Halm – er det et nødvendigt fodermiddel til heste?

[ratings]

Skal heste have halm som foder, hvis de ikke har det som strøelse i boksen?

De fleste ved, at halm kan bruges som strøelse i hesteboksen. De fleste har også set, at hestene ofte æder af halmstrøelsen. Men er der noget i halm, som heste ikke kan undvære? Og skal heste, der er optaldet i en boks, med en anden type strøelse end halm, tildeles halm som et fodermiddel? Det er hyppigt stillede spørgsmål her i vinterhalvåret, og det med rette. De fleste hesteejere har nemlig ret godt styr på, at hesten skal have noget at tygge på de fleste af døgnets timer. Men er halm egnet – og er det nødvendigt?

Tyggetid

En hest er med sin lille mavesæk, der hurtigt tømmes, skabt til at æde et sted mellem 16 og 18 timer i døgnet. Den har dermed et stort behov for at tygge på fodermidler det meste af døgnet. Hestens naturlige føde er fiberbaseret og vil primært være græsser og urter, men også friske blade, bark og lignende vil være på menuen hvis der ikke er græsser og urter nok til rådighed. Når vi har hesten som husdyr, ven og atlet skal vi forsøge at tilgodese hestens behov så vidt muligt.

Fiberbehov

Hesten har et minimumsbehov for fibre, der skal dækkes via hestens foder. Krybbefoder kan (som regel) ikke dække hestens behov for fibre, da det særligt er de grønne fibre, i form af græs, hø eller wrap en hest har brug for. En absolut minimumsgrænse er 1 kg tørstof pr. 100 kg hest. Da hø og wrap ikke er helt tørt, vil det svare til ca. 1,2 kg hø pr 100 kg hest og mere, hvis der er fodres med wrap, da det indeholder mere vand. Temaet i dette indlæg er halm – så det vil jeg vende tilbage til.

Forskellige fibertyper

Planters skelet består af træstof i form af cellulose, hemicellulose og lignin, i større eller mindre mængde, afhængig af, hvor moden planten er. Træstof er planternes cellevægge, der gør at væksterne kan “stå op”. De grønne fibre fra græs, hø, wrap og lucerne består primært af cellulose og hemicellulose, som mikroorganismerne i hestens stortarm kan nedbryde og fordøje. Hesten kan så bruge energien der bliver frigivet til at holde varmen, samt naturligvis til muskelarbejde, når hesten trænes. Halm og frøgræshalm indeholder også træstof, som primært består af fibertypen lignin. Lignin er stort set umuligt at fordøje for mikrorganismerne i hestens stortarm. Halm er derfor en meget dårlig energikilde for heste. Tillige kan halm ikke danne en “flydemåtte” i hestens mavesæk, på samme måde som de grønne fibre, hvilket er meget relevant i forhold til om hesten udvikler mavesår.

Heste skal have træstof

Heste skal have dækket deres behov for letfordøjelige fibre (træstoffer) via grønt grovfoder, altså hø, wrap, græs (hvis der er nok af det) og til dels lucerne. Halm indeholder den ufordøjelige type træstof lignin – og det er ikke noget som hesten har et reelt behov for. For lige at komme tilbage til overskriften om heste skal have halm – så er det korte svar altså, at det skal de ikke – de kan fint klare sig uden. Men hvorfor så bruge det som fodermiddel tænker du måske? Det vil jeg forklare nærmere.

Halm som fodermiddel

Halm (og frøgræshalm) må aldrig være eneste grovfoder eller størstedelen af grovfoderet. I og med, at halm er meget svært nedbrydeligt for mikroorganismerne i hestens stortarm ( det er svært fordøjeligt), kan disse mikroorganismer “sultes ihjel”. Hesten er meget afhængig af at have en sund og stærk tarmflora, for at have et godt energiniveau, normal adfærd, tæt pels og gode hove, samt at være sund og rask. Når det så er sagt, så sker der ikke noget ved, at hesten æder lidt halm, som supplement til grovfoderet. Det kan være svært at sørge for, at hesten (eller ponyen!) har hø eller wrap at tygge på hele natten. Ligeledes skal heste på nedbidte marker også tilbydes noget at tygge på – og her kan halm fint anvendes som aktivitet/tyggetid.

Halm er ingen erstatning for hø eller wrap!

Halm kan fint anvendes som en supplerende aktivitet der bidrager med tyggetid, såfremt at hesten eller ponyen har fået dækket sit minimumsbehov for grønne fibre – og at den vel og mærke får tildelt sit grønne grovfoder i flere portioner fordelt på hele døgnet. Har man en hest eller pony der er for tyk, skal den stadig have dækket sit behov for grønne fibre i form af hø eller wrap. Her gælder det om, at finde et grovfoder med analyse på, så du er sikker på, at der ikke er for meget energi i det, og så i øvrigt være kreativ i forhold til at forlænge ædetiden af det, fx ved brug af en slowfeeder.

Halm er tidsfordriv, men unødvendigt.

For at svare på det spørgsmål jeg indledte teksten med, altså om heste skal have halm, så er svaret nej! Men hesten skal have grønne fibre fra græs, hø, wrap eller til dels lucerne. Der er ikke noget i halm, som heste ikke kan undvære. Halm i for store mængder kan lave fordøjelsesforstyrrelser, i form af kolik eller diarré, ligesom det kan gøre hesten vommet eller utrivelig og energiforladt, med dårlige hove og grim pels. Når det så er sagt, så er byghalm i små mængder (og som strøelse) fint som aktivitet og noget at tygge på, men det kan aldrig erstatte at hesten ikke bør stå uden grønne fibre i max. 4-5 timer, i forhold til risikoen for at udvikle mavesår.