Kategorier
Fodring

Grovfoder til heste kategoriseres på en ny måde

[ratings]

Grovfoder til heste bliver nu opdelt i 5 kategorier, der skal gøre det lettere for hesteejere, at vælge den rette type hø eller wrap.

En ny oversigt og kategorisering af grovfoder til heste, er resultatet af et spændende samarbejde mellem Landbo Thys heste ERFA-gruppe, SEGES hesteafdeling, Københavns Universitet og analyseinstituttet Eurofins. Disse har arbejdet sammen om, at prøve at få en bedre forståelse for, hvad grovfoder til heste er – og hvad det indeholder.

Der er stor forskel på grovfoder.

I grovfodersæsonerne 2015 og 2016 er der samlet data ind fra ca. 300 forskellige grovfoderprøver, som ligger til grund for kategoriseringen af grovfoderet.

hestegrovfoder analyser hestezonen.dk
En grovfoderanalyse er den eneste sikkerhed for, at du vælger det rette grovfoder. Samtidig er en grovfoderanalyse også en vigtig del af en sund fodringsøkonomi!
Foto: hestezonen.dk

Det er værd at bemærke, at der indenfor de forskellige grupperinger også findes enormt store udsving i næringsindholdet.

I en grovfoderanalyse kigges der på mange forskellige parametre, men i dette tilfælde er det særligt fordøjeligheden af foderet (NDF) sammen med indholdet af sukker, har været med til at placere grovfoderet i de forskellige kategorier. Det er nemlig ikke uden betydning, om der skal bruges 1 eller 4 kg grovfoder til en foderenhed!

Se hele brochuren her: Grovfoder til heste

Kend hestens behov

Kategoriseringen af grovfoderet i 5 grupper fra H1 til H5, kan bruges som en rettesnor til at sne, om man har valgt den rette type foder til sin hest. Har man eksempelvis en hest eller pony der skal tabe sig, bør man vælge et grovfoder i kategorien H5 eller H4.

heste wrap hestezonen.dk
Hvad er bedst? Wrap eller hø? Da man ikke kan se næringsindholdet i nogen af dem, kan jeg kun anbefale, at du får lavet en analyse på dit grovfoder eller køber det hos en seriøs producent, der får lavet analyser på sit grovfoder.
Foto. hestezonen.dk

For at vide, hvilken kategori grovfoderet tilhører, kræver det, at foderet er analyseret! Og det er smart – for har du nu en hest der dårligt tåler sukker, så skal du altså både se efter kategorien, men også holde øje med, at sukkerindholdet i grovfoderet er lavt (under 10% eller mindre afh. af situationen.) Tilsvarende skal du holde øje med, om der er tiltrækkeligt protein i grovfoderet. Særligt hvis du har en plag eller en hårdt præsterende hest, som vil skulle have et grovfoder fra kategori H1 eller H2. Proteinindholdet varierede her mellem 4 og 19%.

Få analyseret dit grovfoder og spar penge!

Hvis man ser bort fra indholdet af sukker og protein i grovfoderet, og udelukkende kigger på hvor mange kilo foder der skal bruges på en foderenhed, så har man her et argument for at få lavet analyser, som alle burde kunne forstå: Indholdet af foderenheder!

Indholdet at foderenheder varierede i de 300 analyser fra 1,04 kg foder til en foderenhed – 4,39 kg foder til en foderenhed. Det betyder med andre ord, at du skal give 4 gange så meget af den ene balle grovfoder, som du skal af den anden, for at have den samme mængde foderenheder!

Køb dit grovfoder med analyse

Når du køber dit grovfoder med analyse, kan du selv holde øje med, hvor mange kilo hø eller wrap du skal give for at få en foderenhed. Du risikerer altså ikke at købe dig fattig i et uegnet grovfoder, som skal supplere med (for) store mængder krybbefoder, for at din hest eller pony får tilstrækkeligt med foderenheder til at holde huld eller arbejde på. Det er meget hurtigt tjent ind for dig, hvis du køber et grovfoder med analyse. På den måde kan du vælge det rigtige til din hests type og brug, og spare penge på unødvendigt krybbefoder. Desværre fravælger større steder og rideskoler at stille krav om analyse hos deres grovfoderleverandør, til trods for, at der ved at vælge det rigtige grovfoder er potentiale for en økonomisk gevinst af de helt store!

Læs rapporten og vælg det rette grovfoder: Grovfoder kvalitet og kategorisering fra SEGES og Eurofins

En kommentar til “Grovfoder til heste kategoriseres på en ny måde”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *