Side 2

Klipper du din hest? Så bør du vide dette!

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (4 bedømmelser, gennemsnit: 4,00 ud af 5)
Loading...

Det er møgkoldt udenfor på denne årstid. Alligevel er mange heste klippede på kroppen, så de har kortere pels end de har om sommeren. Hvis din hest er klippet, bør du læse videre, for måske er der noget du ikke har tænkt over…

Bamsebjørn eller sportsmule

Som nævnt i overskriften er det på denne årstid, hvor hestejere har valget mellem at have en hest i forklædning som bamsebjørn – eller en væsentligt mere sporty udgave, der er klippet helt eller delvist på kroppen. Lad mig slå fast med det samme, at begge dele giver lige meget mening! Hvorvidt det er nødvendigt at din hest bliver klippet, afhænger af opstaldningsform, træningsniveau og management, men det skal det ikke handle om nu.

Hvorfor klippe hesten?

Nogle heste laver rigtig meget vinterpels, hvilket jo er super praktisk, når hesten skal holde varmen i vinterkulden. Mindre praktisk er det dog, hvis man træner sin hest, så den kommer til at svede meget. Hvis man ikke har tiden til at vente på, at hesten tørrer efter træning, kan det være en god idé at klippe den helt, eller delvist, og give den et dækken på. Hvorvidt hesten har brug for dækken eller ej, afhænger selvfølgelig af, hvor store partier på kroppen der klippes. Men det er en helt anden snak – nu tilbage til det, jeg egentlig ville fortælle dig. Nemlig noget om klippede heste og deres mineralbehov.

Læs også: http://hestezonen.dk/microvital-fra-st-hippolyt-produktanmeldelse/

Ny pels kræver ressourcer

De fleste, som har en klippet hest, har oplevet, at hesten måske skal klippes flere gange i løbet af vinterhalvåret. Der sker sjovt nok det, at når hesten er klippet, så registrerer hesten det og tænker “det er vinter, så jeg skal have en intakt vinterpels, for at holde varmen”. Dette resulterer i at hestens pels vokser der, hvor den blev klippet af. Hele processen med at lave vinterpels, blive klippet, lave ny vinterpels er enormt ressourcekrævende for hesten. Og nu kommer jeg så til pointen: Du bør give lidt flere mineraler end normalt, hvis du klipper din hest om vinteren. Jo mere pels der barberes af hesten, jo mere trækker det på dens ressourcer at sætte ny pels. 

Det er i virkeligheden ikke raketvidenskab at følgende faktorer kan have indflydelse på hestens mineralbehov:

  • omgivelsernes temperatur
  • hestens aktivitets- og træningsniveau
  • hestens almene sundhedstilstand (fx om den har muk, sår eller fordøjelsesforstyrrelser)
  • om hestens pels klippes helt eller delvist
  • om hestens vægt er optimal
Denne hest er klippet på halsen. Få professionel rådgivning, så du er sikker på din hest er godt rustet til at lave ny pels, Foto. hestezonen.dk
Denne hest er klippet på halsen. Få professionel rådgivning, så du er sikker på din hest er godt rustet til at lave ny pels,
Foto. hestezonen.dk

Flere mineraler – men undgå at overdosere

Hvis din hest klippes (flere gange på en sæson eller på større kropspartier), bør du konsultere en foderkonsulent og få fulgt op på din hests foderplan. Hvor meget din hest har behov for er meget individuelt, men min erfaring siger, det er ikke helt skævt at sammenligne med, at det svarer til at den trænes et niveau hårdere, end den måske fodres efter (i forhold til doseringsvejledning på det mineralholdige foder du bruger). Og her kommer så lige en advarsel: Du må heller ikke overdosere, da det kan være farligt for hesten. Vær særligt opmærksom, hvis du også giver forskellige tilskudsprodukter oven i foderet. Mit bedste råd er derfor, at du skal kontakte en hestefoderkonsulent, der er god til at spørge ind til alt omkring træning, opstaldning og management af din hest, og som kan lave en foderplan der tilgodeser din hests behov.

Læs også:http://hestezonen.dk/halm-noedvendigt-fodermiddel-heste/

Hold varmen – giv mere grovfoder

Nu har jeg fortalt dig, hvordan du kan undgå, at din hest kommer i underskud med mineraler, hvis den bliver klippet. Men udover at den klippede hest har brug for et dækken for at holde varmen, så skal du lige vide en ting mere: Uanset om din hest er klippet eller ej, så er det et faktum, at hesten bedre kan holde varmen, når den har nogle grønne fibre at tygge på. Så hvis din hest er en frossenpind, er det værd at overveje, om den måske kan få noget mere hø eller wrap i vintermånederne? Hvis den får mere letfordøjeligt grovfoder i form af hø eller wrap, vil den også have mindre behov for at æde halm, som nemt kan give forstoppelseskolik. Whats not to like?

 

Halm – er det et nødvendigt fodermiddel til heste?

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (4 bedømmelser, gennemsnit: 4,25 ud af 5)
Loading...

Skal heste have halm som foder, hvis de ikke har det som strøelse i boksen?

De fleste ved, at halm kan bruges som strøelse i hesteboksen. De fleste har også set, at hestene ofte æder af halmstrøelsen. Men er der noget i halm, som heste ikke kan undvære? Og skal heste, der er optaldet i en boks, med en anden type strøelse end halm, tildeles halm som et fodermiddel? Det er hyppigt stillede spørgsmål her i vinterhalvåret, og det med rette. De fleste hesteejere har nemlig ret godt styr på, at hesten skal have noget at tygge på de fleste af døgnets timer. Men er halm egnet – og er det nødvendigt?

Tyggetid

En hest er med sin lille mavesæk, der hurtigt tømmes, skabt til at æde et sted mellem 16 og 18 timer i døgnet. Den har dermed et stort behov for at tygge på fodermidler det meste af døgnet. Hestens naturlige føde er fiberbaseret og vil primært være græsser og urter, men også friske blade, bark og lignende vil være på menuen hvis der ikke er græsser og urter nok til rådighed. Når vi har hesten som husdyr, ven og atlet skal vi forsøge at tilgodese hestens behov så vidt muligt.

Modelfoto: Halm kan anvendes som tidsfordriv og som noget hesten kan tygge på - men det kan aldrig erstatte grønne fibre. Foto. hestezonen.dk
Modelfoto:
Halm kan anvendes som tidsfordriv og som noget hesten kan tygge på – men det kan aldrig erstatte grønne fibre.
Foto. hestezonen.dk

Fiberbehov

Hesten har et minimumsbehov for fibre, der skal dækkes via hestens foder. Krybbefoder kan (som regel) ikke dække hestens behov for fibre, da det særligt er de grønne fibre, i form af græs, hø eller wrap en hest har brug for. En absolut minimumsgrænse er 1 kg tørstof pr. 100 kg hest. Da hø og wrap ikke er helt tørt, vil det svare til ca. 1,2 kg hø pr 100 kg hest og mere, hvis der er fodres med wrap, da det indeholder mere vand. Temaet i dette indlæg er halm – så det vil jeg vende tilbage til.

Forskellige fibertyper

Planters skelet består af træstof i form af cellulose, hemicellulose og lignin, i større eller mindre mængde, afhængig af, hvor moden planten er. Træstof er planternes cellevægge, der gør at væksterne kan “stå op”. De grønne fibre fra græs, hø, wrap og lucerne består primært af cellulose og hemicellulose, som mikroorganismerne i hestens stortarm kan nedbryde og fordøje. Hesten kan så bruge energien der bliver frigivet til at holde varmen, samt naturligvis til muskelarbejde, når hesten trænes. Halm og frøgræshalm indeholder også træstof, som primært består af fibertypen lignin. Lignin er stort set umuligt at fordøje for mikrorganismerne i hestens stortarm. Halm er derfor en meget dårlig energikilde for heste. Tillige kan halm ikke danne en “flydemåtte” i hestens mavesæk, på samme måde som de grønne fibre, hvilket er meget relevant i forhold til om hesten udvikler mavesår.

frøgræs - leverproblemer - heste
Frøgræs ligger ofte ned og skaber god grobund for svampesporer, som kan give problemer, bl.a. i hestens lever. Tillige er frøgræshalm som oftest også ret ufordøjeligt for heste.
Foto. hestezonen.dk

Heste skal have træstof

Heste skal have dækket deres behov for letfordøjelige fibre (træstoffer) via grønt grovfoder, altså hø, wrap, græs (hvis der er nok af det) og til dels lucerne. Halm indeholder den ufordøjelige type træstof lignin – og det er ikke noget som hesten har et reelt behov for. For lige at komme tilbage til overskriften om heste skal have halm – så er det korte svar altså, at det skal de ikke – de kan fint klare sig uden. Men hvorfor så bruge det som fodermiddel tænker du måske? Det vil jeg forklare nærmere.

Halm som fodermiddel

Halm (og frøgræshalm) må aldrig være eneste grovfoder eller størstedelen af grovfoderet. I og med, at halm er meget svært nedbrydeligt for mikroorganismerne i hestens stortarm ( det er svært fordøjeligt), kan disse mikroorganismer “sultes ihjel”. Hesten er meget afhængig af at have en sund og stærk tarmflora, for at have et godt energiniveau, normal adfærd, tæt pels og gode hove, samt at være sund og rask. Når det så er sagt, så sker der ikke noget ved, at hesten æder lidt halm, som supplement til grovfoderet. Det kan være svært at sørge for, at hesten (eller ponyen!) har hø eller wrap at tygge på hele natten. Ligeledes skal heste på nedbidte marker også tilbydes noget at tygge på – og her kan halm fint anvendes som aktivitet/tyggetid.

leverproblemer nedsætter hestes præstationsevne
Præstationsheste skal have store mængder letfordøjelige grønne fibre, for at have energi nok og undgå mavesår. Halm er unødvendigt fyld i præstationshestens foderplan. Hø eller wrap efter ædelyst er en bedre løsning. 
Foto. hestezonen.dk

Halm er ingen erstatning for hø eller wrap!

Halm kan fint anvendes som en supplerende aktivitet der bidrager med tyggetid, såfremt at hesten eller ponyen har fået dækket sit minimumsbehov for grønne fibre – og at den vel og mærke får tildelt sit grønne grovfoder i flere portioner fordelt på hele døgnet. Har man en hest eller pony der er for tyk, skal den stadig have dækket sit behov for grønne fibre i form af hø eller wrap. Her gælder det om, at finde et grovfoder med analyse på, så du er sikker på, at der ikke er for meget energi i det, og så i øvrigt være kreativ i forhold til at forlænge ædetiden af det, fx ved brug af en slowfeeder.

Halm er tidsfordriv, men unødvendigt.

For at svare på det spørgsmål jeg indledte teksten med, altså om heste skal have halm, så er svaret nej! Men hesten skal have grønne fibre fra græs, hø, wrap eller til dels lucerne. Der er ikke noget i halm, som heste ikke kan undvære. Halm i for store mængder kan lave fordøjelsesforstyrrelser, i form af kolik eller diarré, ligesom det kan gøre hesten vommet eller utrivelig og energiforladt, med dårlige hove og grim pels. Når det så er sagt, så er byghalm i små mængder (og som strøelse) fint som aktivitet og noget at tygge på, men det kan aldrig erstatte at hesten ikke bør stå uden grønne fibre i max. 4-5 timer, i forhold til risikoen for at udvikle mavesår.

 

 

Hestens lever – et overset organ

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 bedømmelser, gennemsnit: 4,50 ud af 5)
Loading...

Nok lever hesten, men fungerer hestens lever? En god leverfunktion er vigtigt, for et godt stofskifte, energiniveau og præstationsevne

Et kontroversielt emne

Dette indlæg om hestens lever, er et indlæg, som jeg gerne har villet skrive i lang tid – faktisk lige siden jeg startede min blog. Men jeg synes det er lidt svært at skrive om, fordi det er et emne som er en lille smule kontroversielt. En hest der er belastet i sin lever kan ses både fra et dyrlægefagligt- og fra et fodringsmæssigt perspektiv, ligeså vel, som man kan sige der er flere grader af belastning.

Jeg har oplevet flere heste, som havde nogenlunde fine levertal i en blodprøve, men som alligevel reagerede positivt på en foderplan, med fokus på leveren. Så kan man så diskutere, om det mon ikke var fordi, at foderplanen så gavnede hesten på andre planer, eller om de pågældende hest lå lidt i udkanten af de normale referencerammer.

leverproblemer nedsætter hestes præstationsevne
Modelfoto. Præstationen kan nedsættes hvis hesten har problemer i leveren.
Foto. hestezonen.dk

Emnet er lidt kontroversielt fordi, jeg på ingen måde agter at begive mig ind på dyrlægens område, da en hest eller pony der er syg, som følge af problemer i leveren naturligvis skal være under dyrlægebehandling! Det jeg gerne vil have fokus på, er hvad der kan give problemer og hvilke tiltag du kan gøre, for at styrke hestens lever via fodringen.

Tegn på ubalancer i leveren

Der kan være mange diffuse tegn på, at en hest eller pony kan have nedsat leverfunktion (før jeg skriver mere, så lad nu være med at tilskrive din musse-hest, der altid har været den meget rolige, solide type, at den nødvendigvis har leverproblemer ;-)) Få dyrlægen til at tage en blodprøve, hvis du har mistanke om at der er noget galt.

Som jeg netop antydede kan træthed og nedsat præstationsevne være tegn på at omsætningen af næringsstoffer ikke foregår helt som det skal i hestens lever. Andre milde tegn kan være, men er ikke nødvendigvis:

  • uforklarlige hudproblemer
  • hestepærer der mugner hurtigt (så det ligner små pelsdyr)
  • insulin resistens/fedtdepoter uden nogen umiddelbar forklaring
  • lavt energi niveau
  • uforklarlig træthed
  • nedsat præstationsniveau
  • sløvhed i kombination med at “se spøgelser”
Billedet viser en fjordhest, med en voldsom reaktion på insektstik
Denne hest reagerede meget kraftigt på insektstik, men tolererer insektbid væsentligt bedre, efter en individuel tilpasset foderplan i samarbejde med dyrlæge. Foto. hestezonen.dk

Har du mistanke til, at din hest kan have problemer i leveren vil jeg anbefale, at du får dyrlægen til at tage en blodprøve og undersøge de relevante markører for leverens funktion. En sådan blodprøve koster ca. 300 kroner plus kørsel og evt. honorar og den udvidede pakke, hvor man undersøger nogle flere stoffer i blodet koster ca. 850 kroner plus kørsel og honorar (priserne kan variere afhængig af hvem din dyrlæge er og hvor i landet du bor).

Belastende faktorer

Hestens lever kan belastes af giftstoffer – og formentlig også af fysisk og mentalt stress, selvom sidstnævnte er noget der ikke er enighed om i litteraturen. Giftstoffer kan være

  • Svampesporer i hø, wrap eller strøelse (frøgræshalm er ofte særligt slemt)
  • Svampesporer i foder, fx korn der har været svært at høste og er blevet gråt/sort i skallen
  • Ormekure (hos sensitive heste, der måske har en høj belastningsfaktor i forvejen)
  • Medicin over længere tid
  • Giftige planter
  • Rester af sprøjtegifte
  • For store mængder stivelse/ufordøjeligt stivelse fx majs eller byg der ikke er varmebehandlet.
frøgræs - leverproblemer - heste
Frøgræs ligger ofte ned og skaber god grobund for svampesporer, som kan give problemer, bl.a. i hestens lever.
Foto. hestezonen.dk

Hvad du kan gøre for at forebygge

Sørg for, at du altid bruger fodermidler af højeste kvalitet, som på ingen måder virker støvede eller “lugter af kælder”. Vær ligeledes opmærksom på, at dit grovfoder kommer fra marker, hvor der ikke vokser giftige planter! Hvis hestene går tæt op ad marker der sprøjtes, især kartoffelmarker (som sprøjtes op til ca 15-20 gange på en sæson), men også korn og juletræer, så lav en aftale med landmanden om at han giver besked før sprøjtning, så du kan holde hestene inde, mens han sprøjter. Brug kun foder, der indeholder stivelse der nemt kan fordøjes (alt andet korn end havre bør være varmebehandlet/poppet/mikroniseret) og brug kun moderate mængder af det. Undlad at tage afsted til stævne hver weekend eller flytte stald ofte. Vælg de vigtigste stævner og giv din hest tid til restitution, socialisering med artsfæller og mulighed for, at se andet end fire vægge og en stor sandkasse. Har din hest fået medicin gennem længere tid eller har blodprøven vist, at der er ubalancer i leveren, så kan det give mening at give den et tilskud som understøtter leverens funktion, fx EquiMeb Hepa fra St. Hippolyt eller Legaphyton fra Equistro/Equidan Vetline.

Hvis skaden er sket

Hvis skaden er sket, så har du formentlig dyrlægen med på sidelinien ;-) Din hest skal naturligvis også have noget at æde, og her vil jeg opfordre dig til at få lavet en foderplan af en fagligt uddannet foderkonsulent, som kan samarbejde med dyrlægen, om at lave en individuel foderplan til din hest.

 

 

Sommergræs og dets følger?!

0
1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 bedømmelser, gennemsnit: 4,50 ud af 5)
Loading...

De fleste hesteejere har en forventning om, at deres hest eller pony kan leve af græs om sommeren – men kan den nu også det?

Hesten er, som de fleste ved, et dyr der lever af grønne fibre, der primært kommer fra græs. Om vinteren giver vi hesten hø eller wrap, og når det er sommer, erstattes det ofte af frisk græs. Når hesten kommer på græs er det nærliggende at tro, at fordi den har nemt ved at holde huld (eller måske endda bliver fed), så bør den på ingen måder få ekstra kalorier i krybben. Det kan der for så vidt godt være noget om – og så alligevel ikke.

Græs er ikke bare græs

Der er ungt-, der er modent- og så er der nedbidt græs. Ungt græs indeholder i reglen flere letfordøjelige fibre, mere energi (sukker sidder i græssets nederste del) og flere næringsstoffer, herunder protein. Senere på sæsonen vil græsset blive mere groft, modent og indeholde mere træstof – det bliver mere ufordøjeligt og næringsstofindholdet er lavere end i det unge græs.

heste får hø og undgår forfangenhed
Hvis ikke der er tilstrækkeligt med græs, er det nødvendigt at supplere med hø eller andre grønne fibre, for at hestens fordøjelse fungerer optimalt.
Foto. hestezonen.dk

Hvis der er græs nok i sommerperioden, vil hesten nogenlunde kunne få dækket sit behov for energi, protein og til dels vitaminer, men sjældent mineraler. Derfor er det absolut nødvendigt at give hesten et mineraltilskud, når den den går på sommergræs! Begrænses hesten i sit indtag af græs, fx ved tidsbegrænsning, mundkurv eller lignende, bør den faktisk få tildelt et koncentreret foder, med proteiner, vitaminer, mineraler – og evt. også grønne fibre.

tilskudsprodukter
Næringsindholdet i græsset varierer i forhold til længde temperaturer,nedbør, pleje af græsset, sollys og græssorter.
Foto. hestezonen.dk

Nedbidt græs

Det nedbidte græs indeholder ikke tilstrækkeligt med fibre til at mætte hesten og stimulere dens tarmflora positivt, ligesom det heller ikke indeholder tilstrækkeligt med næringsstoffer til at dække hestens behov. Er hesten meget begrænset i at kunne indtage tilstrækkeligt med græs, fx hvis den tykke pony får mundkurv på, eller “stribegræsses”, kan den sagtens være rigeligt tyk, men uden at få tiltstrækkelige næringsstoffer. Derfor bør den få et fiberholdigt foder, med lavt energiindhold, men som dækker behovet for vitaminer, mineraler og protein. Også selvom det virker selvmodsigende at fodre en pony der er for tyk, så er det vigtigt, for uden de rette mængder næringsstoffer, så taber ponyen sig aldrig, ligesom den kan få flere følgeproblemer. Det vender jeg lige tilbage til. Hvis ponyen virkelig er tyk og måske har stofskifteproblemer, så bør den i virkeligheden slet ikke komme på græs, da det er for svært at styre dens græsindtag.

Følger efter sommergræs

Jeg ser meget ofte heste, der har gået på sommergræs – som får nogle lidt kedelige eftervirkninger. Det er fx.

  • dårlige hove
  • fordøjelsesforstyrrelser
  • hudproblemer
  • mat pels
  • energimangel

Kan du nikke genkendende til ovenstående vil jeg råde dig til, at forsøge at hjælpe din hest eller pony rigtig godt, så den kan klare at skifte pels og gå vinteren i møde, uden at blive sløv eller få problemer med sit immunforsvar.

Er der balance og symmetri i din hests hove?
Dårlige hove kan skyldes mangel på næringsstoffer og fibre. Foto. hestezonen.dk

 

Sundheden ligger i tarmen

Før du giver din hest noget som helst tilskud, vil jeg råde dig til, at du skal have fokus på, at tilføre tilstrækkeligt med letfordøjelige fibre, med stor diversitet, til hestens foderplan. Det kan fx være Palatin Glyx-Wiese – eventuelt i kombination med lidt roefibre, hvis hesten har svært ved at holde huld. Grunden til, at jeg vil råde dig til at give hesten nogle gode fibre, før du giver forskellige tilskud er, at fibrene skaber basis for, at hesten bedre kan optage de tilskud, som den eventuelt har behov for.

 

Palatin Glyx-Wiese høcobs fra St. Hippolyt – Produktanmeldelse

1 Stjerner2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (3 bedømmelser, gennemsnit: 4,33 ud af 5)
Loading...

Produktanmeldelse af Palatin Glyx-Wiese høcobs fra St. Hippolyt.

Produktanmeldelser vurderes ud fra brugervenlighed, emballage, produktet i brug, og sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Palatin Glyx-Wiese høcobs kan være et godt supplerende grovfoder. Det er min erfaring, at vi generelt har for få græsser og urter i det danske grovfoder, og jeg må sige, at bare 0,5 – 1 kg Palatin Glyx-Wiese høcobs pr. dag som “grovfodersupplement” har hjulpet rigtig mange af de heste jeg har arbejdet med, til at få forbedret deres generelle velvære og præstationsniveau. Ligesom det har fungeret som eneste grovfoder til flere “tandløse” seniorheste. Høcobsne har en meget høj hygiejnisk kvalitet, i forhold til minimalt indhold af støv og svampesporer.

Hvad er Palatin Glyx-Wiese høcobs?

Høcobsne med det, for danske ører, meget lidt sigende navn Palatin Glyx-Wiese, er høcobs der er lavet af græsser og urter fra området omkring den tyske Bodensee. Palatin Glyx-Wiese er pelleterede og ligner ved første øjekast almindelige græspiller – men det er de langtfra. Indholdet i dem adskiller sig fra almindelige græspiller, ved at have en meget stor variation af forskellige planter – og dermed fibre, der er gavnlige for hestens fordøjelse.

Hvor anvendes Palatin Glyx-Wiese høcobs:

Palatin Glyx-Wiese kan bruges som erstatning for grovfoder, som supplement til grovfoder, som erstatning for korn eller blot som et grovfodertilskud, der bidrager med en utroligt stor og varieret fibersammensætning. Det kan anvendes til alle typer heste, hvor man ønsker at højne grovfoderkvaliteten – eller med andre ord, til heste der potentielt kan mangle letfordøjelige grønne fibre. Det kan fx være i forbindelse med:

  • nedbidte græsmarker
  • nøjsomme heste, der får noget meget groft hø eller wrap
  • fordøjelsesforstyrrelser
  • fodringsrelaterede mavesår, hvor man ønsker flere grønne fibre i foderplanen.
  • stævner
  • transport
  • ældre heste/heste med dårlige tænder. Palatin Glyx Wiese er pelleteret og fibrene er hakket i stykker, så de kan (og bør) opblødes i vand.
  • som energi-kilde, der ikke må “stige hesten til hovedet”.
  • forfangenhed eller andre lidelser/sygdomme der kræver et grovfoder med kendt indhold af sukker.

Brugervenlighed:

Palatin Glyx-Wiese høcobs er pelleteret, så det er nemt at dosere. I meget små mængder kan det udfodres tørt, men jeg anbefaler altid at iblødsætte høcobs i forholdet 1 høcobs: 2-3 dele vand. Producenten skriver på sækken, at det skal indfodres langsomt og kan blandes i vand i forholdet 1 høcobs:1,5-3 dele vand. Det er selvfølgelig lidt noget bøvl at lave opblødt foder – særligt hvis man står på en rideskole, men omvendt, så er høcobsne i reglen klar til brug på en times tid, eller hurtigere, hvis man bruger lunkent vand (altid afkølet, kogt vand og ikke lunkent hanevand grundet bakterier).

Emballage:

Emballagen er en 25 kg sæk til 210 kr. Det umiddelbart noget lidt dyrt hø, men fordelen ved brugen af det overskygger (til dels) prisen.

PAlatin Glyx-Wiese høcobs
Palatin Glyx-Wiese Høcobs fra St. Hippolyt kommer i en 25 kg sæk.
Foto. hestezonen.dk

Produktet i brug:

Producenten skriver, at en mængde på 2 kilo pr dag, kan give en positivt effekt på hestens fordøjelse og ernæringstilstand. 2 kilo er også en fin mængde til en stor hest, der skal tage på, men da jeg vil tro, at 80% af de danske heste er for fede, vil jeg gerne lige pippe op om, at mindre dosering også ofte kan have en gavnlig effekt, men det afhænger selvfølgelig af, hvorfor man bruger Palatin Glyx-Wiese høcobs. Har man en tyk pony med fordøjelsesforstyrrelser, er det måske kun 4-500 gram der skal til pr dag. Værd at bemærke er det i øvrigt, at høcobsne fuldt ud kan erstatte hestens hø eller wrap, hvis man fx har en hest, der ikke har så gode tænder. Jeg vil dog altid anbefale at heste har strå af en eller anden art til rådighed, så den kan tygge lidt (medmindre den tygger så dårligt, at den ikke kan tåle det selvfølgelig!).

Min samlede vurdering:

Jeg elsker Palatin Glyx-Wiese høcobs! Jeg indrømmer det blankt, ligesåvel, som jeg indrømmer, at jeg i vurderingen af dette produkt er temmelig farvet af min baggrund, som konsulent for St. Hippolyt, hvor jeg lavede temmelig mange foderplaner med dette produkt. Det gør jeg stadig, selvom det er en del år siden, jeg arbejdede for St. Hippolyt! Når det så er sagt, så har jeg bare lavet så mange foderplaner, (nu, som tidligere) hvor de ekstra gode fibre, med stor plantediversitet, har hjulpet på så mange “vanskelige heste”, at jeg bare bukker mig i støvet for produktet, og anbefaler det, som et understøttende grovfoder til utroligt mange forskellige problematikker, lige fra dårlige hove, nedsat præstationsevne, forfangenhed, mavesår, fordøjelsesforstyrrelser og til noget så simpelt som behov for mere energi enten til at få et bedre huld på hesten, eller som energikilde til præstationshesten. Palatin Glyx-Wiese bidrager med det jeg savner lidt i dansk grovfoder: Stor fiberdiversitet, lavt sukkerindhold, og meget høj hygiejne.

Du kan læse mere om den her: St. Hippolyt