Kategorier
Spørgehjørnet

Favorit hestefoder?

Spørgsmål til “favorit hestefoder”:

Hvilke mærker af hestefoder er du selv tilhænger af? Mvh Inger

Svar:

Hej Inger! Ja det er jo et meget relevant spørgsmål :) Mine egne heste fodres med St. Hippolyt, men Horselux fra Miljøfoder har jeg jo selv været med til at sammensætte (de fleste af varianterne), så det er klart, at det kommer ind på en stor andenplads! Der er mange gode mærker af hestefoder i handelen, og de har hver deres filosofi/produktionsmetoder. Det jeg rigtig godt kan lide ved St.Hippolyts foder er især, at råvarerne dyrkes lokalt efter økologiske principper og behandles så skånsomt, men effektivt som muligt, at produktionen er CO2 neutral, den holistiske tankegang der er i alle deres produkter – og selvfølgelig urterne. Jeg går selv rigtig meget op i min egen kost og bruger mad “som medicin” på mig selv. Derfor er det selvfølgelig nærliggende, at denne tankegang også følger mig lidt, når jeg køber hestefoder. Det er selvfølgelig forskelligt, hvilken “filsosofi” der er vigtig for os hesteejere og jeg har også lavet rigtig mange gode foderplaner med foder fra Brogaarden, Havens, Salvana med flere. Det vigtigste for mig, når jeg laver en foderplan for andre er, at det fungerer for hest og rytter -og så er jeg sådan set ligeglad med hvilket mærke der anvendes, når bare følgende parametre efterkommes: Et godt hestefoder er, efter min mening et foder, der passer i dosering og indhold af sukker/stivelse til den type hest det er tiltænkt. Hvis det indeholder mineraler bør de efter min mening  være organiske eller som minimum en kombination af organisk/uorganisk, da hesten bedre kan optage disse. For nogle mineraler er der op til 70% bedre optagelighed på organiske mineraler ifht uorganiske! Hvis foderet indeholder svært fordøjeligt stivelse som spelt, byg, majs, så skal det være varmebehandlet, så hesten kan fordøje det. Jeg er ikke bange for korn/stivelse i de rette mængder, til de rigtige typer af heste. Fx er der ingen grund til at fodre en shetlænder med havre (medmindre at den evt. bruges til ponyvæddeløb eller andet hårdt arbejde), men det kan give god mening at anvende lidt til en væddeløbshest. Mvh. Louise

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *