Kategorier
Spørgehjørnet

Behovsnormer KER eller NRC

Spørgsmål til “behovsnormer”:

Jeg føler mig lidt forvirret omkring behovsnormerne. Tidligere anbefalede de fleste KER normerne, fordi NRC normerne kun var minimumsnormer. Nu er der åbenbart kommet nye NRC normer og jeg oplever flere, der mener de er bedre end KER normerne. Men hvad er fakta? Er det stadig KER normerne, der foreskriver de største værdier? Hvad bruger du selv, når du udregner foderplaner?

Svar:

Tak for spørgsmålet :-) KER normerne ligger ganske rigtigt højere end NRC-normerne, der for nyligt er blevet opdateret. Jeg bruger selv NRC normerne, og lægger altid ca. 5-10% ekstra mineral oveni, medmindre, det er en helt almindelig normalvægtig hest på 500 kg, der ikke klippes, stresses, er udsat for støv etc. Hvor meget jeg lægger oveni afhænger også af om der er en grovfoderanalyse og hvordan grovfoderet ser ud og opbevares, samt hvordan hest og rytter fungerer sammen (stress?) og hvordan hestens sundhedsstatus er og har været op til den periode, hvor jeg laver foderplanen. KER er baseret på fuldblodsheste i væddeløbsindustrien i USA (Kentucky), og er for så vidt ok. Dog kan det godt være lidt “at skyde gråspurve med kanoner”, i forhold til hvordan vi har rideheste og nøjsomme racer i Danmark. Har man væddeløbsheste,toppræstationsheste eller heste, der skal være tidligt klar til brug, kan det dog give god mening at anvende til KER-normerne. Kh. Louise

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *