige at kontrollere temperatur, om hun var dehydreret, farven i øjets slimhinde, lyde fra blindtarmen, puls samt kapillærfyldningstid. Altsammen parametre der kan være nyttig information til dyrlægen, ifht. om hesten fx har kredsløbsproblemer, koliksymptomer mm. Selvom hesten har kolik, udviser den ikke altid de klassiske tegn med at være urolig og rulle sig eller nappe efter sin flanke. Mine heste har de få gange jeg har oplevet at de fik kolik, bare stået helt passivt og flematisk, eller stillet sig som en gyngehest og strukket hals -eller som i dette tilfælde: nægtet at æde sit foder. Min 5 minutters miniundersøgelse viste normal temperatur, men kapillærfyldningstiden var langsom (mere end 3-4 sekunder), samt tegn på at være dehydreret og for få lyde fra blindtarmen… Altså greb jeg fluks telefonen og fik fat på dyrlægen, selvom jeg tænkte, at vi muligvis kunne få “gang i systemet”, inden han ville komme 1 1/2 time senere.

 

Førstehjælp

Min førstehjælp bestod af at tilbyde en meget, meget tynd portion lun Irish Mash (mere suppe- end grødagtig i konsistensen), nulre ørespidserne (her ligger nogle fordøjelses-stimulerende akupunkturpunkter), gå en lille tur i rask tempo… og så gentage processen igen og igen. Til at starte med, ville min hest jo selvsagt ikke spise, men efter den anden lille gåtur slubrede hun en portion mash i sig, afleverede en fin bunke hestepærer og virkede mere tilpas. Heldigvis! Da dyrlægen kom, havde vi gået tre små ture pakket ind i varme tæpper (husk: hvis din hest har kolik, og du går med den, skal du også give den pauser, under opsyn, da den i forvejen ikke har meget energi/lyst til at vandre nonstop i timevis) og jeg var så heldig, at mash’en bare smagte af mere, så hesten indtog ca. 12-15 liter væske. Min gode dyrlæge tjeckede hesten for, om det bare var en midlertidig bedring, men heldigvis slap jeg (og min hest!) med skrækken. Tandkødet havde igen fået en sund lys rosa farve, kapilærfyldningstid og tarmlydende var normale.

Hvorfor fik hesten kolik?

Ja hvorfor, er jo altid et godt spørgsmål, og svaret vil kun være gætterier… MEN… Jeg gætter på at vejret/kulde i kombination med manglende væskeindtag og motion er årsagen i dette tilfælde… Det kunne også have været for meget halm (de fik ikke halm), hø eller foder af dårlig kvalitet (alt var tip-top), forgiftning, svampesporer osv.

 

Man kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke

Det havde været frostvejr i nogle dage: Når det er koldt drikker mine heste, som går i løsdrift 24/7,  konsekvent mindre (her gør det gamle ordsprog om at man kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke, sig i særdeleshed gældende!, selvom de tilbydes tempereret vand mange gange dagligt. Når jorden fryser efter en periode med meget regn, er det en ujævn fornøjelse at rende rundt på folden. Læs: hestene står mere eller mindre stille uden at bevæge sig det mindste. Det påvirker selvfølgelig både kredsløb og fordøjelse i negativ retning. Til hverdag bliver mine heste motioneret regelmæssigt, men ikke særligt hårdt. Dog nok til at få pulsen op og gang i kredsløb/fordøjelse. Det havde jeg ikke fået gjort, grundet juletravlhed og dårligt vejr. Når jeg har fat i hestene for at motionere dem, har jeg for vane også lige at hive ud i skindet på halsen og tjecke, om det flader ud med det samme, eller bliver stående lidt ( hvis det blive stående, er det tegn på evt. væskemangel) -det havde jeg heller ikke lige fået gjort.

Resultatet af manglende motion og – tid til nus/kontrol af væskeindtag var en hest med let kolik, og jeg blev en erfaring rigere… Fra nu af, får hestene vand og en håndfuld mash over deres krybbefoder hver dag, hvis jeg er i tvivl om de drikker nok!

Støvet hø

0

Spørgsmål til “støvet hø”:

Må jeg bruge hø der støver?

Svar:

Nej!!! Det er en dårlig idé! Hø der støver indeholder store mængder svampesporer, som kan være årsag til kolik, diarré, hoste eller forstørrede lunger. Støvet hø, kan med andre ord ødelægge en hest. Hvis din hest reagerer på hø, også selvom det ikke støver og det dufter godt, kan du overveje at dampe dit hø i en Haygain. Det kan være et godt alternativ til wrap, som mange heste kan have problemer med at tåle.

På Equitana hestemessen så jeg denne Haygain Hødamper. Den anvendes til at dampe høet, så bakterier og svampesporer ødelægges og uskadeliggøres. Foto: hestezonen.dk
På Equitana hestemessen så jeg denne Haygain Hødamper. Den anvendes til at dampe høet, så bakterier og svampesporer ødelægges og uskadeliggøres. Foto: hestezonen.dk

Hvis du synes den viste model er lidt pebret, kan du selv lave en, ved hjælp af en lukket beholder der er godkendt til fodermidler, fx en fodertønde med tætsluttende låg og så en tapetdamper i bunden, da damp stiger opad. Ved denne metode kræver det dog, at du med et grilltermometer måler, at kernetemperaturen i hø kommer på minimum 90 grader i længere tid (ca. en time) Ved at dampe hø kan svampesporenes skadelige virkning reduceres med op til 99% (testet i en Haygain).

Hest med sommereksem – forebyg i vinterhalvåret

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (8 bedømmelser, gennemsnit: 3,88 ud af 5)
Loading...

Forebyg sommereksem i vintermånederne

Lad mig slå fast med det samme: Der findes ingen vidunderkur mod sommereksem! Men der kan gøres meget forebyggende for hesten, ved at booste dens immunforsvar og lave en optimeret foderplan, før eksemsæsonen starter. Sommereksem er desværre lidt blevet en diagnose der bruges i flæng blandt hestefolk, om kløende eksemtilstande/hudlidelselser, der opstår i sommerhalvåret. Imidlertid forårsages sommereksem af den 2-3 mm store blodsugende hunmitte ( culicoides spp). Diagnosen kan stilles af dyrlægen, der kan lave allergitests og undersøge blodets indhold af antistoffer mod mitter.

Haleroden angribes typisk hos en hest med sommereksem. Foto. hestezonen.dk

 

Hesten angribes af mitter

Mitten bider hesten på områder, hvor huden er tynd, eller i huden ved man, pandelok eller hale. Mitterne suger blod på hesten (og andre pattedyr) for at få proteinstoffer nok til at formere sig. Nogle heste reagerer allergisk (ved at få eksem) på mitternes spyt, der indeholder nogle stoffer, der forhindrer blodet i at størkne. Disse stoffer kan fremkalde en allergisk reaktion, da de er fremmede for hestens krop. Når hesten, efter mitteangrebet, begynder at klø sig, er der taget hul på en ond cirkel. Heste kan ofte klø sig så der går hul på huden og det begynder at væske fra hudens celler, samtidigt med, at hestens immunforsvar aktiveres.

Den onde cirkel

Lad os antage, at hesten nu har kløet hul på sig selv, og huden begynder at væske. Hestens klør sig mere og mere -og huden væsker mere og mere, hvis den da ikke er blevet kløet i stykker til et regulært sår… Denne skade i huden kan billedligt set, sammenlignes med, at hesten nu har fået en “vandhane” i sin hud, hvor væsken siver ud. Sårvæsken der siver ud (og hjælper med til at hele huden) indeholder udover histaminer, især store mængder zink.

Zink er et mineral der indgår i over 200 forskellige enzymatiske processer i kroppen, men især i alt hvad der “indkapsler” hesten, altså i hud, hår og hove. Når hesten klør hul på sig selv, kan man altså godt regne med, at hestens behov for zink, til ophelingsprocessen, stiger betragteligt. Zink spiller også en stor rolle, for hestens immunforsvar generelt. En stresset hest har ofte et nedsat immunforsvar. Tilsvarende sender en sygdomstilstand også kroppens immunforsvar på overarbejde. En eksemhest går så godt som aldrig stille og rolig rundt og “hyggeklør” sig… Hvis du har set en eksemhest for fuld udblæsning, vil du nok kunne nikke genkendende til, at den virker stresset.

 

Flere parametre påvirker hestens immunforsvar:

  • sommereksem, der klør
  • stress over at det klør
  • evt. skader på huden, som følge af kløen.

Hvilket tilsammen kan medføre et øget behov for mineraler og næringsstoffer -men især for zink.

Billedet viser en fjordhest, med en voldsom reaktion på insektstik
Billedet viser en fjordhest, med en voldsom reaktion på insektstik – hesten er ikke diagnosticeret med sommereeksem, men reagerer blot meget kraftigt på visse insektbid. Foto. hestezonen.dk

 

Forebyg sommereksem i vinterhalvåret

Nu sidder du måske og tænker, hvad sammenhængen mellem kløe, sårvæske, immunforsvar og mineralet zink kan være… Zink findes i alle kroppens celler og kropsvæsker, og indgår som tidligere nævnt i over 200 enzymer i hestens krop. Zink spiller en betydelig rolle for hestens immunforsvar og sårheling, samt dens mentale tilstand. Det tager dog lidt længere tid, end fra” i dag til i morgen”, at genopfylde hestens zinkdepoter, så derfor giver det rigtig god mening, at booste en eksemhest med zink i vinterhalvåret, hvor de ydre påvirkninger, der kan tære på depoterne er minimerede. Således vil dens hud og immunforsvar være bedre rustet til at modstå et mitteangreb i sommermånederne. Det er selvfølgelig vigtigt at se på hele hestens foderplan, da det vil være omsonst at tildele hesten ekstra zink, hvis den mangler -eller overforsynes, med andre næringsstoffer. Ligeledes er det vigtigt, at vælge et organisk baseret zinktilskud, der også indeholder kobber, for at det optages bedst muligt. Der findes også flere forskellige immunforsvars-boostere på markedet, der med fordel kan anvendes sammen med en zink-kur.

 

Når sommeren kommer

Når sommeren kommer, så kommer mitterne også. Mitterne er især aktive omkring solopgang og solnedgang, og der findes generelt flere mitter i områder med søer og vandhuller, hvor mitternes larver modnes. Noget af det bedste du kan gøre for din eksemhest i sommerhalvåret er, at give den et eksemdækken (ikke insektdækken, men eksemdækken… der er bl.a. forskel på maskestørrelsen i dækkenets vævning) på, før den begynder at klø sig, så du måske kan undgå at hesten klør hul på sig selv. Derudover bør det undlades at hesten er udendørs tæt på vådområder, samt ved solopgang og solnedgang.

 

Konsultér dyrlægen

Husk altid at konsultere din dyrlæge, hvis du er i tvivl om din hest fejler noget eller ej! Jeg er ikke dyrlæge!!! Jeg har gjort mig mange fodringsmæssige erfaringer (i samråd med dyrlæger) i forhold til forskellige problematikker. Mit fokus er, at optimere fodringen, så sygdomme i bedst mulige omfang undgås.

Vitaminer og mineraler til din hest

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (10 bedømmelser, gennemsnit: 4,30 ud af 5)
Loading...

Diskuteres der foder i stalden? Får din hest mineraler og vitaminer i de rette mængder?

Igennem mine år som foderkonsulent er jeg ofte stødt på, at en diskussion om tildeling af mineraler og vitaminer, virkelig er noget der kan få hesteejere helt op i det røde felt… Altså sådan for alvor… På et niveau, hvor hesteejere sviner hinanden, foderproducenter, foder og tilskudsprodukter til, i en sådan grad, at man som tilstedeværende ikke helt ved om man skal grine, græde eller folde hænderne og bede en bøn… Jeg må indrømme, at jeg faktisk synes det er lidt sjovt! Ikke at folk sviner hinanden til, bevares, men at der diskuteres på baggrund af et meget tyndt eller ikke eksisterende grundlag. Grundstenen i fodringen af ENHVER hest, er et grovfoder af en ordentlig kvalitet. Med det mener jeg, et grovfoder der passer til den enkelte hest. Eksempelvis bør en hyggepony i baghaven og en toptrimmet væddeløbshest fodres med hø, der har vidt forskelligt næringsindhold!

Hestefoder indeholder vitaminer og mineraler i forskellig mængde. Foto. hestezonen.dk
Hestefoder indeholder vitaminer og mineraler i forskellig mængde.
Foto. hestezonen.dk

 

Grovfoderets andel

Grovfoderet bør for de fleste hestes vedkommende udgøre ca. 80% af den daglige fodring ( og ofte mere! Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser, men det passer meget godt til en gennemsnitlig dansk ridehest/-pony). Grovfoderet indeholder en del mineraler og vitaminer, uanset om det er hø, wrap -eller lucerne. (Halm og frøgræshalm er også i “grovfoderkategorien”, men grundet dets ringe fordøjelighed hører det som sådan ikke under de 80%, når jeg snakker grovfoder. Lucerne kan normalvis heller ikke stå alene som grovfoder.) Det sjove ved mange foderdiskussioner, hvor produkter/producenter virkelig kan få på puklen er, at hesteejeren ikke har analyse på sit grovfoder. Det synes jeg er sjovt, da det faktisk er 80% af fodringen der i mange tilfælde ikke er styr på, og samtidig diskuteres det, om der er 0,9 eller 1 mg selen i en foderblanding.

 

KER- eller NRC normer

Det næste parameter jeg kan undres over er, at der rask væk kan diskuteres løs, uden egentlig at vide, hvilke normer man gerne vil følge. De sidste år har det primært været KER-normerne eller NRC-normerne der har været anvendt her i Danmark, og foderproducenterne har i reglen lagt sig op ad disse to normer i produktionen af foder. Nu er der kommet nogle nye normer (Equine applied science and nutrition) som er lidt en blanding af disse to førnævnte normer, samt nogle andre europæiske normer. En hest er en hest og har, hvis man ser på hesten som et standardiseret dyr, det samme behov uanset hvor den er på kloden. Det der påvirker dens behov er fx. Klima, opstaldning, brug/træning og genetik (race). Med andre ord: Heste er svære at standardisere, da de fleste heste behandles individuelt! Og hvad har det så med normer og diskussioner at gøre? Alle normerne laves ud fra en række forsøg og vurderinger, som standardiseres. Det der er problemet, er jo bare, at en norm er en norm og ikke tager højde for at heste behandles og opfører sig individuelt.

 

Hesten har individuelle behov

Hvis der udregnes foderplaner i et dertil beregnet program, må man også være opmærksom på, at foderprogrammer er en regnemaskine, der ser på, om tildelingen af forskellige næringsstoffer er tilstrækkelig. Programmerne har absolut deres berettigelse, men de har den svaghed, at de ikke ser på hesten som et individ. Hvis vi sammenligner hest A og hest B, som begge er varmblodsheste med samme højde og drøjde, der begge er opstaldet i en boks, strøet med halm. De rides en time hver dag, kommer begge til at svede. Begge heste er på fold 10 timer pr døgn. Hest A hviler i sig selv og er “normalt opmærksom”. Hest B er en nervøs type, der er overdrevent opmærksom, og skal se alt og reagerer på mindste lyd. Den klippes 4 gange i løbet af vinteren.

Begge heste passer ind i rubrikken 500kg hest i middel træning i en Normtabel, men det er meget sandsynligt, at hest B vil have et væsentligt højere behov for foder i det hele taget, og ikke mindst for mineraler og vitaminer – den bruger simpelthen mere, (end normen) da den er mere “på” hele døgnet, ligesom den bruger mange ressourcer på pelssætning vinteren igennem. Med denne snak om grovfoder, normer og sammenligning af heste, vil jeg gerne derhen til, at jeg faktisk synes det er fedt at diskutere fodringen af vores heste. Jeg synes det er spændende, for hvis ikke vi stiller spørgsmål ved hvad vi gør, men bare blindt gør som vi plejer, så udvikler vi os ikke.

 

En hest er en hest

En hest er en hest: Ja! Men omgivelserne vi har hestene i, træningsmetoderne, dyrkningsforholdene for afgrøderne (herunder grovfoder!) mm. ændrer sig og hesteejeren er nødt til at følge med, og søge information der ligger til grund for spændende snak om foder. ( Eller finde en foderkonsulent der vil høre om hestens specifikke problemstillinger og komme med realistiske forslag til fodringen). Normerne er meget anvendelige værktøjer at læne sig op ad, når vi diskuterer om hestens behov er dækket, men jeg vil blive rigtig glad, hvis du også tager hestens grovfoder og hestens særheder med i betragtningen, når der skal udarbejdes en foderplan (eller diskuteres på staldgangen :-) ). Er du i tvivl om, om din hest er dækket ind på den mængde krybbefoder den får, tilbyder de fleste producenter en rådgivning, hvor du kan få svar på dine spørgsmål vedr. Deres foder.

Du må naturligvis også gerne stille et spørgsmål i kommentarfeltet nedenunder eller i spørgehjørnet – jeg besvarer så mange som muligt :)